AAU logo

AAU Håndbogen

Valgregler

Regler om valg til Aalborg Universitets styrende organer (gældende pr. 25. juni 2019)

Publiceret: 25.01.2018 (Sidst ændret: 30.07.2019)

Print som pdf

Indholdsfortegnelse

Indhold

I medfør af § 99 i vedtægt af 24. september 2018 for den selvejende institution Aalborg Universitet fastsættes:

   § 1. Nærværende regler vedrører valg til Aalborg Universitets bestyrelse, akademiske råd, institutråd, studienævn samt ph.d.-udvalg for ansatte og studerende ved universitetet. Organernes formål og funktion fremgår dels af universitetsloven og dels af universitetets vedtægt.
   Stk. 2. Hvor et institutråd, studienævn eller ph.d.-udvalg hører under flere hovedområder, og dekanen i valgreglerne er tillagt beslutningskompetence i forhold til organet, træffes beslutningen af områdernes dekaner i fællesskab.


   § 2. Hvor nærværende regler anvender betegnelsen delvalg, forstås, jf. dog stk. 2, valg til et organ inden for en bestemt valggruppe.
   Stk. 2. Er det blevet besluttet, at valg til et organ skal ske på baggrund af en repræsentationsområdeopdeling, forstås ved betegnelsen delvalg valg til et organ inden for en bestemt valggruppe inden for et bestemt repræsentationsområde.

 

Kapitel 1. Organerne og deres sammensætning


    § 3. Bestyrelsen sammensættes af 11 medlemmer, hvoraf 5 medlemmer vælges af og blandt valggruppe 1’s medlemmer, af og blandt valggruppe 2’s medlemmer samt af og blandt valggruppe 3’s medlemmer i forholdet 2:1:2.

     Stk. 2. Der kan ikke vælges mere end et medlem fra valggruppe 1 fra hhv. de ’våde’ og de ’tørre’ hovedområder, i hvilken forbindelse der ved de ’våde’ hovedområder forstås Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, og
ved de ’tørre’ hovedområder forstås Det Humanistiske Fakultet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet samt universitetets øvrige hovedområder, i det omfang disse har videnskabeligt personale.

     § 4. For hvert videnskabeligt hovedområde nedsætter rektor et akademisk råd bestående af 15 eller 8 medlemmer. Dekanen er født medlem af rådet, mens de resterende medlemmer vælges af og blandt valggruppe 1’s medlemmer samt af og blandt valggruppe 3’s medlemmer i forholdet 5:2.
     Stk. 2. For hvert institut nedsættes et institutråd, hvis størrelse fastsættes af institutlederen, dog ikke over 13 medlemmer. Institutlederen er født medlem af og formand for rådet, mens de resterende medlemmer vælges af og blandt valggruppe 1’s medlemmer, af og blandt valggruppe 2’s medlemmer samt af og blandt valggruppe 3’s medlemmer i forholdet 2:1:1.
     Stk. 3. Størrelsen af et studienævn fastsættes af dekanen, dog ikke under 4 og ikke over 12 medlemmer. Medlemmerne vælges af og blandt valggruppe 1’s medlemmer og af og blandt valggruppe 3’s medlemmer i forholdet 1:1.
     Stk. 4. Størrelsen af et ph.d.-udvalg fastsættes af dekanen, dog ikke under 6 og ikke over 14 medlemmer. To af medlemmerne vælges af og blandt valggruppe 4’s medlemmer, mens de resterende medlemmer vælges af og blandt valggruppe 1’s medlemmer.
     Stk. 5. Størrelsen af institutråd, studienævn og ph.d.-udvalg fastsættes før udskrivning af ordinært valg for valggruppe 1 og 2 og meddeles til valgudvalget inden en af udvalget fastsat frist.

     § 5. Valgformen er for alle valg forholdstalsvalg. Valgformen ved valg til bestyrelsen for medlemmer af valggruppe 1 er dog flertalsvalg med simpelt flertal.

 

Særlige regler for studienævn, der alene udbyder masteruddannelser

     § 5a. Nærværende afsnit gælder for studienævn, der alene udbyder masteruddannelser, og hvor én eller flere af disse uddannelser udbydes efter en samarbejdsaftale med en anden uddannelsesinstitution.
     Stk. 2. Såfremt det er aftalt i en samarbejdsaftale, kan dekanen for studienævn som nævnt i stk. 1 fastsætte, at op til halvdelen af medlemmerne i valggruppe 1 og/eller valggruppe 3 vælges af og blandt henholdsvis ansatte eller studerende fra én eller flere andre videregående uddannelsesinstitutioner.
     Stk. 3. Valgbare efter stk. 2 er ansatte og studerende fra andre uddannelsesinstitutioner, som har en af den pågældende institution nærmere fastsat tilknytning til en uddannelse udbudt af Aalborg Universitet. Den anden institution varetager selv valghandlingen, herunder i forbindelse med suppleringsvalg, og afholder valg efter egne fastsatte regler, dog således at de valgte kan indtræde i studienævnet på et tidspunkt fastsat af Aalborg Universitet.
     Stk. 4. Såfremt den anden uddannelsesinstitution ikke vælger det påkrævede antal ansatte og studerende, kan rektor besætte de herved ubesatte mandater i overensstemmelse med § 39.
     Stk. 5. Aalborg Universitets valgregler gælder i øvrigt i deres helhed for de medlemmer af det pågældende studienævn, der vælges af og blandt ansatte og studerende ved Aalborg Universitet.

 

Opdeling i repræsentationsområder

     § 6. Ved valg til bestyrelsen anvendes ikke repræsentationsområdeopdeling. Ved valg til øvrige organer kan det besluttes, at valg til organet sker på baggrund af en nærmere bestemt repræsentationsområdeopdeling. Beslutningen kan vedrøre én eller flere valggrupper, og opdelingen kan være forskellig for de enkelte valggrupper.
     Stk. 2. Beslutning efter stk. 1 træffes af institutlederen, hvis beslutningen vedrører et institutråd, af dekanen, hvis den vedrører et studienævn eller ph.d.-udvalg, eller af rektor, hvis den vedrører et akademisk råd. Beslutningen, der skal være truffet og meddelt valgudvalget inden en af udvalget nærmere fastsat frist, træffes efter indstilling fra eller høring af det berørte organ. Beslutningen gælder i øvrigt, indtil der træffes en ny beslutning herom.
     Stk. 3. En repræsentationsområdeopdeling kan kun anvendes, hvis følgende er opfyldt:

  • a) Opdelingen skal ske på grundlag af entydige, afgrænsningsbare kriterier, som med sikkerhed omfatter samtlige valgberettigede inden for valggruppen.
  • b) Opdelingen må ikke ske på grundlag af stillingsbetegnelse.

     Stk. 4. Valgudvalget skal afvise en repræsentations­ områdeopdeling, som strider mod stk. 3, og kan afvise en opdeling, som i øvrigt anses for uhensigtsmæssig, fx hvis et repræsentationsområde er meget lille.

