AAU Håndbogen

Politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling

Publiceret: 18.02.2020 (Sidst ændret: 04.08.2021)

Print som pdf

Indhold

Ansvar for pædagogisk kompetenceudvikling

Institutlederen har ansvaret for, at adjunkter og fastansatte lektorer og professorer regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling, hvilket bl.a. kan tilrettelægges med udgangspunkt i undervisningsevalueringer og de årlige MUS-samtaler. Institutlederen har endvidere ansvaret for, at D-VIP’er sikres en passende kompetenceudvikling, som tager hensyn til de enkelte uddannelsers tilrettelæggelse af undervisningen.

Institutlederen har i samarbejde med studienævn og studieleder ansvaret for at følge op på evaluering af uddannelse og undervisning inden for de områder, hvor instituttet leverer undervisning. Ansvaret omfatter både det at dele, anerkende og understøtte den særligt gode undervisning, og det at følge op og forbedre undervisningen, når det er relevant. Studielederen har, jf. Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, ansvaret for at informere den/de relevante institutleder(e), såfremt der fremføres kritik af enkeltpersoner. Det kan f.eks. dreje sig om klager over undervisning, flere på hinanden følgende dårlige evalueringer eller lignende. Det er institutlederens ansvar at iværksætte en adækvat opfølgning på dette. Institutlederen skal desuden have fokus på at anerkende vigtigheden af høj kvalitet i undervisningen ved bl.a. at skabe økonomiske og personalemæssige incitamenter.

Underviseren har ansvaret for dokumentation af sin egen pædagogiske kompetenceudvikling: Deltagelse i pædagogiske eller fagdidaktiske kurser, udvikling af øvelser, tilrettelæggelse af undervisning, eksperimenter med nye undervisningsformer, inddragelse af digitale værktøjer i undervisningen etc. Dokumentation skal foreligge i form af en fortløbende portfolio/CV, som udarbejdes af den enkelte underviser, og som omfatter underviserens kompetenceudvikling og eventuelle mål herfor.
Der er på universitetet omfattende eksperimenter med udvikling af undervisningspædagogik: Brug af digitale værktøjer, kollegasupervision, vejleder/bivejleder ordninger, udvikling af øvelsesopgaver etc.

Studielederen er i samarbejde med institutlederen ansvarlig for at koordinere og sikre, at information vedr. undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling anvendes i kvalitetssikringen og udviklingen af uddannelserne jf. Procedure for selvevaluering og udvikling af uddannelserne på Aalborg Universitet.
 

Retningslinjer for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer

  • Alle institutter skal have en decentral politik for instituttets systematiske kompetenceudvikling af VIP’er og DVIP’er.
  • Adjunkter og fastansatte lektorer og professorer skal regelmæssigt deltage i pædagogisk kompetenceudvikling.
  • Alle ledere og medarbejdere på Aalborg Universitet, undtagen deltidsansat videnskabeligt personale (DVIP’er) og studentermedhjælpere, skal deltage i MUS-samtaler. Institutlederen, eller den som institutlederen har delegeret kompetencen til, skal på de årlige MUS-samtaler drøfte undervisningsopgaver og -kompetencer og aftale planer for pædagogisk kompetenceudvikling med medarbejderen bl.a. med udgangspunkt i den enkelte undervisers portfolio/CV. Evalueringer af undervisning, semestre og uddannelser kan anvendes til at identificere konkrete behov hos den enkelte underviser samt give eksempler på god undervisning.
  • Alle VIP’er skal have en undervisningsportfolio (ph.d. studerende er undtaget), dog afgør institutlederen afhængigt af det konkrete stillingsindhold, om en postdoc og en videnskabelig assistent skal have en undervisningsportfolio. Der er ikke krav om undervisningsportfolio for DVIP’er.
  • Alle fastansatte VIP’er skal have introduktion til problembaseret læring på Aalborg Universitet. Det er derfor obligatorisk for nyansatte VIP’er at deltage i et PBL-kursus med henblik på certificering som underviser i PBL som princip og som metode.
  • Fuldtids fastansatte lektorer eller professorer på Aalborg Universitet skal have gennemført Aalborg Universitets adjunktpædagogikum, eller hvad der svarer hertil.
  • Internationalisering stiller større krav til undervisernes engelskkompetencer. Certificering af den enkelte medarbejders engelskkompetencer vil derfor indgå som et obligatorisk forløb i adjunktpædagogikum.
  • De forskningsbaserede pædagogiske kompetencemiljøer skal bidrage til udredning, udvikling og kvalificering af den pædagogiske kvalitet i undervisningen og være med til at skabe debat om universitetsundervisning og læring. Der skal derfor løbende udvikles forskellige behovsbestemte formidlings-, inspirations- og læringstiltag, som har til formål at styrke kvaliteten af undervisningen og de studerendes samlede læringsudbytte. Dette gælder både tiltag, der knytter de forskningsmæssige pædagogiske kompetencemiljøer med specifikke faglige miljøer, og tiltag der knytter det pædagogiske med det fagdidaktiske arbejde. F.eks. afholdes hvert år Læringens Dag med fokus på nye undervisnings- og eksamensformer.
  • Viden om forskellige undervisnings- og eksamensformer, vejledningsfunktioner, metoder til undervisningsevaluering, PBL m.v. skal være synligt og let tilgængelig for undervisere, koordinatorer og studieledere.
     

