AAU logo

AAU Håndbogen

Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser

Publiceret: 18.02.2020 (Sidst ændret: 02.06.2020)

Print som pdf

Indhold

Overordnet

Evalueringerne skal tilrettelægges, så de både kan frembringe viden om, hvordan undervisningen i en bestemt situation, på et bestemt semester og/eller ved en bestemt uddannelse fungerer, frembringe viden om semestrets sammensætning, ligesom de har til hensigt at bidrage til udviklingen af uddannelsernes progression og faglige sammensætning. På den måde får evalueringerne et bagudrettet såvel som et fremadrettet sigte.

Evalueringerne skal være karakteriseret ved, at de:

  • udarbejdes, så der lægges op til konstruktive og brugbare besvarelser
  • kan anvendes aktivt i sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet
  • er anvendelige i forbindelse med undervisningsudvikling og -planlægning
  • kan bidrage til kvalitetssikring og -udvikling af de enkelte uddannelser

Evalueringsresultaterne skal tilgå de parter, som skal drage nytte af evalueringen. Der tænkes her på undervisere, relevante ledere, uddannelsens tilrettelæggere og studerende.

Der arbejdes kontinuerligt på at skabe en kvalitetssikringskultur, der lægger op til ordentlig og respektfuld kommunikation i alle evalueringer.

Det er afgørende for udviklingen af kvaliteten i uddannelserne, at flest mulige bidrager til kvalitetsudviklingen ved deltagelse i evalueringerne. For de kvantitative evalueringer tilstræbes en svarprocent på mindst 60.
 

Ansvar

Institutlederen har det overordnede ansvar for at koordinere og sikre, at procedurerne for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser gennemføres.

Studienævnsformanden har ansvaret for behandling af de indsamlede data og de informationer, der genereres på baggrund af det indsamlede materiale. Studienævnsformanden har endvidere ansvar for, at resultaterne af evalueringerne er faste tilbagevendende punkter på studienævnsmøderne, og at dette også fremgår af referater fra møderne. Såfremt indikatorer i evalueringerne peger på, at der er problemer eller behov for markante ændringer, har det enkelte studienævn ansvar for at inddrage studielederen og institutlederen i behandling af og opfølgning på evalueringerne.

Studielederen har pligt til at informere den/de relevante institutleder(e), såfremt der er:

  • problemer med at rekvirere relevante undervisere
  • moduler, hvor der er særligt store dumpeprocenter
  • enkelte undervisere, der systematisk får dårlige evalueringer eller andre lignende problemer

Studienævnsformanden har i samarbejde med studielederen og institutlederen ansvaret for, at de informationer evalueringen tilvejebringer anvendes i planlægningen af undervisningen, semesteret og uddannelsen fremadrettet, og at der sker konkrete tiltag på baggrund af evalueringerne.

Studienævnsformanden, studielederen og institutlederen skal derudover holde sig gensidigt orienterede og skal samarbejde om udvikling af uddannelsen, herunder den pædagogiske udvikling af undervisningen. I sager som vedrører enkeltpersoner, eksempelvis klager over undervisning eller lignende, er det studielederens ansvar at sikre, at institutlederen er opmærksom på dette. Institutlederen har det personalepolitiske ansvar for et instituts medarbejdere og er dermed ansvarlig for at følge op på forhold vedrørende undervisningen, som henhører under personalepolitiske forhold. 

Institutlederen er ansvarlig for via Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser at sikre inddragelse af undervisnings-, semester- og uddannelsesevalueringer i den langsigtede, strategiske udvikling af uddannelserne.


Krav til evaluering af undervisning, semestre og uddannelser

På Aalborg Universitet er der nedenstående mindstekrav i forbindelse med de studerendes og de tilknyttede medarbejderes evaluering af undervisning, semestre og uddannelser.
Der er derudover udarbejdet en evalueringsguide, som kan anvendes som inspiration til udarbejdelse af evalueringerne. Evalueringsguiden kan findes på: www.kvalitetssikring.aau.dk


1) Undervisnings-[1] og semesterevaluering

Undervisningsevaluering

Undervisningsevalueringernes primære formål er at kvalitetssikre og -udvikle undervisningen af de studerende og herigennem også uddannelserne som helhed. Undervisningsevalueringerne kan foretages løbende som afslutning på hver undervisningsaktivitet og/eller ved afslutning på semesteret.

