AAU logo

AAU Håndbogen

Moms på tilskudsfinansieret og indtægtsdækket projekter

Vejledning i moms på tilskudsfinansieret og indtægtsdækket projekter

Publiceret: 14.12.2017 (Sidst ændret: 23.05.2019)

Print som pdf

Indhold

Formålet med denne vejledning er at sikre en korrekt og optimal momshåndtering af indtægtsdækkede og tilskudsfinansierede projekter.

Vejledningen belyser momsproblemstillinger ved forskellige bevillingstyper med relevante eksempler på modydelser, der kan udløse momspligt. Eksemplerne er udarbejdet med baggrund i AAU’s projektportefølje inden for tilskudsfinansierede projekter. Vejledningen er baseret på AAU’s praksis og fortolkning af gældende lovgivning.

Vejledningen er ikke udtømmende, men har til formål at belyse forskellige situationer via eksempler, så det bliver nemmere at orientere sig om, hvilke momspligtige ydelser der er inden for de forskellige projekt- og bevillingstyper.

1.Indtægtsdækket virksomhed IV/90

Indtægtsdækket virksomhed (IV) er kommercielle aktiviteter/konsulentydelser (Budgetvejledningen § 2.6.8). Disse aktiviteter skal prisfastsættes, så der ikke sker konkurrenceforvridning over for private eller offentlige konkurrenter. Indtægtsdækket virksomhed er momspligtig. Se dog afsnit 4.4. med undtagelser, der altid er uden moms.

Skulle man være i tvivl, kan Kontraktenheden kontaktes på kontrakt@adm.aau.dk

2.Indledning FIK/UK95 og UK97

Enhver ”ydelse mod vederlag” er som udgangspunkt momspligtig, herunder bl.a. også universiteternes indtægter ved indgåelse af samarbejdsaftaler/bevillingstilsagn. Det betyder, at hvis tilskudsgiveren har krav på en konkret modydelse, vil AAU som udgangspunkt skulle opkræve moms af indtægten. Modsat skal AAU ikke opkræve moms, hvis der ikke er en konkret modydelse.

I langt de fleste situationer er det uproblematisk for AAU og for tilskudsgiveren, at tilskudsbeløbet tillægges moms, idet de fleste tilskudsgivere har ret til momsfradrag. I de situationer, hvor tilskudsgiveren ikke har ret til momsfradrag, er det særligt vigtigt, at momssituationen vurderes og håndteres korrekt.

Hvis der skal afregnes moms af indtægterne i et forskningsprojekt i en situation, hvor der ikke er taget korrekt højde for moms på forhånd, kan det betyde, at AAU’s pligt til afregning af moms til SKAT reducerer AAU’s nettoindtægt med momsbeløbet.

I forbindelse med AAU’s indtægter kan momsen således være afgørende for størrelsen af nettoindtægten, der kan anvendes til gennemførelse af det konkrete projekt. I mange situationer vil en velovervejet udformning af fx kontrakter/bevillinger og samarbejdsstruktur være helt afgørende for, at momsen ikke medfører en utilsigtet reduktion af AAU’s indtægter.

Det er derfor væsentligt, at momsen håndteres korrekt, og at momsspørgsmålet overvejes allerede fra første kontakt med AAU’s samarbejdspartner, og til samarbejdsaftalen/bevillingstilsagn er indgået samt i forbindelse med faktureringen. 

”Momseffekten” på AAU’s faktiske nettoindtægt illustreres af disse eksempler:


*) Fast tilskudsbeløb: Dette er tilfældet, hvor tilskudsgiver eksempelvis kun vil give 1.000.000 kr., uanset om beløbet er inkl. eller ekskl. moms.

Som det fremgår af eksemplerne, har en korrekt vurdering/håndtering af momsen meget stor betydning for AAU’s faktiske nettoindtægt på forskningsprojektet. 
 

3.Momsmæssig vurdering inden ansøgning / indgåelse af aftale

Den momsmæssige situation bør altid vurderes i forbindelse med ansøgning om eksterne forskningsmidler og inden indgåelse af aftale eller accept af bevillingsbetingelser.

Kontraktenheden skal godkende alle bevillingsskrivelser og samarbejdsaftaler i forbindelse med økonomisk og juridisk legalitetskontrol, herunder også vurdere den momsmæssige situation. Det står i Procedure for administration af tilskudsfinansierede aktiviteter UK95/97.

