AAU logo

AAU Håndbogen

Sygefravær: Regler for håndtering af sygefravær

Publiceret: 21.05.2019 (Sidst ændret: 09.09.2019)

Print som pdf

Indhold

Medarbejdere skal sygemelde sig ved arbejdstids begyndelse på 1. sygedag eller ved tidspunktet for sygefraværets begyndelse i overensstemmelse med tjenestestedets procedure herfor. Hvis en medarbejder bliver syg i løbet af dagen og må gå hjem, skal resten af dagen registreres som sygefravær. Hvis en medarbejder er syg ved arbejdstidsbegyndelse registreres hele dagen som sygefravær.

Ved fravær i forbindelse med undersøgelser og behandlinger hos fx praktiserende læge, speciallæge, fysioterapeut, tandlæge eller ambulant hospitalsbehandling, der er led i et længerevarende og tidskrævende behandlings- eller genoptræningsforløb mv., som er nødvendigt for, at medarbejderen kan bevare/genvinde sit helbred samt operation eller længerevarende behandling, skal medarbejderen oplyse tidspunktet for sygefraværet, når medarbejderen er bekendt hermed.

Yderligere information:

Se nærmere om reglerne for sygemelding og raskmelding og regler for frihed med og uden løn.

Opfølgning:

På AAU gælder, at tjenestestedets personaleleder som minimum indkalder til sygefraværssamtale i følgende situationer:

  • efter 14 dages sammenhængende fravær
  • ved hyppige fraværsperioder inden for 12 på hinanden følgende måneder (5 perioder)
  • ved et større antal sammenhængende sygefraværsdage inden for 12 på hinanden følgende må- neder (30 dage)
  • ved hyppigt fravær på grund af barns første og anden sygedag (5 perioder på 12 måneder)
  • ved atypiske fraværsmønstre

En tidlig dialog mellem leder og medarbejder kan være med til at forebygge et længerevarende fravær og sikre afklaring i forhold til fremtidige muligheder. Ovenstående vedtagne tidsfrister er minimumsstandarder, hvormed ledere via tidlig opfølgning kan udvise rettidig omhu.

Ud over, at det er vedtaget i AAUs interne regler, hvornår en personaleleder skal indkalde til sygefraværssamtale, følger det ligeledes af lovgivningen på området, at der skal afholdes sygefraværssamtaler. Det fremgår af sygedagpengeloven, at en personaleleder skal indkalde til sygefraværssamtale senest 4 uger efter første sygedag og i samtalen spørge til, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet.

På AAU kan ledere således allerede ved hyppigt og/eller atypisk fravær indkalde til sygefraværssamtale på dag 2, og ved længerevarende sygefravær skal ledere inden 4 ugers fravær have afholdt en sygefraværssamtale.

Yderligere information:

De nærmere lovgivningsmæssige pligter og muligheder for indsatser og kommunalt samarbejde i forhold til det længere sygefravær forefindes i vores håndbog. Området er primært reguleret af sygedagpengeloven og medarbejdere, der er sygemeldt i længere tid vil opleve en kontakt til og forventes at samarbejde med deres respektive bopælskommuner.

HR-afdelingens hjemmeside forefindes diverse materiale/redskaber som hjælp i den konkrete syge- fraværshåndtering. Det være sig blandt andet: Vejledning til sygefraværssamtalen, skabeloner til indkaldelse til sygefraværssamtale og skabeloner til handleplaner. Hvis du som leder og/eller medarbejder ikke tidligere har afholdt og/eller deltaget i en sygefraværssamtale, kan du orientere dig i vejledningen på hjemmesiden.

 

Tidslinje – sygefraværsforløb

Se Bilag 1 for tidsfrister i forbindelse med sygefraværsforløb.

* De vedtagne tidsfrister er minimumsstandarder, således ledere via tidlig opfølgning kan udvise rettidig omhu. Det vil bero på en konkret og individuel vurdering.

