Anvendelse af punchout til webshops fra markedspladsen
Publiceret: 12.06.2018 (Sidst ændret: 14.09.2021)
Print som pdfIndhold
Ved nogle af vores leverandører er der opsat punchout. Det betyder, at du via markedspladsen kan komme på udvalgte leverandørers webshops og trække varer med tilbage til markedspladsen.
Hvis du ikke får nogle hits ved søgning på varer på markedspladsen, kan det skyldes, at det er en punchout leverandør.
Punchout til leverandørens webshop
På markedspladsen skal du klikke på ikonet ”Punch out”
Du får nu vist en oversigt over, hvilke leverandør, der har punchout.
Klik på ikonet for punchout i højre side
Du er nu logget ind på leverandørens webshop. Webshoppen benyttes som normalt, og varerne tilføjes til indkøbskurven på webshoppen.
Tag varer med fra webshop til markedspladsen
Når du er færdig med at handle på webshoppen, trykker du på indkøbskurven/indkøbsvognen el. lign. Webshopperne vil være bygget forskelligt op, så når du skal have varerne med tilbage til markedspladsen, kan du komme ud for at der står noget forskelligt. Det kan fx være Bestil, punchout, checkout, returnering af rekvisition, send OCI indkøbskurv elleroverfør til Tricommerce Herefter åbner markedspladsen igen.
Du kan se dine varer i indkøbskurven. Det er muligt at ændre antallet af varerne ved at ændre tallet ud for varen.
Det er muligt at tilføje andre varer fra markedspladsen eller fra andre webshops til indkøbskurven, inden du trækker indkøbskurven med tilbage til AAU’s indkøbssystem iProcurement.
Tag varer med til AAU’s indkøbssystem iProcurement
Når du har tilføjet de ønskede varer til indkøbskurven, trykkes på ”Overfør til AAU” under indkøbskurven.
Hvis der er informationsbeskeder fra leverandøren omkring gebyr eller levering, vil der blive vist en pop-up besked. Hvis ikke, bliver varerne nu overført til iProcurement. Vær opmærksom på at det KUN er en informationsbesked.
Se den videre håndtering i quickguidene ”Ændring af leveringsadresse, leveringsdato og rekvirent” og ”Kontering af rekvisition", "Vedhæft filer på rekvisitioner" eller "Afsend rekvisition til godkendelse”.
Kontakt og ansvar
Har du spørgsmål, er du er velkommen til at kontakte Kreditor og E-handel på oea-kreditor@adm.aau.dk