Under legalitetskontrol står blandt andet følgende:

  • ”På AAU skal alle bevillingsskrivelser/samarbejdsaftaler godkendes af Kontraktenheden, der foretager den økonomiske og juridiske legalitetskontrol og sørger for, at den AAU tegningsberettigedes underskrift på aftalerne. Når en aftale er godkendt af Kontraktenheden, skal der oprettes projektnummer i ØSS til bogføring af projektets bevilling/budget, indtægter og udgifter.”

3.1.   Hvad skal man være særlig opmærksom på

Er der en eller flere af AAU’s samarbejdspartnere/tilskudsgivere, der ikke kan fratrække moms, skal man være særlig opmærksom på følgende:

  • To-parts situationer (AAU og én ekstern samarbejdspartner)Stilles der krav om modydelse fra tilskudsgiver? Se punkterne 4.1.1. og 4.1.2. Se skema side 2 (Ja = situation 3-4 og Nej = situation 1) Hvis der stilles krav om modydelse, bør det undersøges, om samarbejdspartnere/tilskudsgivere har mulighed for at frafalde dette for at undgå, at momsen reducerer AAU’s nettoindtægt. Hvis dette ikke er muligt, kan det vurderes, om modydelsen kan værdiansættes særskilt som beskrevet i punkt 4.1.5.
  • Flerparts situationer/ konsortier (AAU og mere end en ekstern samarbejdspartner) Modydelser, som beskrevet i topartssituationen ovenfor. Rollefordelingen, fx hvilken samarbejdspart skal være ”bevillingshaver/projektkoordinator”, og hvilke parter skal eventuelt være medtilskudsmodtagere eller underleverandører. Se punkterne 4.2 til 4.2.4.

Fonde, foreninger (herunder fagforeninger), banker og forsikringsselskaber kan normalt ikke fratrække moms.
Hvis ovenstående tilskudsgivere ikke kan fratrække moms og kræver modydelser, indebærer det, at momsen skal afregnes af tilskudsbeløbet, hvilket som tidligere nævnt reducerer det beløb, der kan anvendes til projektet. (se situation 3 og 4 på skema side 2).

Særligt om ansøgninger om eksterne forskningsmidler

Når man udarbejder en ansøgning om konkurrenceudsatte eksterne forskningsmidler, vil situationen være den, at der foreligger en annoncering knyttet til midlerne, der specificerer, hvilke krav ansøgningen skal opfylde, og hvilke forhold der særligt vil kvalificere ansøgningen til at modtage midler.

Det anbefales, at man gennemgår ”call teksten” grundigt og overvejer, om der i den forbindelse stilles krav om modydelser, der vil udløse moms. Endvidere skal man være omhyggelig med formulering af ydelser og modydelser, som skal leveres i projektet. Kommer man eksempelvis til at beskrive effekten af et projekt med ”lidt større ord” end der egentlig er belæg for, kan det have den konsekvens, at en af de samfundsmæssige effekter, som man forventer at projektet vil have, kommer til at fremstå som en konkret modydelse rettet mod en af de deltagende virksomheder. Også selv om dette ikke er tilfældet.

I de tilfælde, hvor der i projektet skal leveres en konkret modydelse til en af de deltagende virksomheder, henvises til afsnit 4.1.5. i forhold til værdiansættelsen.

Endvidere skal man være opmærksom på momspligt, hvis man på eget initiativ beskriver modydelser, som der fra tilskudsgivers side ikke stilles krav om, men som man vælger at tage med i tilskudsansøgningen for at gøre projektet yderligere attraktivt.

4.  Momsmæssig vurdering af aftaler/kontrakter

4.1.    Identificering af modydelser

Når AAU modtager midler i forbindelse med et forskningsprojekt, skal det vurderes, om tilskudsgiver har krav på, at AAU skal præstere en konkret modydelse. Det har ingen betydning, om ydelsen leveres til en anden juridisk person end tilskudsgiveren. Hvis det udelukkende er ”almenvellet” i form af en stor ikke nærmere definerbar gruppe juridiske personer[1], som har gavn af projektet, anses det normalt ikke for en modydelse.

Det kan ofte være svært at identificere modydelser generelt. På den ene side kan man sige, at en momspligtig modydelse er en særlig ”fordel”, som AAU har pligt til at realisere som led i gennemførelsen af projektet. På den anden side er situationen den, at AAU altid skal præstere ”noget i en eller anden forstand”, da midlerne jo er givet til et bestemt formål. AAU skal fx gennemføre projektet med det faglige indhold, der er defineret. At AAU er forpligtet til at gennemføre projektet, som det er defineret, udløser i sig selv ikke momspligt. Det samme gælder flere andre typer pligter, som ikke betragtes som momspligtige modydelser.