 

Kapitel 2. Udskrivning af valg


     § 7. Valg udskrives som ordinært valg, suppleringsvalg eller ekstraordinært valg i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende kapitel.
     Stk. 2. Valg udskrives, afvikles og opgøres af valgudvalget med bistand fra valgsekretariatet.
     Stk. 3. Meddelelser i forbindelse med valg sker på Aalborg Universitets valghjemmeside, i universitetets officielle nyhedsorgan eller på anden hensigtsmæssig måde
     Stk. 4. Adressen på valgudvalgets hjemmeside er www.aauvalg.aau.dk.

     § 8. Udskrivning af valg sker ved offentliggørelse af et cirkulære for valget Aalborg Universitets hjemmeside samt ved direkte information til relevante parter. Rektor, valgudvalget eller valgudvalgets formand kan dog beslutte, at der i stedet for offentliggørelse i universitetets officielle nyhedsorgan skal ske offentliggørelse ved opslag eller på anden vis, hvis dette findes mest hensigtsmæssigt.
     Stk. 2. Valgcirkulæret skal indeholde:

  • a) oplysning om, at valget afholdes som elektronisk valg,
  • b) en oversigt over den organtype (bestyrelsen, akademiske råd, institutråd, studienævn eller ph.d.-udvalg) eller enkelte organer, der udskrives valg til,
  • c) angivelse af den eller de valggrupper, der er stemmeberettiget ved de udskrevne valg,
  • d) angivelse af valgperioden for de enkelte mandater,
  • e) en kortfattet vejledning om valgets hovedregler med oplysning om, at såvel valgreglerne som en oversigt over de af valget omfattede delvalg med angivelse af repræsentationsområdeopdeling samt mandattal kan findes på Aalborg Universitets valghjemmeside, samt
  • f) oplysning om adressen på Aalborg Universitets valghjemmeside.

     Stk. 3. Valgcirkulæret skal være bilagt en tidsplan med tidspunkter og frister i tilknytning til valget:

  • a) Tidspunkt for offentliggørelse af valglister og indsigelsesfrist heroverfor.
  • b) Frist for indsigelse over for den placering, som vedkommende har fået i valglisterne som følge af begrænsninger i udøvelse af valgretten, jf. kapitel 3.
  • c) Tidsfrist for indgivelse af kandidatanmeldelser (kandidatlister) og indsigelsesfrist heroverfor.
  • d) Tidspunkt for offentliggørelse af anmeldte kandidatlister.
  • e) Tidsfrist for anmeldelse af listeforbund samt indsigelsesfrist heroverfor.
  • f) Tidsrummet, hvori der kan stemmes.
  • g) Tidspunkt for valgets opgørelse og meddelelse af valgresultatet.
  • h) Tidsfrist for indgivelse af klage over valghandlingen eller valgets opgørelse.

     

Ordinære valg

     § 9. Ordinære valg udskrives af valgudvalget den sidste hverdag i september før udløbet af valgperioden.
     Stk. 2. Tidsmæssigt tilrettelægges de ordinære valg således, at de valgte kan tiltræde medlemskabet den efter valget følgende 1. februar.
     Stk. 3. Valgudvalget kan beslutte, at ordinære valg afvikles på andre tidspunkter, hvis dette er begrundet i særlige hensyn.
     Stk. 4. Valgudvalget kan beslutte, at ekstraordinære valg og suppleringsvalg udskrives, afvikles og opgøres samtidig med ordinære valg.

     § 10. Valgperioden er for medlemmer af valggruppe 1 og 2 fire år. For medlemmer af valggruppe 3 og 4 er valgperioden ét år, dog at den ved valg til bestyrelsen for valggruppe 3 er to år med forskudt valg. Valgperioden ophører altid 31. januar. Der kan ske genvalg.

 

Suppleringsvalg

     § 11. Indtræder der inden for valgperioden vakance blandt de valgte medlemmer af et organ, og er det i henhold til organets forretningsorden nødvendigt at indkalde en suppleant for det vakante medlem, udskrives suppleringsvalg, hvis der ikke kan foretages supplering ved udtagning eller indstilling i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 7. Som valgte medlemmer anses i denne forbindelse medlemmer af organet, som er indtrådt i organet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 6-7.
     Stk. 2. Vedrører vakancen et medlem af bestyrelsen, kan rektor beslutte, at suppleringsvalget afholdes sammen med det ordinære valg, hvis der inden for tre måneder fra det pågældende medlems udtræden afholdes ordinært valg.
     Stk. 3. Vedrører vakancen et medlem af et akademisk råd, et institutråd, et studienævn eller et ph.d.-udvalg, udskrives suppleringsvalget i overensstemmelse med det følgende, jf. dog stk. 4:

  • a) Hvis der inden for tre måneder fra medlemmets udtræden udskrives ordinært valg for den berørte gruppe af vælgere, kan der ikke udskrives suppleringsvalg, idet organet i så fald fungerer med det mindre medlemstal i den resterende valgperiode.
  • b) Hvis der inden for tre måneder fra medlemmets udtræden udskrives ordinært valg til organet, og der ikke herved skal vælges medlemmer af og blandt den berørte gruppe af vælgere, afholdes suppleringsvalget sammen med det ordinære valg.
  • c) Hvis der ikke inden for tre måneder fra medlemmets udtræden udskrives ordinært valg til organet, udskrives suppleringsvalg efter valgudvalgets bestemmelse.

     Stk. 4. Skyldes udskrivning af suppleringsvalget, at der er indgivet berettiget indsigelse efter § 42, regnes tidsfristerne i stk. 3 ikke fra medlemmets udtræden, men i stedet fra det tidspunkt, hvor der blev truffet afgørelse om indsigelsens berettigelse.

     § 12. Suppleringsvalg udskrives, afvikles og opgøres som ordinære valg, dog med de ændringer som følger af nærværende afsnits bestemmelser eller af forholdets natur, og således at de skal afholdes hurtigst muligt. Suppleringsvalg udskrives af valgudvalget af egen drift eller efter anmodning fra rektor. Den tidsmæssige tilrettelæggelse foretages af valgudvalget.
     Stk. 2. En kandidat, som er valgt ved suppleringsvalg, indtræder som medlem af organet for den resterende valgperiode, når suppleringsvalget er endeligt godkendt.

 

Ekstraordinære valg

     § 13. Et ledigt mandat, som ikke skal besættes ved udskrivning af ordinært valg eller suppleringsvalg, og som ikke i henhold til reglerne skal være ubesat til næste ordinære valg, besættes ved udskrivning og afholdelse af ekstraordinært valg.
     Stk. 2. Valgperioden for en person, der indtræder som medlem af et organ efter afholdelse af ekstraordinært valg, fastsættes af valgudvalget og normalt således, at den stemmer overens med den gældende ordinære valgperiode for den pågældende valggruppe.