Oprindelse, baggrund og historik

Behandlet og godkendt af HSU den 24. april 2019

Formål og afgrænsning

Alle medarbejdere ved Aalborg Universitet (AAU) kan i løbet af deres ansættelse have behov for at være fraværende i en kortere eller længerevarende periode begrundet i sygdom. Sygefraværet bliver håndteret på baggrund af gældende lovgivning, regler, overenskomster og politikker på AAU. Nærværende regler for håndtering af sygefravær skal skabe klarhed over, hvornår der følges op på sygefravær på AAU. Reglerne for håndtering af sygefravær er gældende for alle medarbejdere på AAU uanset geografisk tilknytning, stillingskategori eller beskæftigelsesgrad.

Overordnede rammer

Reglerne skal ses i sammenhæng med lovgivningen på området – en samlet oversigt over lovgivningens muligheder og pligter er at finde i vores håndbog, ligesom nærværende regler følgelig har sammenhæng med overenskomster for offentlige statsansatte, cirkulærer og AAUs generelle personalepolitik samt arbejdsmiljøpolitik. Sygefraværshåndtering ses i denne forbindelse i en fastholdelses- og forebyggelsesoptik. Alle indsatser, håndtering, samtaleafvikling og lokale aftaler finder sted med henblik på meningsfuldt at fastholde medarbejdere, forebygge tilbagefald eller længerevarende sygemeldinger.

Håndtering af og opfølgning på sygefravær er tæt korreleret med igangværende arbejdsmiljøindsatser, blandt andet i forbindelse med den dialogbaseret APV samt andre forebyggende indsatser. Se nærmere på arbejdsmiljøsektionens hjemmeside.

Kontakt og ansvar

HR-afdelingen kan kontaktes for spørgsmål vedrørende håndtering af sygefravær på AAU.

For spørgsmål til indeværende regler for håndtering af sygefravær – som er HSU vedtagne – kan eventuelle spørgsmål også rettes til HR-afdelingen.

Bilag

Bilag 1

Søg i AAU håndbogen

Målgruppe

  • Det Humanistiske Fakultet
  • Det Ingeniør- og Naturvidenskabelife Fakultet
  • Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
  • Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
  • Ansatte på AAU
  • Det Tekniske Fakultet for IT og Design
  • Fælles Service
  • Institutter
  • Skoler
  • Studienævn

Kategori

  • Fysiske forhold
  • Bolig til udenlandske studerende og ansatte
  • Byggeri og bygningsdrift
  • Fysisk arbejdsmiljø
  • Lejemål
  • Lokaler
  • Miljø
  • Sikkerhed
  • Udendørs arealer
  • Organisation
  • Forsikring
  • GDPR
  • Strategi og udvikling
  • Styrelsesspørgsmål
  • Styrende organer
  • Personale
  • Ansættelse
  • Arbejdsmiljø
  • Barsel
  • Ferie
  • Fratrædelse
  • Internationale medarbejdere
  • Kompetenceudvikling
  • Samarbejde
  • Sygdom
  • Kommunikation
  • Design og logo
  • Intern kommunikation
  • Markedsføring
  • PR og presse
  • Sprog og oversættelse
  • Forskning
  • Forskningsregistrering i VBN
  • Input fra fakulteterne
  • Ph.d.
  • Økonomi
  • Anlæg
  • Bogholderi
  • Budget
  • e-handel
  • Indkøb
  • Projektøkonomi
  • Prophix
  • Qlikview
  • Regnskab
  • Rejser
  • RES
  • RUS2
  • Statistik
  • Økonomistyring
  • Uddannelse
  • Hjemmesider om uddannelse
  • Internationalisering
  • Klager dispensationer og disciplinære foranstaltninger
  • Kvalitetssikring og akkreditering
  • Optagelse orlov og udmeldelse
  • Undervisning eksamen og merit
  • IT
  • Hjemmesider
  • IT - diverse
  • IT Services
  • Scanpas-vejledninger

Type

  • Politik
  • Procedure
  • Regel
  • Et godt råd