Nedenfor er der beskrevet kriterier, der taler for og imod modydelse. Endvidere er der nævnt eksempler for begge situationer.

[1] Juridiske personer: Flere personer, virksomheder, organisationer mv.

4.1.1. Kriterier, der taler for modydelse:

  1. Direkte sammenhæng mellem tilskuddet og den modydelse, som AAU skal præstere.
  2. Tilskudsgiveren har krav på, at AAU udfører en bestemt opgave.
  3. Tilskudsgiver drager fordel af tilskuddet, se et evt. eksempel i 4.1.2. pkt. 6.

Ad 4.1.1 punkt 1: Sammenhæng mellem tilskuddet og modydelsen

Det første kriterium der skal være opfyldt, for at en modydelse skal kunne udløse moms er, at der skal være direkte sammenhæng mellem tilskuddet og den modydelse, som AAU skal levere. Med det menes, at modydelsen skal være af en særlig karakter, og at den skal være udløst på baggrund af tilsagnet om tilskud. Med andre ord skal kravet om modydelser normalt være formuleret i enten bevillingstilsagnet eller i en aftale, der indgås med tilskudsgiver. Modydelse kan dog også opstå som følge af en moralsk forpligtelse til at levere en modydelse[1]. Dette kan fx være tilfældet, hvis man undlader noget i den skriftlige kontrakt, som man mundtligt har drøftet, og forskeren derfor forsat føler sig forpligtiget til at udføre dette.

I tilfælde af modydelser betyder det, at AAU har pligt til at levere ydelsen som en betingelse for tilskuddet. Hvis AAU ikke overholder bevillingsbetingelserne, kan der være tale om en misligholdelse, som gør, at tilskudsgiver kan kræve tilskuddet tilbagebetalt.

[1] jfr. EF-domstolens dom i sag C-498/99, Town & County Factors Ltd, præmisserne 20-24.

4.1.2. Eksempler på modydelser

Eksempler på modydelser kan være:

  • Krav om tilskudsgivers logo på diverse materialer/PR, se dog under 4.1.4. pkt. 4.
  • Udskydelse af offentliggørelse af forskningsresultater for at opnå en konkurrencemæssig fordel.
  • Et antal eksemplarer af produkter til tilskudsgiver, fx bøger.
  • Erhvervelse af rettigheder til projektets resultater – herunder også ret til som den første at kunne byde på opfindelser (optioner).
  • Vidensindsigt: tilskudsgivers medarbejder opholder sig på AAU/deltager aktivt i projektet.
  • Tilskudsgiver har direkte indflydelse overfor forskeren eller har direkte indflydelse på projektet.

Ad 4.1.2. punkt 1: Krav om tilskudsgivers logo på diverse materialer/PR:

Hvis tilskudsgiver pålægger AAU at inkludere tilskudsgivers logo på informationsmateriale som fx rapporter og hjemmeside, kan det betyde, at tilskuddet bliver momspligtigt. Det kommer dog an på en konkret vurdering. Et mindre logo, der står sammen med logoer fra andre samarbejdspartnere og tilskudsgivere, vil ikke udløse moms, hvis man vurderer, at den kommercielle værdi af logoets anvendelse er meget begrænset. Et større logo, som eksempelvis er placeret:

  • på siden af den racerbil, AAU-studerende udvikler til ingeniørkonkurrencer rundt om i verden eller
  • på udstyr, der udstilles offentligt eller er tilgængeligt for en større skare mennesker,

vil blive betragtet som en modydelse, der udløser momspligt, da der er en åbenlys kommerciel værdi.

At tilskudsgiver på dennes hjemmeside og i andet informationsmateriale har lov at oplyse, at der er tildelt midler til det pågældende projekt, betragtes heller ikke som en momspligtig modydelse. Tilskudsgiver kan endvidere have mulighed for at linke til universitetets eller projektets hjemmeside, hvor projektet og dets resultater beskrives, uden at det indebærer, at tilskuddet bliver momspligtigt.

For alle universitetsforskere gælder, at de i forbindelse med offentliggørelse af deres forskningsresultater skal oplyse tilskudsgiveres navn og evt. det beløb, der er modtaget (Ministeriets retningslinjer af den 13. januar 2000). At forpligtelsen til at oplyse dette nævnes i bevillingsbrevet medfører ikke, at tilskuddet bliver momspligtigt.