Forskningsbaserede pædagogiske kompetenceudviklingsmiljøer på Aalborg Universitet

Aalborg Universitet stiller forskning og erfaring på det pædagogiske område til rådighed for sine undervisere for derved at skabe de bedste rammer for pædagogisk kvalificering og udvikling. Der er ved Aalborg Universitet etableret forskningsbaserede pædagogiske kompetenceudviklingsmiljøer. Disse miljøer forsker i, skaber ny viden om og bidrager til ny praksis inden for didaktik, pædagogik, problembaseret læring (PBL), evalueringer, prøveformer med videre. De pædagogiske kompetenceudviklingsmiljøer omfatter Institut for Kultur og Læring, AAU Learning Lab, Unesco Chair for PBL, E-Learning Lab, PBL Akademiet samt Centre for Health Science Education and Problem-based Leaning og andre lokalt forankrede miljøer med relevans for kvalitetssikring og kompetenceudvikling på det pædagogiske område.

Link til ressourcecentre:

På hjemmesiden www.kompetenceudvikling.aau.dk findes en oversigt over de særlige tilbud og muligheder for videnskabelige medarbejderne med henblik på pædagogisk kompetenceudvikling.

Oprindelse, baggrund og historik

Denne politik er en del af Aalborg Universitets samlede kvalitetssystem.

Kvalitetspolitik for uddannelsesområdet på Aalborg Universitet definerer sammen med Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet de overordnede rammer for arbejdet med kvalitetssikring og -udvikling af universitetets uddannelser. I kvalitetspolitikken indgår otte kvalitetsområder, som universitetets uddannelser kvalitetssikres og -udvikles ud fra dels via periodiske evalueringer (selvevalueringer) og efterfølgende handlingsplaner, dels via løbende monitorering og opfølgning ved hjælp af en række procedurer inden for hvert af disse kvalitetsområder (jf. universitetets kvalitetsmodel).

Denne politik er en del af universitetets løbende monitorering inden for kvalitetsområdet Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling, ligesom politikken er udarbejdet på baggrund af HR-afdelingens principper for medarbejderudviklingssamtaler. 

Formål og afgrænsning

Aalborg Universitet ønsker at sikre og styrke kvaliteten af undervisningen og de studerendes samlede læringsudbytte. Dette kræver, at underviserne er såvel videnskabeligt som pædagogisk højt kvalificerede. 

Overordnede rammer

Ingen

Kontakt og ansvar

Revision

Ansvaret for at sikre evaluering og revidering af indeværende politik påhviler Rådet for Kvalitetssikring og -udvikling.
 

Kontakt

Ved spørgsmål til politikken kan Kvalitet og Analyse kontaktes via kvalitet@adm.aau.dk

AAU sagsnr. 2018-412-01052

Begrebsdefinitioner

Ingen

Bilag

Ingen

Søg i AAU håndbogen

Målgruppe

  • Det Humanistiske Fakultet
  • Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet
  • Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
  • Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
  • Ansatte på AAU
  • Det Tekniske Fakultet for IT og Design
  • Fælles Service
  • Institutter
  • Skoler
  • Studienævn

Kategori

  • Fysiske forhold
  • Bolig til udenlandske studerende og ansatte
  • Byggeri og bygningsdrift
  • Fysisk arbejdsmiljø
  • Lejemål
  • Lokaler
  • Miljø
  • Sikkerhed
  • Udendørs arealer
  • Organisation
  • Forsikring
  • GDPR
  • Journalisering
  • Strategi og udvikling
  • Styrelsesspørgsmål
  • Styrende organer
  • Personale
  • Ansættelse
  • Arbejdsmiljø
  • Barsel
  • Ferie
  • Fratrædelse
  • Internationale medarbejdere
  • Kompetenceudvikling
  • Krænkende adfærd
  • Løn
  • Personalepolitik
  • Rekruttering
  • Samarbejde
  • Sygdom
  • Kommunikation
  • Design og logo
  • Intern kommunikation
  • Markedsføring
  • PR og presse
  • Sprog og oversættelse
  • Forskning
  • Forskningsregistrering i VBN
  • Input fra fakulteterne
  • Ph.d.
  • Økonomi
  • Anlæg
  • Bogholderi
  • Budget
  • e-handel
  • eforms
  • Indkøb
  • Projektøkonomi
  • Prophix
  • Qlikview
  • Regnskab
  • Rejser
  • RES
  • RUS2
  • Statistik
  • Økonomistyring
  • Uddannelse
  • Hjemmesider om uddannelse
  • Internationalisering
  • Klager dispensationer og disciplinære foranstaltninger
  • Kvalitetssikring og akkreditering
  • Optagelse orlov og udmeldelse
  • Undervisning eksamen og merit
  • IT
  • Hjemmesider
  • IT - diverse
  • IT Services
  • Scanpas-vejledninger

Type

  • Politik
  • Procedure
  • Regel
  • Et godt råd