AAU Håndbogen

Samarbejdsorganisationens sammensætning på Aalborg Universitet

Publiceret: 08.01.2018 (Sidst ændret: 12.06.2020)

Print som pdf

Indhold

Aftalens parter

Nærværende aftale er indgået mellem A-siden og B-siden i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) ved Aalborg Universitet.

Grundlag

Samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere ved Aalborg Universitet foregår på grundlag af den til enhver tid gældende samarbejdsaftale.

§ 1 Formål

Formålet med denne aftale er at sikre, at Aalborg Universitets samarbejdsorganisation er indrettet på en sådan måde, at det fremmer et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Desuden skal aftalen sikre transparente og ensartede forhold for samarbejdsorganisationens sammensætning på Aalborg Universitet.

§ 2 Aalborg Universitets samarbejdsorganisations struktur

Stk. 1 Hovedsamarbejdsudvalg

Der oprettes et fælles Hovedsamarbejdsudvalg (HSU) for Aalborg Universitet jf. § 7 i Samarbejdsaftalen.

Hovedsamarbejdsudvalget består af:

A-siden:

  • Rektor
  • Dekanen for Det Humanistiske Fakultet (HUM)
  • Dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (SAMF)
  • Dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND)
  • Dekanen for Det Tekniske Fakultet for IT og Design (TECH)
  • Dekanen for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet (ENGINEERING)
  • Universitetsdirektøren (AAU Fælles Service)

B-siden:

  • 1 VIP repræsentant fra hvert fakultet (i alt 5 repræsentanter)
  • 1 repræsentant for AC TAP
  • 1 repræsentant for kontorfunktionærer/laboranter
  • 1 repræsentant for håndværkere, specialarbejdere og rengøringsassistenter
  • 1 repræsentant for øvrige organisationer på Aalborg Universitet

Stk. 2 Øvrige samarbejdsudvalg                  

Der oprettes et samarbejdsudvalg for hvert af de seks hovedområder: Det Humanistiske Fakultet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og AAU Fælles Service.

Desuden oprettes der et samarbejdsudvalg i enheder (institutter, afdeling o.l.) med en selvstændig ledelsesfunktion, og hvor antallet af beskæftigede er mindst 25. Størrelsen af disse samarbejdsudvalg og fordelingen af pladser mellem A- og B-side aftales lokalt mellem den lokale ledelse og de derværende forhandlingsberettigede personaleorganisationer.

I enheder med færre end 25 medarbejdere kan der ved lokal aftale oprettes et samarbejdsudvalg. Hvis der ikke oprettes et lokalt samarbejdsudvalg, skal der stadig arbejdes efter de principper, der er beskrevet i Samarbejdsaftalen.

Et samarbejdsudvalg på AAU dækker hele den pågældende organisatoriske enhed uanset eventuel geografisk spredning på en eller flere adresser, herunder de tre campusser. I alle samarbejdsudvalg bør det overvejes, hvordan den geografiske spredning håndteres hensigtsmæssigt.  

§ 3 Samarbejdsudvalgenes opgaver

Samarbejdsudvalgenes opgaver fremgår af Samarbejdsaftalen.

§ 4 Sammenhæng mellem samarbejdsudvalgene på de tre niveauer

Samarbejdsudvalgene underretter samarbejdsudvalg på nærmeste niveau (opad eller nedad) om forhold som har interesse for det pågældende niveau, eller som bør behandles på det pågældende niveau. Det er vigtigt, at der er sammenhæng og kommunikation mellem niveauerne.

§ 5 Permanent underudvalg til HSU

Stk. 1 Personalepolitisk Udvalg

Personalepolitisk udvalg (PPU) er et permanent underudvalg under HSU. HSU’s formand eller en af rektor udpeget person er formand for udvalget og fastlægger sammen med formandskabet i HSU udvalgets sammensætning.

PPU skal medvirke til, at AAU's personalepolitik løbende udvikles og er tidssvarende således, at universitetets personalepolitik aktivt understøtter AAU's værdier, målsætninger og strategi.

§ 6. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet

Samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg på samme niveau kan med det formål at styrke arbejdsmiljøarbejdet beslutte at sammenlægge samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg.

Ved en sammenlægning skal der udarbejdes en skriftlig aftale, der bl.a. beskriver, hvordan arbejdsmiljøarbejdet styrkes ved den ændrede organisering mv.[1]

Samtlige repræsentanter i et sammenlagt udvalg skal have tilbud om deltagelse i den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse.[2]

§ 7 Tidligere aftaler om samarbejdsudvalg og opsigelse af aftalen

Nærværende aftale erstatter tidligere indgåede aftaler på området.

Stk. 2

Aftalen kan opsiges af begge parter hver for sig med 3 måneders varsel. Inden opsigelsen skal Hovedsamarbejdsudvalget forsøge at ændre den hidtidige aftale på en måde, som er tilfredsstillende for Hovedsamarbejdsudvalgets parter.

 

[1] Jf. Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed nr. 1181 af 15. oktober 2010, kap. 4.

[2] Ibid. § 8

Oprindelse, baggrund og historik

Personalepolitisk aftale 3.02. Aftalen er behandlet og vedtaget på HSU-møde den 28. september 2016.

Kontakt og ansvar

For spørgsmål kontakt HSU-sekretariatet.

Søg i AAU håndbogen

Målgruppe

  • Det Humanistiske Fakultet
  • Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet
  • Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
  • Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
  • Ansatte på AAU
  • Det Tekniske Fakultet for IT og Design
  • Fælles Service
  • Institutter
  • Skoler
  • Studienævn

Kategori

  • Fysiske forhold
  • Bolig til udenlandske studerende og ansatte
  • Byggeri og bygningsdrift
  • Fysisk arbejdsmiljø
  • Lejemål
  • Lokaler
  • Miljø
  • Sikkerhed
  • Udendørs arealer
  • Organisation
  • Forsikring
  • GDPR
  • Journalisering
  • Strategi og udvikling
  • Styrelsesspørgsmål
  • Styrende organer
  • Personale
  • Ansættelse
  • Arbejdsmiljø
  • Barsel
  • Ferie
  • Fratrædelse
  • Internationale medarbejdere
  • Kompetenceudvikling
  • Krænkende adfærd
  • Løn
  • Personalepolitik
  • Rekruttering
  • Samarbejde
  • Sygdom
  • Kommunikation
  • Design og logo
  • Intern kommunikation
  • Markedsføring
  • PR og presse
  • Sprog og oversættelse
  • Forskning
  • Forskningsregistrering i VBN
  • Input fra fakulteterne
  • Ph.d.
  • Økonomi
  • Anlæg
  • Bogholderi
  • Budget
  • e-handel
  • eforms
  • Indkøb
  • Projektøkonomi
  • Prophix
  • Qlikview
  • Regnskab
  • Rejser
  • RES
  • RUS2
  • Statistik
  • Økonomistyring
  • Uddannelse
  • Hjemmesider om uddannelse
  • Internationalisering
  • Klager dispensationer og disciplinære foranstaltninger
  • Kvalitetssikring og akkreditering
  • Optagelse orlov og udmeldelse
  • Undervisning eksamen og merit
  • IT
  • Hjemmesider
  • IT - diverse
  • IT Services
  • Scanpas-vejledninger

Type

  • Politik
  • Procedure
  • Regel
  • Et godt råd

Relaterede dokumenter

Samarbejdsudvalg, forretningsorden

Læs mere