Ad 4.1.2. punkt 2: Udskydelse af offentliggørelse af forskningsresultater.

For projekter, der gennemføres som tilskudsfinansieret virksomhed, gælder, at AAU skal have ret til at offentliggøre projektets resultater iht. det, der måtte være almindelig praksis for det pågældende fagområde.

Det er almindeligt, at tilskudsgiver får ret til at gennemlæse udkast til publikationer eller materiale, som AAU planlægger at offentliggøre. Retten til gennemsyn er baseret på, at tilskudsgiver skal have ret til at sikre sig, at AAU ikke utilsigtet offentliggør erhvervshemmeligheder, som AAU har modtaget fra tilskudsgiver. Tilskudsgiver må også kommentere på det faglige indhold, men således, at AAU suverænt bestemmer over det faglige indhold og formuleringer. Der gives i disse tilfælde ret til at kræve en publikation udskudt, på den måde, at der skal gives en rimelig frist til at omskrive materialet, hvis indholdet indeholder fx erhvervshemmeligheder. Retten til at gennemlæse og udskyde publikationer i en kortere periode på denne baggrund udløser ikke momspligt.

Det samme gælder, hvis parterne ved gennemsyn af materialet opdager, at der er beskrivelser af teknologi, der vil kunne patenteres. I et samarbejde, hvor publicering er reguleret i aftalen som beskrevet her, vil det ofte være sådan, at der er indgået en forhåndsaftale om tilskudsgivers adgang til evt. patentérbare resultater.
Dette vel at mærke, hvis projektet vedrører et forskningsmæssigt område, hvor patentering er relevant. I disse tilfælde vil det være i begge parters interesse at afdække patenteringsmuligheder. Det, at en publikation udskydes i en kortere periode som følge af, at patenteringsmuligheder afsøges, udgør ikke en modydelse, der udløser momspligt.

I sjældne tilfælde kan det være, at en tilskudsgiver betinger sig retten til at udskyde en publikation. Dette kan skyldes, at virksomheden vil opnå en konkurrencemæssig fordel ved selv at kunne udnytte projektets resultater før andre aktører på markedet. En sådan udskydelse vil blive betragtet som en særlig fordel, der gør, at tilskuddet bliver momspligtigt.

I projekter med deltagelse af flere parter er det almindeligt, at parterne publicerer i fællesskab. Ved fælles publikationer har parterne hver især indflydelse på indhold og formuleringer. Det, at man publicerer i fællesskab, vil isoleret set ikke udløse momspligt for det tilskud, som den eksterne samarbejdspartner måtte bidrage med til projektet.

Ad 4.1.2 punkt 3: Et antal eksemplarer af produkter til tilskudsgiver, f. eks. bøger
Hvis der gives et antal eksemplarer af en bog eller andre produkter til tilskudsgiver, vil dette være en modydelse. Foruden bøger kan der være tale om eksempelvis trykte rapporter, software, prototyper, seminarer eller foredrag (se dog afsnit 4.1.4. pkt. 1-2-3).

Se afsnit 4.1.5 vedrørende fastlæggelse af det beløb, der skal afregnes moms af.

Ad 4.1.2 punkt 4: Erhvervelse af rettigheder til projektets resultater – herunder også ret til først at kunne byde på opfindelser (optioner)

I en lang række samarbejder er det almindeligt, at der i bevillingstilsagnet eller aftalen indgås forhåndsaftale om tilskudsgivers adgang til projektets resultater. Dette gælder, hvis tilskudsgiver har særlige interesser knyttet til det pågældende forskningsområde og har interesse i selv at udnytte eller udbrede resultaterne.

I de tilfælde, hvor tilskudsgiver gives særlige optioner i form af køberettigheder eller ”first right of refusal”, vil disse optioner udløse momspligt for det tilskud, der betales til AAU for optionen. Sådanne optioner kan gives til resultater, der kan opnå immaterialretlig beskyttelse, fx via patent.

Resultater, der ikke kan opnå immaterialretlig beskyttelse, kan kun beskyttes ved hemmeligholdelse. Idet AAU skal kunne offentliggøre projektets resultater, vil resultaterne være frit tilgængelige for alle, og enhver, der må have interesse i at benytte resultaterne, kan frit gøre dette.