     § 14. Ekstraordinære valg udskrives, afvikles og opgøres som ordinære valg, dog med de ændringer som følger af nærværende afsnits bestemmelser eller af forholdets natur, og således at de skal afholdes hurtigst muligt. Ekstraordinære valg udskrives af valgudvalget af egen drift eller efter anmodning fra rektor. Den tidsmæssige tilrettelæggelse foretages af valgudvalget.
     Stk. 2. En kandidat, som er valgt ved ekstraordinært valg, indtræder som medlem af organet, når det ekstraordinære valg er endeligt godkendt.

 

Kapitel 3. Valgret og valglister


     § 15. Valgret (stemmeret og valgbarhed) til et delvalg tilkommer, jf. dog stk. 2-3 og § 17, stk. 6, personer, som den første i den måned, hvori valget udskrives, og tillige på det tidspunkt, hvor valget afholdes, falder ind under valggruppen, opfylder tilknytningskravet, hører under valgets eventuelle repræsentationsområde og ikke er meddelt orlov. Valgbarhed tilkommer dog tillige efter ansøgning herom personer med orlov, såfremt den manglende valgret alene skyldes orlov på tidspunktet for udskrivning eller afholdelse af valget, og orloven vil være ophørt på tidspunktet for indtrædelse i organet.
     Stk. 2. Valgret kan kun udøves i overensstemmelse med følgende begrænsninger:

  • a) Valgret kan kun udøves inden for én af valggrupperne 1, 3 eller 2. En person, der opfylder betingelserne for at udøve valgret inden for flere af disse valggrupper, indplaceres derfor i én af disse i den nævnte rækkefølge. Ph.d.-studerende tildeles altid (tillige) valgret inden for valggruppe 4.
  • b) Valgret kan kun udøves ved ét af flere sideordnede organer, hvorved forstås organer af samme type (akademiske råd, institutråd, studienævn samt ph.d.-udvalg). En person, der opfylder betingelserne for at udøve valgret ved valg til flere akademiske råd eller flere institutråd, udøver valgretten, hvor vedkommende har sin hovedstilling dog undtaget udpegning jf. § 17 stk. 3 sidste pkt. eller, for en studerendes vedkommende, på baggrund af den uddannelsesramme, hvor vedkommende sidst er tilmeldt (bachelor, kandidat, tilvalgsfag eller lignende). Kan et bestemt ansættelsesforhold ikke udpeges som hovedstilling eller en bestemt uddannelsesramme ikke udpeges som den ramme, hvorpå en studerende sidst er tilmeldt, opføres vedkommende af valgudvalget på valglisterne med valgret til ét af de mulige akademiske råd eller institutråd. En person, der opfylder betingelserne for at udøve valgret til flere studienævn eller ph.d.-udvalg, opføres af valgudvalget på valglisterne med valgret til ét af disse studienævn eller ph.d.-udvalg.
  • c) Valgret kan kun udøves inden for ét repræsentationsområde ved valget til et organ. En person, der opfylder betingelserne for at udøve valgret inden for flere områder, opføres af valgudvalget på valglisterne med valgret inden for ét af disse områder.
  • d) I tidsmæssig henseende er det i forhold til bestemmelserne i litra a-c valgets udskrivning, der er afgørende for tildelingen af valgret og opførelse på valglister.

    Stk. 3. Det er en betingelse for stemmeret, at vedkommende er opført på valglisten som stemmeberettiget til delvalget. 
     

Valggrupper

     § 16. Ansatte og studerende indplaceres, jf. dog stk. 2-4, i følgende valggrupper:

  • a) Valggruppe 1: Ansatte med mindst halvtidsbeskæftigelse som videnskabeligt personale, herunder ansatte ph.d.-studerende
  • b) Valggruppe 2: Ansatte med mindst halvtidsbeskæftigelse som teknisk-administrativt personale
  • c) Valggruppe 3: Studerende, der er indskrevet ved Aalborg Universitet:
  1. på et samlet uddannelsesforløb med henblik på at opnå bevis for gennemførelse af en bachelor-, professionsbachelor-, eller kandidatuddannelse ved universitetet,
  2. på et samlet uddannelsesforløb med henblik på at opnå bevis for gennemførelse af en ph.d.-uddannelse ved universitetet, dog undtaget ansatte ph.d.-studerende, eller
  3. på deltidsuddannelser udbudt i regi af efter- og videreuddannelse, dog ikke studerende indskrevet som enkeltfagsstuderende. 

  • d) Valggruppe 4: Ud over indplacering efter stk. 1, litra a og c indplaceres studerende, der er indskrevet ved Aalborg Universitet på et samlet uddannelsesforløb med henblik på at opnå bevis for gennemførelse af en ph.d.-uddannelse ved universitetet, tillige i valggruppe 4.

     Stk. 2. Kliniske professorer og lektorer inden for Det Sundhedsvidenskabelige område har valgret i valggruppe 1. Disse kan dog ikke udgøre mere end halvdelen af mandaterne fra valggruppe 1 i et organ, bortset fra institutrådet på Klinisk Institut.
      Stk. 3. Følgende grupper af ansatte har ikke valgret:

  • a) Ansatte, som har en fast tilknytning til et organ, eller som regelmæssigt fungerer som stedfortrædere for personer, som har en sådan fast tilknytning, fx rektor, prorektor, dekaner, prodekaner samt institutledere.
  • b) Ansatte, som i valgmæssig sammenhæng anses for at have en løsere tilknytning til universitetet, fx undervisningsassistenter, eksterne lektorer samt eksterne censorer.

     Stk. 4. Fortolkningsspørgsmål om tilhørsforhold til valggrupper afgøres af rektor efter indstilling fra eller høring af valgudvalget.

 