Evalueringsaktiviteterne består i:

  • at indhente information om hvordan de studerende og underviserne oplever undervisningen
  • at bearbejde oplysningerne (herunder evt.at indsamle supplerende informationer) og foretage eventuelle nødvendige ændringer af undervisningen, så kvaliteten af undervisningen sikres og udvikles

Det centrale i en undervisningsevaluering er at evaluere, hvorvidt undervisningen - fagligt, pædagogisk-didaktisk og gennem den praktiske tilrettelæggelse - bidrager til at opfylde de læringsmål, som er beskrevet i studieordningen.

Alle projektvejledningsforløb skal evalueres ved afslutningen af et forløb.


Semesterevaluering

Som afslutning på hvert semester skal der foretages en samlet evaluering af semesteret, herunder de studerendes arbejdsindsats og læringsudbytte. Studiemiljøspørgsmål, der undersøger de studerendes oplevelse af hhv. det fysiske, psykiske og æstetiske studiemiljø[2], skal medtages i semesterevalueringerne minimum en gang om året.

Semesterevalueringerne skal indeholde systematiske og sammenlignelige data på baggrund af hvilke, det er muligt at sammenligne evalueringerne over en årrække. Der skal anvendes både kvantitative og kvalitative evalueringsmetoder til semesterevaluering.

På baggrund af de informationer undervisnings- og semesterevalueringerne tilvejebringer, drøftes det i de enkelte studienævn, hvordan undervisning og semestret generelt kan tilrettelægges, justeres eller forbedres. Det er endvidere det enkelte studienævn, der sikrer, at resultaterne af undervisnings- og semesterevalueringerne systematisk inddrages i planlægningen af det efterfølgende semester.

Ændringer, der skal ske på baggrund af opfølgning på evalueringerne, kan eksempelvis være tilpasning af kursusudbud og projektdesign eller justeringer af studieordninger, semesterbeskrivelser og studievejledninger, ændringer af den pædagogisk-didaktiske tilgang til undervisningen eller ændringer af semestrets indhold.
 

2) Uddannelsesevaluering

Formålet med uddannelsesevalueringerne er at vurdere sammenhæng og progression i hele uddannelsen, herunder om uddannelsens kompetenceprofil er opfyldt.

Alle uddannelser skal evalueres af de dimitterende studerende. Der skal her anvendes en spørgeramme, hvor væsentlige dele er identiske for alle uddannelser under det enkelte institut.

Uddannelsesevalueringerne sigter imod såvel kvalitetssikring som kvalitetsudvikling og er vigtig ledelsesinformation i forhold til læring og planlægning med henblik på fremtidige uddannelsesforløb.

Uddannelsesevalueringerne skal indeholde systematiske og sammenlignelige data med henblik på sammenligning af uddannelsesevalueringerne over en årrække.

Uddannelsesevalueringerne udsendes senest en måned efter den konkrete uddannelses afslutning til dimittenderne.
 

Decentral procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser

Institutlederen skal på baggrund af ovenstående sikre, at der er udarbejdet planer for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser.

Af planerne skal det fremgå:

  • Hvilke evalueringsmetoder der anvendes: Den overordnede strategi for evalueringer af undervisning, semestre og uddannelser fastlægger ikke, hvilke konkrete evalueringsmetoder og modeller, der skal anvendes. Vurderingerne af, hvad der er det mest hensigtsmæssige og effektive evalueringsforløb afhænger af den enkelte uddannelses karakter, læringsmåls- og kompetencebeskrivelser, undervisningsmetoder, generelle tilrettelæggelse og organisering med mere.