I nogle tilfælde betinger tilskudsgiver sig retten til at ”eje” resultaterne, fx i form af ophavsrettigheder, hvor de endelige resultater skal formidles via en rapport, som tilskudsgiver udgiver i eget navn. I dette tilfælde vil tilskudsgiver overtage retten til at offentliggøre resultaterne og retten til at fremstille eksemplarer af den rapport, der skal udgives, dog således, at AAU’s forskere frit kan publicere resultaterne efterfølgende. Disse rettigheder vil være at betragte som momspligtige ydelser.

Ad 4.1.2 punkt 5: Vidensindsigt: Tilskudsgivers medarbejder opholder sig på AAU/AAU’s medarbejder opholder sig hos tilskudsgiver/tilskudsgiver deltager aktivt i projektet

Hvis tilskudsgiver følger projektet tæt og på en sådan måde, at denne kontinuerligt omsætter projektets resultater via løbende vidensoverførsel undervejs i projektet, har tilskudsgiver en særlig konkurrencemæssig fordel, der udløser momspligt. Man skal med andre ord vurdere, hvordan tilskudsgiver deltager i projektet.

Hvis det er via overordnede styregruppemøder, der arrangeres i begrænset omfang, og hvor der gives orientering om projektets faglige og økonomiske status, vil man nok vurdere, at muligheden for at omsætte projektets resultater er minimal, hvilket vil betyde, at tilskuddet af den årsag ikke er momspligtigt. Deltager tilskudsgiver derimod aktivt i projektet og eventuelt selv bidrager til projektet med viden, egne opgaver og aktiviteter, vil det som oftest være sådan, at vedkommende part er involveret i projektet løbende via arbejdsgrupper og møder, hvilket vil indebære, at den løbende vidensoverførsel gør tilskuddet momspligtigt.  

Ad 4.1.2 punkt 6: Tilskudsgiver har direkte indflydelse overfor forskeren eller har direkte indflydelse på projektet

En række tilskud ydes normalt med baggrund i en ansøgning. Baggrunden for ansøgningen kan være tilfældig på den måde, at man eksempelvis har fundet en relevant fond med et relevant formål, som man ansøger om tilskud til en bestemt aktivitet. Situationen kan også være den, at man har været i kontakt med fonden forud for indsendelse af ansøgning for at afstemme forventninger til ansøgningens indhold. Herunder for at få en indsigt i, hvordan det faglige indhold skal fokuseres for at optimere chancen for at opnå en positiv behandling. En lang række fonde arbejder strategisk i forhold til at finde langsigtede projekter, der hører ind under deres fokusområde.

Det er irrelevant, hvilken part der først kontakter hvem. Det afgørende er, om tilskudsgiver har dikteret eller haft væsentlig indflydelse på projektets indhold. Hvis AAU gennemfører et projekt, der er defineret af en ekstern part, vil selve indflydelsen kunne indebære en modydelse, der gør tilskuddet momspligtigt.

I langt de fleste projekter vil det være naturligt at være i dialog med tilskudsgiver om projektets indhold for at sikre, at projektet rammer rigtigt i forhold til tilskudsgivers interesser. Så længe AAU selv definerer projektets videnskabelige indhold og opretholder almindelig metode- og forskningsfrihed, vil det, at afstemme interesser med tilskudsgiver normalt ikke udløse momspligt.

Ved casebaseret forskning eller aktionsforskning, hvor det er tilskudsgivers egne forhold, der forskes i, vil tilskudsbeløbet normalt være momspligtigt, da forskningsresultatet ofte vil være direkte anvendeligt for tilskudsgiveren, som kan omsætte resultaterne til eget brug.

4.1.3.   Kriterier, der taler imod modydelse:

  1. Der stilles ingen specifikke betingelser for tilskuddet (ren gave til forskningsområdet).
  2. Bevillingsgiver har ikke et krav på en modydelse.
  3. Tilskuddet er et generelt driftstilskud uden specifikke krav.
  4. Projektet er udelukkende iværksat og defineret af AAU selv.

4.1.4.  Følgende betragtes ikke i sig selv som en modydelse:

  1. Afsluttende regnskab og rapport.
  2. Foredragsvirksomhed i begrænset omfang.
  3. Fremsendelse af afslutningsrapport samtidig med generel offentliggørelse.
  4. Nævnelse af navnet (evt. ”lille” logo) på tilskudsgiver i afslutningsrapport o.l. Se afsnit 4.1.2. punkt 1.
  5. Tilskud til et center eller projekt uden nogen form for krav fra tilskudsgiver.
  6. Hemmeligholdelse af tilskudsgivers erhvervshemmeligheder.
  7. Almindelige vilkår for forskningssamarbejde.
  8. Overholdelse af national eller international kodeks for god videnskabelig praksis.
  9. Efterfølgende frivillig eksponering af tilbudsgiver – racerbil-eksemplet.

