AAU logo

AAU Håndbogen

Fleksibel arbejdstid - Registrering - TAP

Vejledning til registrering af flekstid for TAP, som er omfattet af fleksibel arbejdstid (flekstid) på Aalborg Universitet

Publiceret: 08.01.2018 (Sidst ændret: 07.07.2020)

Print som pdf

Indhold

1.1 Flekstimer, over- og merarbejde

Det er vigtigt, at skelne mellem at have arbejdet flere timer end den ugentlige tidsnorm (= flekstimer), og at være blevet pålagt over- eller merarbejde.

Over- og merarbejde er ofte kendetegnet ved, at følgende betingelser er opfyldt[1]:

  • Arbejdet skal være pålagt af lederen
  • Arbejdet skal være kontrollabelt
  • Arbejdstiden skal ligge uden for arbejdstidsnormen i den relevante overenskomst

Der må ikke forekomme systematisk over- eller merarbejde.

Der kan således ikke registreres flekstid for over- eller merarbejde som der kompenseres for på anden vis eksempelvis i henhold til cirkulære om arbejdstid for tjenestemænd i staten.

Merarbejde som defineret i overenskomst for akademikere i staten og som f.eks. er udført med henvisning til AC-fuldmægtiges rådighedsforpligtelse, holdes ligeledes uden for flekstidsregnskabet.

1.1.1 AC-fuldmægtiges rådighedsforpligtelse

AC-fuldmægtige og medarbejdere med anden stillingsbetegnelse men med lønindplacering som AC-fuldmægtig ydes et rådighedstillæg, for hvilket man påtager sig en rådighedsforpligtelse til merarbejde på indtil 20 timer pr. kvartal. Rådighedstillægget ydes som en samlet kompensation for rådighedsforpligtelsen, for merarbejde samt for fleksibilitet generelt jf. overenskomst for akademikere i staten, bilag 6 afsnit 9.[2]

De 20 timer i kvartalet kommer således kun i brug, når medarbejderen pålægges merarbejde. Hvis en fuldmægtig af egen drift gennem et kvartal har arbejdet 20 timer for meget for at nå en opgave til aftalt deadline, føres dette på flekstidsregnskabet. Beordres vedkommende i stedet af sin chef til at påtage sig 20 timers merarbejde for at nå en deadline, kan disse 20 timer ikke føres på flekstidsregnskabet, da vedkommende allerede er honoreret for indsatsen via rådighedstillægget.

1.2 Tidsregistrering ved særlige forhold

1.2.1 Egen sygdom

Hvis man er sygemeldt og har sygemeldt sig iht. AAU’s retningslinjer, kan man ikke samtidigt oparbejde flekstid. Dette gælder også, såfremt man er nødsaget til at gå hjem fra arbejdet grundet sygdom. Det betyder, at en fuld sygedag i gennemsnit tæller  7,4 timer i timeregnskabet, og der kan ikke på samme dag skrives arbejdstid på timeregnskabet.

1.2.2 Børns 1. og 2. sygedag

Barnets 1. og 2. sygedag betragtes som sygedage, og man kan derfor ikke skrive arbejdstid på timeregnskabet, samtidig med at man holder barnets 1. eller 2. sygedag. Barnets 1. eller 2. sygedag påføres timeregnskabet som sygefravær med gennemsnitligt 7,4 timer pr. dag.

1.2.3 Arbejde/kursus/arrangement andre steder end på tjenestestedet og transporttid forbundet dermed

Ved kurser og øvrige arrangementer, f.eks. med overnatning, medregnes arbejdstiden indtil den faglige del af kurset eller arrangementet er overstået. Arbejdstiden tælles derefter igen fra det tidspunkt den faglige del af arrangementet starter igen.

Transporttid påføres timeregnskabet, hvis den overstiger den transporttid, medarbejderen normalt har til og fra arbejde.

Uanset længden af det faglige arrangement og transport hertil, kan der højest skrives 13 arbejdstimer pr. døgn med mindre andet er aftalt.

Hvis man afbryder rejsen for at foretage private gøremål, modregnes dette i opgørelsen af arbejdstiden.

Medarbejder og leder har mulighed for, på medarbejderens initiativ, at aftale deltagelse i kurser og arrange-menter, hvor medarbejderens timeregnskab maksimalt påføres det antal timer, der svarer til en normal arbejdsdag.

1.2.3.1 Særligt for medarbejdere ansat efter overenskomster med HK, Dansk Metal, PROSA mfl.

I henhold til cirkulære om arbejdstid for tjenestemænd i staten[3]  del 3, får medarbejdere, der deltager i kurser efter pålæg eller anmodning fra ansættelsesmyndigheden, arbejdstid og rejsetid i forbindelse med kurser beregnet efter de almindelige regler i arbejdstidsaftalen.