Tilknytningskrav

      § 17. Ved valg til bestyrelsen er der ingen yderligere tilknytningskrav udover ansættelse på universitetet eller indskrivning på en uddannelse, som udbydes af universitetet.
      Stk. 2. Ved valg til akademisk råd er tilknytningskravet for medlemmer af valggruppe 1 ansættelse under det akademiske råds område og for medlemmer af valggruppe 3 indskrivning på en uddannelse, herunder et tilvalgsfag, som hører under dette område.
     Stk. 3. Ved valg til institutråd er tilknytningskravet for medlemmer af valggruppe 1 og 2 ansættelse på instituttet og for medlemmer af valggruppe 3 indskrivning på en uddannelse, herunder et tilvalgsfag, som er tilknyttet instituttet. Hvor der ikke er entydig sammenhæng mellem studienævn og institut, træffer dekanen afgørelse om hvilket institut, en uddannelse er tilknyttet. Medlemmer af valggruppe 2, der enten ikke er ansat på et institut eller hvis arbejdsfunktion i væsentligt omfang er placeret ved et andet institut end ansættelsesforholdet, kan tilknyttes et institut, hvor vedkommende har arbejdsfunktioner. Ønsker om sådan ændring i valgret jf. 3. pkt. meddeles valgsekretariatet for ud for valget, efter valgudvalgets nærmere fastsatte retningslinjer.  
      Stk. 4. Ved valg til studienævn er tilknytningskravet for medlemmer af valggruppe 1 undervisning inden for studienævnets område og for medlemmer af valggruppe 3 indskrivning på en uddannelse, herunder et tilvalgsfag, som hører under studienævnets område.
     Stk. 5. Ved valg til ph.d.-udvalg er tilknytningskravet for medlemmer af valggruppe 4 indskrivning på en ph.d.-uddannelse, som hører under ph.d.-udvalgets område, og for medlemmer af valggruppe 1 enten en funktion som hovedvejleder for en ph.d.-studerende, der opfylder tilknytningskravet til det pågældende ph.d.-udvalg, eller en funktion som leder af et program under ph.d.-udvalgets område.
     Stk. 6. Valgret til et delvalg kræver, at tilknytningskravet er opfyldt på tidspunktet for udskrivning af valg, dog således at tilknytningskravet ved valg til studienævn eller ph.d.-udvalg for medlemmer af valggruppe 1 alene skal have været opfyldt på et tidspunkt i løbet af det år, der er gået forud for udskrivningstidspunktet.

 

Valglister

     § 18. Forud for hvert valg udarbejdes der lister over de stemmeberettigede fordelt på delvalg (valglister), som gøres tilgængelige for de valgberettigede i Aalborg Universitets elektroniske valgssystem. Ph.d.-studerende opføres dog kun på valglisterne med valgret inden for valggruppe 3, såfremt de anmoder herom.
     Stk. 2. Indsigelse mod valglisterne skal indgives til valgsekretariatet inden for den i valgcirkulæret angivne frist, hvorefter valgudvalget træffer afgørelse om indsigelsernes berettigelse. Ph.d.-studerende kan dog, så længe det er praktisk muligt, efter anmodning blive opført på valglisterne med valgret inden for valggruppe 3 jf. § 16, stk. 1, litra c, nr. 2.
     Stk. 3. Indtil udløbet af den i valgcirkulæret angivne frist kan der til valgudvalget indgives anmodning om ændring af opførelsen på valglister i følgende tilfælde:

  • a) En person, der opfylder betingelserne for at udøve valgret til flere studienævn eller ph.d.-udvalg, kan inden udløbet af fristen anmode om at blive opført på valglisterne med valgret til et andet studienævn eller ph.d.-udvalg, end vedkommende er opført med valgret til
  • b) En person, der opfylder betingelserne for at udøve valgret til flere akademiske råd eller institutråd, og hvorom det gælder, at intet ansættelsesforhold kan udpeges som hovedstilling, eller ingen uddannelsesramme kan udpeges som den ramme, hvorpå vedkommende sidst er tilmeldt, kan inden udløbet af fristen anmode om at blive opført på valglisterne med valgret til et andet akademisk råd eller institutråd, end vedkommende er opført med valgret til.

     Stk. 4. Efter udløbet af fristerne i stk. 2 og 3 kan ingen kræve ændringer i valglisterne, men valgudvalget skal, så længe det er praktisk muligt, berigtige egentlige fejl.

 

Kapitel 4. Kandidatopstilling og anmeldelse af listefor­bund

 

Opstilling af kandidater

     § 19. Opstilling af kandidater sker ved indgivelse (anmeldelse) af kandidatlister til valgsekretariatet i det elektroniske valgsystem inden for den i valgcirkulæret angivne frist (kandidatanmeldelsesfristen). Kandidatlisteanmeldelsen angiver, hvilket delvalg den vedrører, og skal være påført forslag til listenavn. Listenavnet må ikke indikere hvilket delvalg, der er tale om.
     Stk. 2. Er det ikke i kandidatanmeldelsen anført, at kandidaterne opstilles sideordnet, anses kandidaterne i det elektroniske valgsystem for opstillet prioriteret i den rækkefølge, som listekoordinatoren har angivet. Ved accept af kandidatlisteinvitation via det elektroniske valgsystem erklærer kandidaten sig villig til at modtage valg. En kandidats accept kan dog tilbagekaldes ved henvendelse til valgsekretariatet inden valgets afholdelse.
     Stk. 3. En kandidatliste kan ved valg til bestyrelsen for medlemmer af valggruppe 1 kun omfatte én kandidat.
     Stk. 4. Ved valg til bestyrelsen skal anmeldelsen af kandidatlisten i det elektroniske valgsystem have mindst 10 accepterede stillerinvitationer, som hver især skal have stemmeret ved det pågældende delvalg. En kandidat kan ikke være stiller for sin egen kandidatliste, men kan være stiller for flere kandidatlister.

     § 20. Opfylder en kandidatlisteanmeldelse valgreglernes betingelser, eller er der rettidigt ansøgt om dispensation herfra, offentliggør valgudvalget den anmeldte kandidatliste på det i valgcirkulæret angivne tidspunkt herfor. I denne forbindelse tildeles hver kandidatliste af valgudvalget en betegnelse (listenavn) jf. § 19 stk. 1.  
     Stk. 2. Opfylder en anmeldelse ikke betingelserne, afvises kandidatlisten som ugyldig. Opdages dette først efter kandidatanmeldelsesfristens ud­løb, kan valgudvalget i tilfælde af mindre fejl meddele en frist på op til 48 timer til berigtigelse heraf.
     Stk. 3. Indsigelse over for anmeldte og offentliggjorte kandidatlister indgives til valgsekretariatet inden udløbet af den i valgcirkulæret angivne frist herfor.
     Stk. 4. Valgudvalget træffer afgørelse om, hvorvidt indgivne kandidatlister endeligt skal godkendes eller afvises. I denne forbindelse kan udvalget stille betingelser for godkendelsen, jf. stk. 2, foretage ændringer i kandidatlisten, herunder ved fra kandidatlisten at fjerne kandidater, som i henhold til valgreglerne ikke er valgbare ved det pågældende delvalg, eller godkende for sent indgivne kandidatlister, såfremt der er tale om en mindre forsinkelse, og godkendelsen ikke får betydning for andre kandidaters muligheder for at blive valgt. Valgudvalget offentliggør den endelige kandidatopstilling.