Ad 4.1.4 punkt 1: Afsluttende regnskab og rapporterhvervelse
En række tilskudsgivere vil almindeligvis betinge sig, at der aflægges regnskab for projektet, samt at der aflægges endelig faglig rapport for det projekt, der er gennemført. Disse ydelser betragtes ikke som værende momspligtige.

Ad 4.1.4 punkt 6: Hemmeligholdelse af tilskudsgivers erhvervshemmeligheder
Ofte er det sådan, at AAU modtager oplysninger fra tilskudsgiver, eksempelvis data, specifikationer, materiale, tegninger eller andet, som skal benyttes til projektets formål, men som skal behandles fortroligt (erhvervshemmeligheder). Det, at AAU har pligt til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, der modtages fra en tilskudsgiver, udløser ikke momspligt. Forbuddet mod at viderebringe erhvervshemmeligheder påhviler AAU, uanset om det er formuleret i bevillingstilsagnet eller ej, jf. markedsføringslovens § 19. 

Ad 4.1.4 punkt 7: Almindelige vilkår for forskningssamarbejde
Som offentlig forskningsinstitution er AAU pålagt en række pligter, blandt andet til at sikre, at der er indgået tilfredsstillende juridiske aftaler med de eksterne parter, som AAU samarbejder med og modtager tilskud fra. Dette er et område, der har udviklet sig løbende igennem de sidste 15 år. Der er i dag en gængs praksis for, hvad det er almindeligt at regulere i et bevillingstilsagn eller en samarbejdsaftale mellem universiteter og eksterne parter. Det faktum, at en lang række forhold reguleres juridisk, har ikke nødvendigvis sammenhæng med krav fra tilskudsgiver og er ikke udtryk for, at tilskudsgiver har betinget sig særlige rettigheder eller ydelser i samarbejdet mellem parterne.

Ad 4.1.4 punkt 8: Overholdelse af national eller international kodeks for god videnskabelig praksis
Ligeledes er det ikke en modydelse, når AAU som led i forskningssamarbejde erklærer at overholde lovgivning og retningslinjer for et givent område eller overholde det nationale eller internationale kodeks for god videnskabelig praksis.
 

Ad 4.1.4. punkt 9: Efterfølgende frivillig eksponering af tilskudsgiver – Racerbil-eksempel
AAU har deltaget i et racerbilsprojekt, hvor der i bevillingsbrevet blev givet en mulighed for at hente/down-loade logo, som AAU kunne sætte på bilen, hvis AAU ønskede det. Her har det været et helt frivilligt tilbud/mulighed, som AAU selv vælger, om man vil benytte sig af, og som også kunne være i AAU’s interesse.  I sådanne særlige tilfælde anses eksponering af tilskudsgiveren som udgangspunkt ikke som en modydelse.

4.1.5. Situationer, hvor modydelsen udgør en meget begrænset værdi i forhold til tilskudsbeløbet – særskilt værdiansættelse

Hvis tilskudsbeløbet er betydeligt større end værdien af den konkrete modydelse, er det alene værdien af den konkrete modydelse, som AAU skal afregne moms af.  Et eksempel på dette kan være, at en tilskudsgiver har givet 300.000 kr. i tilskud til et projekt, og som modydelse alene modtager 10 eksemplarer af en bog, som værdiansættes til kr. 300 per styk. I denne situation skal AAU kun afregne moms af bøgernes værdi.

En sådan opdeling af et tilskudsbeløb forudsætter, at AAU (som projektansvarlig) med forholdsvis stor sikkerhed kan værdiansætte modydelsen korrekt.

Kontakt Kontraktenheden på kontrakt@adm.aau.dk i tvivlstilfælde. 

4.2. Flerpartssituationer / Konsortier (AAU og mere end en ekstern samarbejdspartner)

Hvis der er mere end en part, som skal have del i tilskuddet, som kommer fra tredjemand, f. eks en styrelse eller lignende, afhænger momspligten for den enkelte part af, om:

  • parten er tilskudsmodtager 
  • parten er underleverandør af ydelser, til en eller flere af de øvrige projektdeltagere.