    Det er et overordnet krav, at der ved semesterevalueringer anvendes både kvantitative og kvalitative evalueringsmetoder[3]. Det kan fx være en kombination af et kort spørgeskema kombineret med et semestergruppemøde, hvor semesteret evalueres. 
     
  • Hvem der gør hvad og hvornår: Det første skridt i processen er at identificere kritiske slut- og midtvejsdatoer. Det kan være datoer, hvor studienævnet skal have forlagt evalueringsresultaterne til behandling eller datoer for hvornår, der skal gives en tilbagemelding på eventuelt igangsatte tiltag.

    Senest seks måneder efter, at semesteret er afsluttet skal de kvantitative data fra de studerendes evalueringer være offentliggjorte og tilgængelige på studienævnets og/eller instituttets hjemmeside.
     
  • Hvordan relevante aktører bliver inddraget i evalueringsprocessen: Ud over de studerendes medvirken til evalueringerne skal også medarbejdere, der er tilknyttet semesteret, indgå i evalueringsprocessen. Det gælder undervisere, planlæggere og administrativt personale. Det kan eksempelvis ske ved disses deltagelse i semesterevalueringsmøder eller lignende. Dette skal ske med henblik på at sikre, at alle involverede parter har mulighed for at give relevant respons på undervisningen, semesteret og uddannelsen. 
     
  • Hvilket dokumentationsmateriale, der ligger til grund for behandling i studienævnet: Dette gælder både for undervisnings- semester- og uddannelsesevalueringerne.
     
  • Hvordan analyse af og opfølgning på evalueringerne foregår: Det skal fremgå, hvordan samarbejdet mellem studienævnsformanden, studielederen og relevante institutleder(e) sikres med henblik på, at de i analysen tilvejebragte informationer anvendes i planlægningen af undervisningen, semesteret og uddannelsen fremadrettet, og at der sker konkret opfølgning på analysens resultater.
     
  • Hvilken form for tilbagemelding, de studerende kan forvente som svar på deres medvirken, og hvordan øvrige deltagere og interessenter i evalueringerne modtager tilbagemelding på evalueringsresultaterne samt eventuelt igangsatte tiltag: Det er helt centralt, at deltagerne i en evaluering får tilbagemeldinger, når evalueringen er gennemført. Det betyder, at de studerende skal have en tilbagemelding på de evalueringer, der foretages gennem semesteret. Det indbefatter
  1. resultatet af evalueringerne,
  2. behandlingen af resultaterne,
  3. eventuelle initiativer, der igangsættes på baggrund af evalueringerne
  4. status på eventuelt tidligere igangsatte initiativer.
  • Alle studerende skal informeres mundtligt eller skriftligt. Ligeledes skal de medarbejdere, der deltager i evalueringerne, have tilbagemeldinger og tilbud om eventuel støtte til opfølgning på baggrund af resultaterne af evalueringer. Der kan eventuelt ske en samlet tilbagemelding for flere evalueringer samtidig.

Planen skal være offentlig tilgængelig.
Planen skal behandles og evt. revideres 3 år efter godkendelsen af den. Studienævnet kan med inddragelse af institutleder løbende foretage justeringer.
 

Fodnoter:

[1] Med undervisningsevaluering menes evaluering af alle undervisningsaktiviteter, der fremgår af studieordningen

[2] Det fysiske studiemiljø handler om sundhed, ergonomi og indeklima. Det æstetiske studiemiljø handler om, hvordan de studerende sanser og påvirkes af de rum og rammer, der omgiver dem, og hvordan rum og rammer kan være med til at understøtte aktiviteter, læring, adfærd og social trivsel. Det psykiske undervisningsmiljø handler om, hvordan de studerende trives med hinanden, deres undervisere og de faglige krav og udfoldelsesmuligheder i undervisningen.

[3] Den kvantitative metode frembringer data, der ofte er sammenlignelig og derved giver mulighed for at sammenligne mellem uddannelser eller over en periode. Den kvalitative metode giver som udgangspunkt mulighed for at gå mere i dybden med emner og kan give mere forklarende svar og uddybninger på problemstillinger.