 

Indgåelse af listeforbund

    § 21. Der kan indgås listeforbund mellem to eller flere kandi­datlister, hvis kandidatlisterne vedrører samme delvalg. Ved valg til bestyrelsen kan der dog ikke indgås listeforbund mellem kandidatlister inden for valggruppe 1. En kandidatliste kan kun indgå i ét listeforbund.
     Stk. 2. Indgåelse af listeforbund sker ved indgivelse (anmeldelse) af listeforbundet til valgsekretariatet på hertil udarbejdede formularer eller ved anmeldelse via det elektroniske valgsystem efter valgudvalgets bestemmelse inden for den i valgcirkulæret angivne frist (forbundsanmeldelsesfristen). Det skal af anmeldelsen fremgå, hvilket delvalg og hvilke kandidatlister som anmeldelsen vedrører. Anmeldelsen skal være påført forslag til listeforbundsnavn. Listeforbundets navn må ikke indikere hvilket delvalg, der er tale om.
     Stk. 3. Anmeldelsen af listeforbundet skal være tiltrådt af samtlige kandidater, som indgår i listeforbundet, og som hermed med bindende virkning erklærer sig villige til at indgå i listeforbundet.
     Stk. 4. Opfylder anmeldelsen af listeforbundet valgreglernes betingelser, offentliggøres det anmeldte listeforbund af valgudvalget, idet hvert listeforbund af valgudvalget tildeles en betegnelse jf. § 21 stk. 2. (listeforbundsnavn). Opfylder anmeldelsen ikke betingelserne, afvises den som ugyldig.
     Stk. 5. Indsigelse over for offentliggjorte listeforbund indgives til valgsekretariatet inden udløbet af den i valgcirkulæret angivne frist herfor. Fremkommer der ingen indsigelser, eller afvises indsigelserne af valgudvalget, er de anmeldte listeforbund de endelige. Sker der ændringer på grundlag af indsigelserne efter valgudvalgets bestemmelse, er de ændrede listeforbund herefter endelige. Valgudvalget offentliggør de endelige godkendte listeforbund. 

 

Anvendelse af fuldmagt

     § 22. Er det ikke muligt for en kandidat at tiltræde en anmeldelse af listeforbund, kan en anden person gøre dette på kandidatens vegne, hvis der inden den relevante frist indgives en fuldmagt hertil.
 

Fredsvalg

     § 23. Såfremt antallet af opstillede kandidater ikke overstiger antallet af ledige mandater ved det pågældende delvalg, afholdes delvalget som fredsvalg, hvorved afstemningen bortfalder. Dette gælder, uanset om kandidaterne er opstillet sideordnet eller på en prioriteret kandi­datliste, uanset om der måtte være flere kandidatlister, og uanset om antallet af opstillede kandidater er nul.
     Stk. 2. Foreligger der kun én kandidatliste ved et delvalg, og er listen prioriteret, afholdes delvalget ligeledes som fredsvalg, selv om der er opstillet flere kandidater, end der skal vælges. Kandidaterne anses i så fald for valgt i den prioriterede rækkefølge.
     Stk. 3. Ved fredsvalg offentliggør valgudvalget afstemningens bortfald samtidig med offentliggørelsen af den endelige kandidatopstilling.

 

Kapitel 5. Valgets afholdelse


     § 24. Valg er hemmelige og afholdes som elektroniske valg.

     § 25. Valg foregår ved elektronisk afstemning i det i valgcirkulæret angivne tidsrum.

     § 26. Elektronisk afstemning foretages i Aalborg Universitets elektroniske valgsystem. Adgang hertil opnås via Aalborg Universitets valghjemmeside.
     Stk. 2. Afstemningen foregår ved, at den stemmeberettigede logger sig på valgportalen, hvor vedkommende præsenteres for elektroniske stemmesedler til de delvalg, som han eller hun er stemme­berettiget til. En vælger kan afgive én stemme pr. delvalg, som vedkommende er stemmeberettiget til. Der kan stemmes ud for enten en kandidat eller en liste eller i kategorien ”blank”.
    

Regler om førelse af valgkamp og ydelse af hjælp hertil

     § 27. Opstillede kandidater skal føre valgkamp på en fair og ordentlig måde.
     Stk. 2. Studerende og ansatte må ikke medvirke til brud på valghemmeligheden eller medvirke til, at valgreglerne brydes.
     Stk. 3. Kandidater må i forbindelse med valget kun udsende e-mails via universitetets mailinglister, hvis dette er godkendt af valgudvalget.
     Stk. 4. Overtrædelse af stk. 1-3 sanktioneres af rektor efter universitetets regler om disciplinære sanktioner.

 

Kapitel 6. Valgets opgørelse og offentliggørelse af valgresultatet


      § 28. Valg opgøres i åbent møde i valgudvalget. Eventuel lodtrækning i forbindelse hermed foretages af formanden for valgudvalget.

     § 29. Valgudvalget afgør om afgivne stemmer er gyldige.
     

Opgørelse af resultatet for flertalsvalg, valg til bestyrelsen for valggruppe 1

     § 30. Valg til bestyrelsen for valggruppe 1 afholdes som flertalsvalg med simpelt flertal mellem enkeltpersoner. De kandidater, som har opnået de højeste personlige stemmetal, er valgt. I denne forbindelse anses eventuelle listestemmer for personlige stemmer.
      Stk. 2. Hvis to eller flere kandidater har opnået samme personlige stemmetal, og de ikke alle kan vælges, foretages lodtrækning mellem kandidaterne.
     Stk. 3. Hvis de to kandidater, der har opnået de højeste personlige stemmetal, begge er ansat under enten de ’våde’ eller de ’tørre’ hovedområder, jf. nærmere § 3, stk. 2, er kun den kandidat valgt, som har opnået flest stemmer. Det andet mandat tilfalder den kandidat fra den anden gruppe af hovedområder, der har fået flest stemmer.

 

Opgørelse af resultatet for forholdstalsvalg, valg til alle organer undtagen bestyrelsen, valggruppe 1

     § 31. Opgørelse af forholdstalsvalg sker efter den d´Hondtske metode.
     Stk. 2. Opgørelsen sker ved først at fordele de ledige mandater på listeforbund og kandidatlister, derefter på kandidatlister og til sidst på kandidater inden for den enkelte kandidatliste.

 

Definitioner

     § 32. En kandidatlistes listestemmer opgøres som summen af de stemmer, som er afgivet direkte på kandidatlisten i stedet for på enkeltkandidater.
     Stk. 2. En kandidats personlige stemmer opgøres som summen af de stemmer, som er afgivet direkte på kandidaten.
     Stk. 3. En kandidatlistes stemmetal findes ved at sammenlægge kandidatlistens listestemmer med de personlige stemmer på samtlige enkeltkandidater inden for listen.
     Stk. 4. Et listeforbunds stemmetal findes ved at sammenlægge stemmetallene for de kandidatlister, som indgår i listeforbundet.
     Stk. 5. Et listeforbunds eller en kandidatlistes forholdstalskvotienter findes ved at dividere hhv. listeforbundets eller kandidatlistens stemmetal med 1, 2, 3, 4, 5, etc. Hvert listeforbund og hver kandidatliste har således én eller flere forholdstalskvotienter, som er dalende i værdi.
     Stk. 6. En kandidatlistes fordelingstal findes ved at dividere kandidatlistens stemmetal med et tal, der er én større end antallet af de mandater, der er tilgået kandidatlisten. Skal der fx fordeles 3 mandater, er divisor således 4. Er den ved divisionen fremkomne kvotient ikke et helt tal, forhøjes kvotienten til nærmeste hele tal.
     Stk. 7. Ved en udtømt kandidatliste forstås en kandidatliste, hvor antallet af mandater, som tilkommer listen, overstiger antallet af kandidater, som er opstillet på listen.

