Forskningsregistrering: Sådan importerer du publikationer til Pure
Importer dine tidligere publikationer og nuværende publikationer til forskningsregistreringssystemet Pure
Publiceret: 13.04.2018 (Sidst ændret: 26.10.2020)
Print som pdfIndhold
Du kan importere publikationer direkte ind i skabelonerne i PURE fra online kilder. For at importere fra en online kilde skal man først åbne en ny skabelon. Tryk på den store grønne knap ”Tilføj indberetning”:
Vælg ”Publikation” og herunder ”Importer fra online kilde”:
Vælg den ønskede online kilde.
Vælg søgeord, eksempelvis titel, forfatternavn, årstal og/eller tilknyttet organisation.
Kig søgeresultaterne igennem og importér. Der er to muligheder for at importere (som følger i to trin):
Trin 1:
- Importér & match (anbefales). Overfører importeret indhold til en side, hvor forfattere og organisationstilknytninger matches med eksisterende indhold i Pure. Gå derefter til trin 2.
- Importér & gem. Importerer indholdet direkte og gemmer det som ”Til godkendelse”. Der er derfor ingen mulighed for at gennemse/ændre detaljer i denne proces, dog kan man gøre det senere. Trin 2 er ikke nødvendig.
BEMÆRK! at dine tilknyttede organisationer automatisk sættes til "interne"! Hvis publikationerne er fra en tidligere ansættelse, skal du ind og fjerne tilknytningen til de interne organisationer.
NB. Hvis man blot vælger ”Importer” svarer det til ”Importer og match”.
Trin 2:
- Importér og gennemgå (anbefales). Overfører de matchede forfattere og organisationstilknytninger til publikations-skabelonen, hvor der er mulighed for, at man kan gennemgå flere detaljer og man kan vælge det relevante workflow-trin.
- Importér og gem. Gemmer indholdet med det matchede indhold i workflow-trinnet ”Til godkendelse”.
Øverst på siden ser man en kort beskrivelse af det importerede indhold, samt hvilken type indholdet er (eksempelvis bog, tidsskriftartikel eller bogbidrag). Dette kan dog ændres i publikationsskabelonen ved at bruge knappen ”Skift skabelon”:
De listede forfattere og deres organisationstilknytninger matches med allerede eksisterende indhold i Pure. Vær opmærksom på at dine tilknyttede organisationer bliver interne, så hvis publikationerne er fra en tidligere ansættelse, skal du ind og fjerne tilknytningen til de interne organisationer.
Hvis en forfatter og organisation ikke findes i Pure, oprettes der en ekstern person og en ekstern organisation.
Hvis der er et match på forfatteren skal man tjekke, om det er et korrekt match. Der er en drop-downliste som indeholder de potentielle match. Hvis der ikke er et korrekt match, kan man tilføje en organisation.
Automatisk søgning i online kilder
Det er muligt at opsætte automatiske søgninger i de online kilder baseret på forfatternavn. Dette kan gøres både via indberetningsskabelonen:
Eller via personprofilen under ”Automatisk søgning”:
Relaterede dokumenter
Forskningsregistrering på Aalborg Universitet - hvorfor?
Forskning ved AAU skal registreres i systemet Pure
Læs mere
Forskningsregistrering: Sådan opretter du og vedligeholder organisationer i Pure
Gode råd til indberetningsansvarlige og andre til oprettelse og vedligeholdelse af organisationer i Pure
Læs mere