AAU logo

AAU Håndbogen

Webtilgængelighed - EU lovgivning

Webtilgængelighed - EU lovgivning

Publiceret: 21.10.2019 (Sidst ændret: 11.02.2020)

Print som pdf

Indhold

Kort fortalt handler webtilgængelighedsloven om, at offentlige websites og apps skal være tilgængelige for folk med diverse handicaps. Eksempelvis skal websites kunne læses af en skærmlæser. Da Aalborg Universitet er en offentlig uddannelsesinstitution, er alle websites og apps herunder omfattet af lovgivningen. Dette gælder også for systemer med et webinterface eksempelvis Moodle, da både intra- og ekstranet betragtes som websteder.  

CMS Infoglue  

Ift. hjemmesider i CMS Infoglue har UX teamet hos ITS gennemgået lovgivningen med apps og Infoglue hjemmesider in mente og fundet de ting, som den enkelte webredaktør skal være opmærksom på i det daglige arbejde. Gå til https://www.its.aau.dk/webtilgaengelighed for at se listen over retningslinjer for webredaktørerne. 

Der bliver fortsat arbejdet på disse punkter:

  • Man skal kunne bruge tab-funktionen på tastaturet til at navigere sig gennem sitet - enkelte funktioner fungere ikke med tab.

Andre retningslinjer er allerede efterlevet via CMS systemet. Eksempler på dette er: 

  • Designet og dets indhold skal tilpasse sig enhedens format (responsivt design)  
  • Det skal være muligt at zoome ind  
  • Alt skal i koden være markeret som eks. overskrifter, links, billeder osv.  
  • Det skal være muligt at skelne mellem elementer (minimums kontrastfarveratio 4,5:1) 
  • Ikoner og knapper skal minimum være 44*44 pixels 

Dokumenter

En større opgave i forbindelse med webtilgængelighed er dokumenter, f.eks. PDF- og Word-filer, idet dokumenters elementer skal markeres som f.eks. overskrifter, billeder osv. Denne retningslinje rammer bredt på AAU samt både det teknisk administrativ personale (TAP) og videnskabeligt personale (VIP). For at efterleve lovgivningen 100%, kræves der særlige licensbaserede værktøjer. Mængden af licenser, der skal udstedes for at imødekomme dette punkt anses som en uforholdsmæssig stor byrde (jvf. Lov nr. 692 §3 stk 2).  

Alle ansatte har adgang til Adobe-pakken, hvori Adobe Acrobat Pro DC findes. Acrobat Pro DC har en tilgængelighedsfunktion, der gør det muligt at scanne en PDF for de mest gængse fejl samt mulighed for at fikse dem. Funktionen lever ikke op til samtlige krav, der stilles i loven. Vi anbefaler alligevel, at den anvendes på de vigtigste dokumenter, da det er det bedste værktøj, der er til rådighed på AAU på nuværende tidspunkt. Se vejledningen her til værktøjet her: https://helpx.adobe.com/dk/acrobat/using/create-verify-pdf-accessibility.html 

Derudover anbefaler vi, at man så vidt muligt undlader at uploade PDF filer til websites og i stedet indsætter tekster fra dokumenter direkte på websitet. Vi er opmærksomme på, at det ikke er muligt på forskningspublikationer eller lange grafiktunge rapporter mm. 

Tilgængelighedserklæring 

Lovgivningen om webtilgængelighed påkræver, at alle websites har en tilgængelighedserklæring. Den skal placeres på [websitesnavn].aau.dk/was, og blandt andet indeholde, hvilke dele af lovgivningen websitet evt. ikke overholder. 

Da denne skal laves via et værktøj udarbejdet af Digitaliseringsstyrelsen, sørger vi i UX teamet i ITS for, at oprette tilgængelighedserklæringen på alle sites i CMS Infoglue. 

Ansvarlige for websites udenfor CMS Infoglue skal selv sørge for, at en tilgængelighedserklæring indsættes. Læs mere om tilgængelighedserklæring og regler for denne her: https://digst.dk/digital-service/webtilgaengelighed/lov-om-webtilgaengelighed/tilgaengelighedserklaeringen NB: adgang til tilgængelighedsværktøjet, kræver NemID medarbejdersignatur, som skaffes ved at kontakte support@its.aau.dk 

Andre systemer 

Ovenstående kan bruges som inspiration til øvrige systemer, da vi i UX teamet kun har læst lovgivningen og regelsættet med fokus på CMS Infoglue.  

Vi anbefaler derfor, at alle, der er systemansvarlige for systemer med et webinterface, webapplikationer og apps, hvor der kommunikeres ud til en større målgruppe læser lovgivningen og regelsættet. 

Oprindelse, baggrund og historik

Lovgivningen er baseret på WCAG 2.1 https://www.w3.org/TR/WCAG21/  

Ikrafttrædelse   

Loven trådte i kraft 23. september 2018 

  • Sites oprettet efter den 23. september 2018 skal overholde lovgivningen fra 23. september 2019  
  • Ældre sites fra før september 2018, hvor der ikke er sket væsentlige ændringer, skal overholde lovgivningen fra d. 23. september 2020  
  • Apps skal overholde lovgivningen fra 23. september 2021  

Kontakt og ansvar

Har du spørgsmål bedes de sendes til support@its.aau.dk (att Infoglue) 

Søg i AAU håndbogen

Målgruppe

  • Det Humanistiske Fakultet
  • Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet
  • Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
  • Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
  • Ansatte på AAU
  • Det Tekniske Fakultet for IT og Design
  • Fælles Service
  • Institutter
  • Skoler
  • Studienævn

Kategori

  • Fysiske forhold
  • Bolig til udenlandske studerende og ansatte
  • Byggeri og bygningsdrift
  • Fysisk arbejdsmiljø
  • Lejemål
  • Lokaler
  • Miljø
  • Sikkerhed
  • Udendørs arealer
  • Organisation
  • Forsikring
  • GDPR
  • Strategi og udvikling
  • Styrelsesspørgsmål
  • Styrende organer
  • Personale
  • Ansættelse
  • Arbejdsmiljø
  • Barsel
  • Ferie
  • Fratrædelse
  • Internationale medarbejdere
  • Kompetenceudvikling
  • Løn
  • Personalepolitik
  • Rekruttering
  • Samarbejde
  • Sygdom
  • Kommunikation
  • Design og logo
  • Intern kommunikation
  • Markedsføring
  • PR og presse
  • Sprog og oversættelse
  • Forskning
  • Forskningsregistrering i VBN
  • Input fra fakulteterne
  • Ph.d.
  • Økonomi
  • Anlæg
  • Bogholderi
  • Budget
  • e-handel
  • eforms
  • Indkøb
  • Projektøkonomi
  • Prophix
  • Qlikview
  • Regnskab
  • Rejser
  • RES
  • RUS2
  • Statistik
  • Økonomistyring
  • Uddannelse
  • Hjemmesider om uddannelse
  • Internationalisering
  • Klager dispensationer og disciplinære foranstaltninger
  • Kvalitetssikring og akkreditering
  • Optagelse orlov og udmeldelse
  • Undervisning eksamen og merit
  • IT
  • Hjemmesider
  • IT - diverse
  • IT Services
  • Scanpas-vejledninger

Type

  • Politik
  • Procedure
  • Regel
  • Et godt råd