 

Fordeling af mandater på listeforbund og kandidatlister

     § 33. Fordelingen af mandater på listeforbund og kandidatlister sker efter beregning af forholdstalskvotienter for de pågældende listeforbund og kandidatlister. Der skal beregnes et sådant antal af forholdstalskvotienter, at de må antages at kunne muliggøre fordelingen af mandater.
     Stk. 2. Fordelingen af mandater mellem to eller flere listeforbund eller mellem listeforbund og kandidatlister sker efter faldende værdi af de efter stk. 1 beregnede forholdstalskvotienter. Det første af de ledige mandater går således til det listeforbund eller den kandidatliste, som har den højeste forholdstalskvotient, det andet til det listeforbund eller den kandidatliste, som har den næsthøjeste forholdstalskvotient, og så fremdeles.
     Stk. 3. De for et listeforbund fremkomne mandattal fordeles ligeledes mellem kandidatlisterne inden for forbundet efter den i stk. 2 angivne procedure, indtil samtlige mandater ved det pågældende valg er fordelt på kandidatlister.
     Stk. 4. Hvis en kandidatliste ved tildelingen af mandater bliver udtømt, tilfalder de overskydende mandater de øvrige kandidatlister inden for listeforbundet i kvotientrækkefølge. Såfremt en kandidatliste eller listeforbund efter denne fordeling ikke har opstillet tilstrækkeligt med kandidater til at besætte mandaterne, tilfalder de overskydende mandater de øvrige kandidatlister og listeforbund efter reglerne i denne paragraf.
     Stk. 5. Har flere listeforbund og/eller kandidatlister opnået samme kvo­tient til det sidste mandat, der skal forde­les, sker fordelingen ved lodtrækning.

 

Fordelingen af mandater inden for en kandidatliste

     § 34. Fordelingen af mandater inden for kandidatlister, hvor kandidaterne er opstillet sideordnet, sker på grundlag af kandidaternes personlige stemmer i overensstemmelse med den i stk. 2 beskrevne procedure.
     Stk. 2. Den kandidat, som har opnået det højeste antal personlige stemmer, tildeles mandatet eller ét af mandaterne. Herefter fordeles de resterende mandater på samme måde i overensstemmelse med antallet af kandidaternes personlige stemmer. Såfremt det sidste mandat, der er tilgået kandidatlisten, skal fordeles mellem to eller flere kandidater, som har opnået samme antal personlige stemmer, fordeles mandatet ved lodtrækning.

     § 35. Fordelingen af mandater inden for kandidatlister, hvor kandidaterne er opstillet i prioriteret rækkefølge, sker på grundlag af kandidatlistens fordelingstal, kandidatlistens listestemmer samt kandidaternes personlige stemmer i overensstemmelse med den i stk. 2-3 beskrevne procedure.
     Stk. 2. Den i prioriteringsrækkefølge først opstillede kandidat tildeles mandatet eller ét af mandaterne, såfremt vedkommende kan tildeles et antal af kandidatlistens listestemmer, der tilsammen med kandidatens personlige stemmer er lig med kandidatlistens fordelingstal. Efter reduktion af de allerede anvendte listestemmer forholdes i prioriteringsrækkefølge på samme måde i forhold til de øvrige opstillede kandidater, indtil kandidatlistens mandater er fordelt, eller indtil en kandidat ikke kan tildeles et antal listestemmer, der tilsammen med kandidatens personlige stemmer er lig med fordelingstallet.
     Stk. 3. Den sidste kandidat, som efter stk. 2 opnår andel i listestemmerne uden at opnå for­delingstallet, konkurrerer på baggrund af sine personlige stemmer og uden prioritering, jf. dog sidste punktum, med de øvrige kandidater på listen om de resterende mandater. Såfremt to eller flere kandidater har opnået samme antal personlige stemmer, er de valgt i listens prioritetsrækkefølge.

 

Opgørelse af suppleantrækkefølge for den enkelte kandidatliste

     § 36. Samtidig med opgørelsen af valget opgør valgudvalget for hver kandidatliste den rækkefølge, i hvilken ikke-valgte kandidater skal udtages som suppleanter, hvis udtagningen heraf foretages fra den pågældende kandidatliste (kandidatlistens suppleantrækkefølge).
     Stk. 2. Opgørelse af suppleantrækkefølgen sker i overensstemmelse med § 34, stk. 2, hvis kandidatlistens kandidater er opstillet sideordnet, og ellers i overensstemmelse med § 35, stk. 2 og 3.
     Stk. 3. Hver kandidatlistes suppleantrækkefølge offentliggøres samtidig med offentliggørelse af valgets resultat.

 

Offentliggørelse af valgets resultat og godkendelse af valg

     § 37. For hvert opgjort delvalg offentliggør valgudvalget resultatet på opgørelsesmødet. Resultatet for alle delvalg offentliggøres på valgudvalgets hjemmeside snarest muligt efter mødet.
     Stk. 2. Resultatet af valg til bestyrelsen godkendes af bestyrelsen senest på dennes første møde efter valget. Øvrige valg godkendes af valgudvalget.
     Stk. 3. Såfremt en klage fører til ændring af valgresultatet, offentliggøres det ændrede resultat på valgudvalgets hjemmeside snarest muligt efter ændringen.

 

Kapitel 7. Besættelse af mandater på anden måde end ved valg


     § 38. Ledige mandater vil efter nærværende kapitels bestemmelser kunne besættes uden afholdelse og opgørelse af valg.

 

Besættelse af mandater, som ikke er blevet besat ved et valgs opgørelse

     § 39. Konstateres det ved valgets opgørelse, at der ved valget til et akademisk råd, et institutråd, et studienævn eller et ph.d.-udvalg ikke er valgt det nødvendige antal kandidater, og at der som følge heraf foreligger ubesatte mandater, kan yderligere medlemmer udpeges i overensstemmelse med stk. 2-5.
     Stk. 2. Foreligger de ubesatte mandater inden for valggruppe 1 eller 2, afgiver dekanen efter høring af de valgberettigede og organet indstilling om, hvilke valgberettigede personer som skal udpeges som yderligere medlemmer af organet.
     Stk. 3. Foreligger de ubesatte mandater inden for valggruppe 4, kan dekanen efter  høring af de valgberettigede og organet afgive indstilling om, hvilke valgberettigede ansatte ph.d.-studerende som skal udpeges som yderligere medlemmer af organet.
     Stk. 4. Foreligger de ubesatte mandater inden for valggruppe 3, fungerer organet i valgperioden med det mindre medlemstal.
     Stk. 5. Indstilling efter stk. 2 og 3 afgives til rektor efter anmodning herom. Rektor udpeger herefter de resterende medlemmer, hvorefter udpegningen offentliggøres over for dekanen samt på valgudvalgets hjemmeside.