Det indebærer, at såfremt arbejdet har været beordret eller nødvendigt af hensyn til en forsvarlig varetagelse af arbejdsopgaverne, vil der som udgangspunkt være tale om over- eller merarbejde som skal behandles efter disse regelsæt, og dermed holdes ude af flekstidsregnskabet, jf. nedenfor.

Rejsetiden kan eksempelvis være omfattet af bestemmelserne om ulempegodtgørelse, hvis rejsetiden ligger i tidsrummet fra kl. 17.00 – 6.00 eller i weekender, på søgnehelligdage mv. jf. § 13. Dette medfører, at der ydes et tillæg svarende til 25 pct. af nettotimelønnen, inkl. faste tillæg. Godtgørelsen kan efter aftale, konverteres til afspadsering. Derudover kan man fx være omfattet af weekendgodtgørelse jf. § 14, hvor arbejde i weekender eller på søgnehelligdage godtgøres med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct. Der gælder i øvrigt særlige regler for medarbejdere, hvis arbejdstid normalt er placeret helt eller delvis uden for almindelig dagarbejdstid.

Vær opmærksom på, at der kan gælde særlige regler for visse overenskomstgrupper, hvilket vil fremgå af den enkelte fællesoverenskomst eller organisationsaftale.

1.2.4 Receptioner og andre interne arrangementer

Såfremt deltagelsen sker i arbejdsmedfør eller er af faglig karakter og er aftalt med nærmeste leder, kan deltagelse i receptioner og andre interne arrangementer indregnes i arbejdstiden.

Uanset den samlede længde af receptionen eller øvrige interne arrangementer og transport hertil, kan der højest skrives 13 arbejdstimer på pr. døgn, iht. afsnit 1.2.3.

[1] Der henvises i den forbindelse til de relevante overenskomsters, organisationsaftalers og øvrige aftalers betingelser for over- eller merarbejde. For yderliger eoplysninger om arbejdstid, over- og merarbejde henvises til Arbejdstidsregler for medarbejdere ved Aalborg Universitet 

[2] Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten af 28. juni 2019

[3] Cirkulære om Statens Arbejdstidsaftale 2. december 2019

Formål og afgrænsning

Hvor der ikke er fastsat særlige regler i lovgivning, cirkulærer, overenskomster, organisationsaftaler eller øvrige regelsæt, gælder følgende retningslinjer for håndtering af flekstid for TAP.

Der henvises i øvrigt til AAU's Politik om fleksibel arbejdstid for administrativt og teknisk personale på Aalborg Universitet

Kontakt og ansvar

Har du spørgsmål til ovenstående kan du kontakte specialkonsulent ved HR Specialistcentret Camilla Skjødt Jakobsen, enten på mail csj@adm.aau.dk eller på telefon 9940 3943

Søg i AAU håndbogen

Målgruppe

  • Det Humanistiske Fakultet
  • Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet
  • Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
  • Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
  • Ansatte på AAU
  • Det Tekniske Fakultet for IT og Design
  • Fælles Service
  • Institutter
  • Skoler
  • Studienævn

Kategori

  • Fysiske forhold
  • Bolig til udenlandske studerende og ansatte
  • Byggeri og bygningsdrift
  • Fysisk arbejdsmiljø
  • Lejemål
  • Lokaler
  • Miljø
  • Sikkerhed
  • Udendørs arealer
  • Organisation
  • Forsikring
  • GDPR
  • Strategi og udvikling
  • Styrelsesspørgsmål
  • Styrende organer
  • Personale
  • Ansættelse
  • Arbejdsmiljø
  • Barsel
  • Ferie
  • Fratrædelse
  • Internationale medarbejdere
  • Kompetenceudvikling
  • Løn
  • Personalepolitik
  • Rekruttering
  • Samarbejde
  • Sygdom
  • Kommunikation
  • Design og logo
  • Intern kommunikation
  • Markedsføring
  • PR og presse
  • Sprog og oversættelse
  • Forskning
  • Forskningsregistrering i VBN
  • Input fra fakulteterne
  • Ph.d.
  • Økonomi
  • Anlæg
  • Bogholderi
  • Budget
  • e-handel
  • eforms
  • Indkøb
  • Projektøkonomi
  • Prophix
  • Qlikview
  • Regnskab
  • Rejser
  • RES
  • RUS2
  • Statistik
  • Økonomistyring
  • Uddannelse
  • Hjemmesider om uddannelse
  • Internationalisering
  • Klager dispensationer og disciplinære foranstaltninger
  • Kvalitetssikring og akkreditering
  • Optagelse orlov og udmeldelse
  • Undervisning eksamen og merit
  • IT
  • Hjemmesider
  • IT - diverse
  • IT Services
  • Scanpas-vejledninger

Type

  • Politik
  • Procedure
  • Regel
  • Et godt råd