Oprindelse, baggrund og historik

Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser er en del af Aalborg Universitets samlede kvalitetssystem.

Kvalitetspolitik for uddannelsesområdet på Aalborg Universitet definerer, sammen med Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet, de overordnede rammer for arbejdet med kvalitetssikring og -udvikling af universitetets uddannelser. I kvalitetspolitikken indgår otte kvalitetsområder, som universitetets uddannelser kvalitetssikres og -udvikles ud fra via dels periodiske evalueringer (selvevalueringer) og efterfølgende handlingsplaner, dels via løbende monitorering og opfølgning ved hjælp af en række procedurer inden for hvert af disse kvalitetsområder (jf. universitetets kvalitetsmodel).

Denne procedure er således en del af universitetets løbende monitorering inden for kvalitetsområdet Undervisningens og studiemiljøets kvalitet.

Formål og afgrænsning

Formålet er at foretage evalueringer af undervisning, semestre og uddannelser, som skal sikre kvalitet og kvalitetsudvikling på de enkelte uddannelser. Systematiske evalueringer af undervisning, semestre og uddannelser udgør sammen med andre data vigtig ledelsesinformation. Evalueringerne skal tilrettelægges, så de kan indgå i udvikling og forbedring af de enkelte uddannelser samt gennemføres, så de bidrager mest muligt til læring og nytænkning af de enkelte fagmoduler og forløb, ligesom de kan medvirke til at facilitere undervisernes og undervisningens forsatte udvikling. Evalueringerne skal bidrage til, at Aalborg Universitets strategiske mål inden for uddannelse og undervisning forfølges.

Overordnede rammer

Ingen

Kontakt og ansvar

Revision

Ansvaret for at sikre evaluering og revidering af indeværende procedure påhviler Rådet for Kvalitetssikring og -udvikling.


Kontakt

Ved spørgsmål til proceduren kan Strategi og Kvalitet kontaktes via kvalitet@adm.aau.dk

AAU sagsnr. 2018-412-01052

Begrebsdefinitioner

Ingen

Søg i AAU håndbogen

Målgruppe

  • Det Humanistiske Fakultet
  • Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet
  • Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
  • Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
  • Ansatte på AAU
  • Det Tekniske Fakultet for IT og Design
  • Fælles Service
  • Institutter
  • Skoler
  • Studienævn

Kategori

  • Fysiske forhold
  • Bolig til udenlandske studerende og ansatte
  • Byggeri og bygningsdrift
  • Fysisk arbejdsmiljø
  • Lejemål
  • Lokaler
  • Miljø
  • Sikkerhed
  • Udendørs arealer
  • Organisation
  • Forsikring
  • GDPR
  • Strategi og udvikling
  • Styrelsesspørgsmål
  • Styrende organer
  • Personale
  • Ansættelse
  • Arbejdsmiljø
  • Barsel
  • Ferie
  • Fratrædelse
  • Internationale medarbejdere
  • Kompetenceudvikling
  • Løn
  • Personalepolitik
  • Rekruttering
  • Samarbejde
  • Sygdom
  • Kommunikation
  • Design og logo
  • Intern kommunikation
  • Markedsføring
  • PR og presse
  • Sprog og oversættelse
  • Forskning
  • Forskningsregistrering i VBN
  • Input fra fakulteterne
  • Ph.d.
  • Økonomi
  • Anlæg
  • Bogholderi
  • Budget
  • e-handel
  • eforms
  • Indkøb
  • Projektøkonomi
  • Prophix
  • Qlikview
  • Regnskab
  • Rejser
  • RES
  • RUS2
  • Statistik
  • Økonomistyring
  • Uddannelse
  • Hjemmesider om uddannelse
  • Internationalisering
  • Klager dispensationer og disciplinære foranstaltninger
  • Kvalitetssikring og akkreditering
  • Optagelse orlov og udmeldelse
  • Undervisning eksamen og merit
  • IT
  • Hjemmesider
  • IT - diverse
  • IT Services
  • Scanpas-vejledninger

Type

  • Politik
  • Procedure
  • Regel
  • Et godt råd