 

Supplering ved udtagning eller indstilling

     § 40. Indtræder der inden for valgperioden vakance blandt de valgte medlemmer af et organ, og er det i henhold til organets forretningsorden nødvendigt at indkalde en suppleant for det vakante medlem, kan der uden afholdelse af valg foretages supplering ved udtagning eller indstilling i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende kapitel. Som valgte medlemmer anses i denne forbindelse medlemmer af organet, som er indtrådt i organet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 6-7.

     § 41. Vedrører vakancen valggruppe 3’s bestyrelsesmedlemmer eller et medlem af et akademisk råd, et institutråd, et studienævn eller et ph.d.-udvalg, udtages en suppleant i overensstemmelse med stk. 2-4.
     Stk. 2. Er det vakante medlems oprindelige kandidatliste ikke udtømt, foretages udtagningen af en suppleant fra denne liste. Ellers foretages udtagningen fra en ikke-udtømt kandidatliste, som den udtømte liste havde anmeldt listeforbund med. Er der flere sådanne lister, foretages udtagningen fra den af listerne, som må anses for berettiget til mandatet.
     Stk. 3. Er det ikke muligt at udtage en suppleant i overensstemmelse med stk. 2, og er der ikke tale om vakance i bestyrelsen, foretages udtagningen fra den ikke-udtømte kandidatliste, som må anses for berettiget til mandatet.
     Stk. 4. Udtagelse af en suppleant fra en kandidatliste foretages altid i overensstemmelse med listens suppleantrækkefølge. Hvis det i forbindelse hermed viser sig nødvendigt at foretage lodtrækning, foretages denne hurtigst muligt af valgudvalgets formand under tilsyn af mindst ét øvrigt medlem af valgudvalget.

     § 42. Vedrører vakancen et medlem af et akademisk råd, et institutråd, et studienævn eller et ph.d.-udvalg, og kan en suppleant ikke udtages, indstiller dekanen, jf. dog stk. 6, efter høring af organet et nyt medlem, som skal være valgbar til det pågældende organ inden for det berørte repræsentationsområde. Et medlem af valggruppe 3 kan kun indstilles, såfremt vedkommende erklærer sig indforstået hermed.
     Stk. 2. Indstillingen afgives til valgsekretariatet. Er den indstillede kandidat valgbar, offentliggør valgsekretariatet på vegne af valgudvalget indstillingen med meddelelse om, at vedkommende indtræder i det ledige mandat, hvis der ikke fremkommer indsigelse herimod inden en frist på én uge. Offentliggørelsen skal ske på en hensigtsmæssig måde, således at valgberettigede har mulighed for at gøre indsigelse.
     Stk. 3. Medlemmer af den berørte gruppe af vælgere kan skriftligt og begrundet gøre indsigelse over for kandidatens valgbarhed. Resterer der mere end 1½ år af valgperioden, kan mindst 25% af medlemmerne af den berørte gruppe af vælgere, dog ikke under 5 personer, endvidere skriftligt gøre indsigelse imod, at det ledige mandat besættes uden afholdelse af valg. Gøres der sådan indsigelse, gælder den for alle mandater, der har relevans for den pågældende gruppe af vælgere, og som er ledige på indsigelsestidspunktet.
     Stk. 4. Valgudvalget træffer afgørelse om indkomne indsigelsers berettigelse. Fremkommer der ikke berettiget indsigelse inden fristens udløb, indtræder kandidaten straks som medlem af organet for den resterende valgperiode.
     Stk. 5. Træffes der afgørelse om, at en indsigelse er berettiget, udskrives suppleringsvalg for så vidt angår valggruppe 1 og 2. For valggruppe 3 udskrives suppleringsvalg ikke, og vakancen forbliver i resten af valgperioden.
     Stk. 6. Omfatter indsigelsen flere mandater, udskrives suppleringsvalg dog kun for de mandater, som indsigelsen findes berettiget i forhold til, jf. dog stk. 3, sidste punktum.
     Stk. 7. Valgudvalget kan beslutte, at et mandat, som kan besættes ved indstilling, i stedet besættes ved suppleringsvalg.

 

Besættelse af mandater ved udpegning (særlige tilfælde)

     § 43. I særlige tilfælde besættes ledige mandater, jf. dog stk. 5 og 6, ved udpegning i overensstemmelse med stk. 2-4. I denne forbindelse anses følgende for særlige tilfælde:

  • a) Oprettelse af et nyt akademisk råd.
  • b) Oprettelse af et nyt institutråd, studienævn eller ph.d.-udvalg.
  • c) Forhøjelse af mandattallet i et eksisterende institutråd, studienævn eller ph.d.-udvalg inden for valgperioden.
  • d) Andre, ganske særlige tilfælde, hvor valgudvalget vurderer, at det af praktiske og/eller tekniske grunde vil være uhensigtsmæssigt at anvende den almindelige valgprocedure.

     Stk. 2. Udpegninger i medfør af stk. 1, litra b eller c, foretages af dekanen. Øvrige udpegninger foretages af rektor efter indstilling fra dekanen. Udpegning af medlemmer inden for valggruppe 3 kan dog kun ske efter høring af de studerende inden for området samt relevante studenterorganisationer. Udpegningen kan kun omfatte personer, som erklærer sig indforstået hermed.
     Stk. 3. Senest samtidig med udpegningen skal angives den periode, hvori den eller de udpegede skal fungere som medlemmer af organet (funktionsperioden). Funktionsperiodens længde fastsættes i samråd med valgudvalget, i hvilken forbindelse det i størst mulig udstrækning skal sikres, at et eventuelt efterfølgende suppleringsvalg kan udskrives sammen med det årlige ordinære valg for valggruppe 3.
     Stk. 4. Udpegning efter stk. 1 meddeles valgsekretariatet, som informerer valgudvalget. Meddelelsen skal omfatte oplysninger om såvel organet som de udpegede. I forhold til organet oplyses organets navn, mandattal og eventuelle repræsentationsområder fordelt på valggrupper. For hver udpeget person oplyses vedkommendes navn, tilhørsforhold til valggruppe og tilhørsforhold til et evt. repræsentationsområde.
     Stk. 5. Rektor kan efter indstilling fra dekanen og høring af valgudvalget beslutte, at de ledige mandater ikke besættes ved udpegning, men ved afholdelse af valg.
     Stk. 6. De mandater i bestyrelsen, som iht. vedtægten skal besættes ved valg, kan ikke besættes ved udpegning.

 

Kapitel 8. Klage og dispensation


     § 44. I det omfang andet ikke fremgår af universitetsloven, universitetets vedtægt eller nærværende regler, kan valgudvalget dispensere fra valgreglerne, såfremt der foreligger særlige forhold.