Det vil som udgangspunkt kun være de parter, der direkte er nævnt som tilskudsmodtager i bevillingen, der kan anses som tilskudsmodtager. De øvrige parter i projektet vil derfor som udgangspunkt være underleverandører, som derfor skal afregne moms af underleverancen.

Momspligten af bevillingen vurderes ift. det juridiske tilsagn, som bevillingen hviler på.  
Eksempel med underleverancer

4.2.1.  AAU som hovedansøger (bevillingshaver/projektkoordinator)

Hvis AAU er bevillingshaver/projektkoordinator, skal det i en sådan situation vurderes, om tilskudsgiver har krav på, at AAU skal præstere en modydelse. Det har ingen betydning, om ydelsen leveres til en anden end tilskudsgiveren. Se afsnit 4.1.1 samt 4.1.2.
 

4.2.2.  AAU som medtilskudsmodtager

Hvis tilskuddet er vurderet momsfrit (uden modydelse) efter kriterierne i afsnit 4.1.3 samt 4.1.4, så er viderefordeling af tilskud fra bevillingshaver til de øvrige tilskudsmodtagere også momsfrit. Det vil sige, at hvis AAU er nævnt som tilskudsmodtager i bevillingen og får midlerne via den part, der er koordinator på projektet (også tilskuds-modtager i bevillingen), er AAU’s andel af midlerne momsfri, hvis tilskuddet oprindeligt har været et momsfrit tilskud (uden modydelse) til projektkoordinatoren.

Modsætningsvis vil midler fra projektkoordinator til AAU være momspligtige for AAU, hvis projektkoordinatoren, i første led ikke har modtaget et tilskud, men derimod har leveret en momspligtig modydelse (til tilskudsgiver), da AAU, i denne situation, så er underleverandør til projektkoordinatoren. (se behandling under afsnit 4.2.3).

4.2.3.  AAU som underleverandør

Hvis AAU ikke er nævnt som tilskudsmodtager i bevillingen og får midlerne via en bevillingshaver i projektet, er AAU underleverandør, hvorfor AAU’s andel af midlerne er momspligtig. Denne situation er problematisk, hvis bevillingshaveren ikke kan trække momsen fra, da dette som udgangspunkt vil reducere AAU’s andel af midlerne med 20 % (se situation 3-4 i skemaet på side 3).

Hvis hovedbevillingshaveren er momspligtig af tilskuddet, er AAU’s eventuelle andel af disse midler også momspligtig for AAU, da hovedbevillingshaveren så har leveret en momspligtig modydelse, hvor AAU så er underleverandør.

4.2.4.  Overvejelser om rollefordelinger

Rollefordelingen kan således være afgørende for momssituationen. Hvis en eller flere af projektdeltagerne ikke kan fratrække moms (eks. en fond), vil det give et momstab, hvis AAU eller andre projektdeltagere skal være underleverandører til fonden. Kontraktenheden kontaktes i tvivlstilfælde.
 

4.3.  Flerpartssituationer – samfinansierede projekter

Hvis der er tale om et samfinansieret projekt med mere end en samarbejdspart uden tilskud fra tredjemand som fx en styrelse eller lignende, skal der laves de samme vurderinger af modydelser som under pkt. 4.1.1. – 4.1.4.

En situation kunne være, at AAU i samarbejde med tre private virksomheder indgår i et forskningssamarbejde. Sådan samfinansieret forskning er kendetegnet ved, at både AAU og samarbejdspartnerne bidrager med ressourcer, herunder personale (løn), apparatur, lokaler mv., til gennemførelsen af forskningsaktiviteten. Finansieringen er således delt, men oftest ikke ligeligt.

Som udgangspunkt er det momspligtigt, når en samarbejdspartner modtager betaling fra en anden samarbejdspartner for udførelsen af aktiviteter i forbindelse med samarbejdet[1] .

Det betyder, at hvis en samarbejdspartner i forbindelse med forskningsaktiviteten giver tilskud til AAU’s
(mer-)andel af forskningsaktiviteten, har samarbejdspartneren fået en modydelse for tilskuddet. Tilskuddet er derfor momspligtigt for AAU, medmindre det kan dokumenteres, at der ikke er en modydelse.