     § 45. En valgberettiget kan senest 1 uge efter offentliggørelsen af valgets resultat indgive skriftlig og begrundet klage til valgudvalget over valgets afvikling eller opgørelse. Valgudvalget kan afvise klagen, ændre valgets resultat på baggrund af klagen eller træffe afgørelse om, at der skal udskrives omvalg i forhold til ét eller flere af de afholdte delvalg. I forbindelse med afgørelsen anlægges et væsentlighedskriterium.
     Stk. 2. Afgørelser truffet af valgudvalget eller på dettes vegne kan indbringes for rektor af den, afgørelsen vedrører. Klagen skal være skriftlig og begrundet og skal være rektor i hænde senest 1 uge fra den dag, hvor klageren har modtaget afgørelsen. Vedrører afgørelsen en klage efter stk. 1, kan kun den eller de personer, som har en retlig interesse heri, indbringe afgørelsen for rektor.
     Stk. 3. Vedrører rektors afgørelse efter stk. 2 valg til andre organer end bestyrelsen, er afgørelsen endelig, dog således at studerende kan klage i overensstemmelse med universitetsloven.
     Stk. 4. Vedrører rektors afgørelse efter stk. 2 valg til bestyrelsen, kan afgørelsen indbringes for bestyrelsen af den, som har en retlig interesse heri. Klagen skal være skriftlig og begrundet og skal indgives til rektor, således at den er ham i hænde senest 1 uge fra den dag, hvor klageren har modtaget afgørelsen. Bestyrelsen træffer afgørelse om klagen samtidig med godkendelsen af valget. Bestyrelsens afgørelse er endelig, dog således at studerende kan klage i overensstemmelse med universitetsloven.
     Stk. 5. Klage har ikke opsættende virkning.

 

Kapitel 9. Øvrige bestemmelser

 

Valgudvalg og valgsekretariat

     § 46. Valgudvalget, som har til opgave at udskrive, afvikle og opgøre valg med assistance fra valgsekretariatet, nedsættes og afsættes af rektor.
     Stk. 2. Udvalget består af et medlem fra hvert videnskabeligt hovedområde af valggruppe 1, et medlem af valggruppe 2 og et medlem af valggruppe 3. Udvalget vælger en formand af sin midte.
     Stk. 3. Udvalgets møder er lukkede, bortset fra det møde, hvori valg opgøres. Udvalget fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden og kan i denne forbindelse beslutte at delegere kompetencen til at udskrive enkeltstående delvalg til formanden.
     Stk. 4. Rektor kan i særlige tilfælde overtage valgudvalgets kompetence.

 

Opgørelse af valgdata

    § 47. Valgudvalget drager, jf. nærmere stk. 2, omsorg for, at valgets væsentligste data opgøres. 
    Stk. 2. Der udarbejdes i det elektroniske valgsystem for et samlet valg valggruppefordelte opgørelser af resultatet. I opgørelserne angives der for hvert delvalg oplysninger om de opstillede kandidater fordelt på valglister og med angivelse af navn, om de afgivne stemmer fordelt på kandidatlister, kandidater og blanke stemmer, om stemmeprocenten, om hvilke kandidater der blev erklæret for valgt, samt om den for hver kandidatliste opgjorte suppleantrækkefølge.
     Stk. 3. Valgmateriale opbevares, i det omfang det kan anses for havende væsentlig relevans for udskrivning, afvikling eller opgørelse af valg.

 

Ikrafttrædelse mv.

      § 48. Rektor fastsætter regler for valg til universitetets styrende organer. Reglerne træder i kraft ved rektors underskrift og har således også virkning i forhold til personer valgt efter hidtil gældende regelsæt. Bestyrelsen orienteres om ændringer i regler for valg til universitetets styrende organer.
     Stk. 2. Ændring af reglerne kan ske på baggrund af ændringsforslag udarbejdet af rektor efter høring af valgudvalget eller efter indstilling fra valgudvalget til rektor.
     Stk. 3. Regler om valg til bestyrelsen fastsættes af bestyrelsen efter indstilling fra rektor.
     Stk. 4. Regler af 19. december 2016 om valg til Aalborg Universitets styrende organer ophæves

Oprindelse, baggrund og historik

Reglerne er vedtaget af Aalborg Universitets bestyrelse den 25. juni 2019.

Formål og afgrænsning

Valgreglerne vedrører jf. § 1 valg til Aalborg Universitets bestyrelse, akademiske råd, institutråd, studienævn samt ph.d.-udvalg for ansatte og studerende ved universitetet. Organernes formål og funktion fremgår dels af universitetsloven og dels af universitetets vedtægt.

 

Overordnede rammer

Ingen. 

Kontakt og ansvar

Kontakt Valgsekretariatet i Studieservice for spørgsmål vedr. regelsættet på valgsekretariatet@adm.aau.dk eller tlf. 9940 7618 / 9940 7285.

Begrebsdefinitioner

Ingen.

Bilag

Ingen. 

Søg i AAU håndbogen

Målgruppe

  • Det Humanistiske Fakultet
  • Det Ingeniør- og Naturvidenskabelife Fakultet
  • Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
  • Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
  • Ansatte på AAU
  • Det Tekniske Fakultet for IT og Design
  • Fælles Service
  • Institutter
  • Skoler
  • Studienævn

Kategori

  • Fysiske forhold
  • Bolig til udenlandske studerende og ansatte
  • Byggeri og bygningsdrift
  • Fysisk arbejdsmiljø
  • Lejemål
  • Lokaler
  • Miljø
  • Sikkerhed
  • Udendørs arealer
  • Organisation
  • Forsikring
  • GDPR
  • Strategi og udvikling
  • Styrelsesspørgsmål
  • Styrende organer
  • Personale
  • Ansættelse
  • Arbejdsmiljø
  • Barsel
  • Ferie
  • Fratrædelse
  • Internationale medarbejdere
  • Kompetenceudvikling
  • Samarbejde
  • Sygdom
  • Kommunikation
  • Design og logo
  • Intern kommunikation
  • Markedsføring
  • PR og presse
  • Sprog og oversættelse
  • Forskning
  • Forskningsregistrering i VBN
  • Input fra fakulteterne
  • Ph.d.
  • Økonomi
  • Anlæg
  • Bogholderi
  • Budget
  • e-handel
  • Indkøb
  • Projektøkonomi
  • Prophix
  • Qlikview
  • Regnskab
  • Rejser
  • RES
  • RUS2
  • Statistik
  • Økonomistyring
  • Uddannelse
  • Hjemmesider om uddannelse
  • Internationalisering
  • Klager dispensationer og disciplinære foranstaltninger
  • Kvalitetssikring og akkreditering
  • Optagelse orlov og udmeldelse
  • Undervisning eksamen og merit
  • IT
  • Hjemmesider
  • IT - diverse
  • IT Services
  • Scanpas-vejledninger

Type

  • Politik
  • Procedure
  • Regel
  • Et godt råd