Der kan være tilfælde, hvor man umiddelbart ville vurdere, at tilskud fra virksomheder, som er samarbejds-partnere i et samfinansieret forskningsprojekt, vil være momspligtigt.  Ved at undersøge de faktiske forhold nærmere, kan der fremkomme væsentlige oplysninger, som betyder, at der alligevel ikke er tale om en modydelse. Derfor er det meget vigtigt, at der foretages en konkret vurdering af hvert enkelt projekt.

[1] Jf. EU-domstolens dom i sag C-77/01, EDM

4.4.  Undtagelser – situationer som altid er uden moms

  1. Aktiviteter, der eksplicit er momsfritaget med hjemmel i momslovens 13 stk.1., f.eks. undervisningsydelser. Se AAU's momsinstruks.
  2. Eget ministerområde, dvs. hvor tilskudsgiver er en institution eller lignende, som hører under AAU’s eget ministerium (UFM).
  3. EU-bevillinger - direkte fra en EU-institution, hvor AAU er nævnt som tilskudsmodtager i tilsagnet fra EU.

4.5.  Ydelser til udlandet kan være uden moms

Hvis det er vurderet, at der er tale om levering af en momspligtig ydelse, og tilskudsgiveren er etableret i udlandet, skal det vurderes, om der er tale om momsfri eksport. Dette sker ved en vurdering af det momsmæssige leveringsted. Se procedure om ”Moms ved samhandel med udlandet”.

Formål og afgrænsning

Formålet med denne procedure er at sikre en korrekt og optimal momshåndtering af indtægtsdækkede og tilskudsfinansierede projekter.

Proceduren belyser momsproblemstillinger ved forskellige bevillingstyper med relevante eksempler på modydelser, der kan udløse momspligt. Eksemplerne er udarbejdet med baggrund i AAU’s projektportefølje inden for tilskudsfinansierede projekter. Vejledningen er baseret på AAU’s praksis og fortolkning af gældende lovgivning.

Proceduren er ikke udtømmende, men har til formål at belyse forskellige situationer via eksempler, så det bliver nemmere at orientere sig om, hvilke momspligtige ydelser der er inden for de forskellige projekt- og bevillingstyper. 

Overordnede rammer

Reglen er udarbejdet af Økonomiafdelingen i samarbejde med rådgiver, samt kontraktenheden. Den er udarbejdet på baggrund af Økonomiafdelingens undersøgelse af projekters momsmæssige vurdering og fakturering. Den endelige udgave er godkendt og udgivet den 5. februar 2016.

Søg i AAU håndbogen

Målgruppe

  • Det Humanistiske Fakultet
  • Det Ingeniør- og Naturvidenskabelife Fakultet
  • Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
  • Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
  • Ansatte på AAU
  • Det Tekniske Fakultet for IT og Design
  • Fælles Service
  • Institutter
  • Skoler
  • Studienævn

Kategori

  • Fysiske forhold
  • Bolig til udenlandske studerende og ansatte
  • Byggeri og bygningsdrift
  • Fysisk arbejdsmiljø
  • Lejemål
  • Lokaler
  • Miljø
  • Sikkerhed
  • Udendørs arealer
  • Organisation
  • Forsikring
  • GDPR
  • Strategi og udvikling
  • Styrelsesspørgsmål
  • Styrende organer
  • Personale
  • Ansættelse
  • Arbejdsmiljø
  • Barsel
  • Ferie
  • Fratrædelse
  • Internationale medarbejdere
  • Kompetenceudvikling
  • Samarbejde
  • Sygdom
  • Kommunikation
  • Design og logo
  • Intern kommunikation
  • Markedsføring
  • PR og presse
  • Sprog og oversættelse
  • Forskning
  • Forskningsregistrering i VBN
  • Input fra fakulteterne
  • Ph.d.
  • Økonomi
  • Anlæg
  • Bogholderi
  • Budget
  • e-handel
  • Indkøb
  • Projektøkonomi
  • Prophix
  • Qlikview
  • Regnskab
  • Rejser
  • RES
  • RUS2
  • Statistik
  • Økonomistyring
  • Uddannelse
  • Hjemmesider om uddannelse
  • Internationalisering
  • Klager dispensationer og disciplinære foranstaltninger
  • Kvalitetssikring og akkreditering
  • Optagelse orlov og udmeldelse
  • Undervisning eksamen og merit
  • IT
  • Hjemmesider
  • IT - diverse
  • IT Services
  • Scanpas-vejledninger

Type

  • Politik
  • Procedure
  • Regel
  • Et godt råd

Relaterede dokumenter

Moms - samhandel med udlandet

Moms ved samhandel med udlandet

Læs mere