AAU Håndbogen

Arbejdstidsregler for medarbejdere ved Aalborg Universitet

Beskrivelse af reglerne for udbetaling og afspadsering af overarbejde, merarbejde, ulempegodtgørelse og weekendgodtgørelse for medarbejdere ved AAU

Publiceret: 06.05.2020 (Sidst ændret: 07.07.2020)

Print som pdf

Indhold

 

Regler om arbejdets tilrettelæggelse

Arbejdsmiljølovens regler om hvileperiode og fridøgn

Det er fastsat i arbejdsmiljøloven, at medarbejdere har krav på en sammenhængende hvileperiode på mindst 11 timer indenfor hver periode på 24 timer, den såkaldte 11-timers regel. For de medarbejdere, der er omfattet af Statens Arbejdstidsaftale, kan den daglige hvileperiode undtagelsesvis nedsættes fra 11 til 8 timer én gang ugentligt.

Det fremgår desuden af Arbejdsmiljøloven, at medarbejdere har krav på et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilknytning til en daglig hvileperiode. For de medarbejdere, der er omfattet af Statens Arbejdstidsaftale, gælder en undtagelse, således at der højst kan være 10 arbejdsdage mellem 2 fridage.

48 timers reglen

Det fremgår af Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, at den ugentlige arbejdstid i løbet af en syvdages periode ikke må overstige 48 timer, inklusiv overarbejde. Timetallet beregnes som et gennemsnit over 4 måneder.

Det er arbejdsgivers ansvar, at arbejdstiden ikke overstiger 48 timer pr. uge i gennemsnit. Reglen kan ikke fraviges ved aftale mellem leder og medarbejder. Ved overtrædelse af reglen kan arbejdsgiver blive pålagt at betale en godtgørelse, hvis størrelse ifølge retspraksis som minimum udgør 25.000 kr.

 

Generelt om arbejdstidsregler

Arbejdstidsreglerne følger af den fællesoverenskomst eller organisationsaftale, som medarbejderen er omfattet af. En del af fællesoverenskomsterne og organisationsaftalerne henviser til Statens Arbejdstidsaftale.

Nedenstående er et overblik over reglerne. For nærmere gennemgang af reglerne henvises til fællesoverenskomsterne, organisationsaftalerne og Statens Arbejdstidsaftale. Se desuden PAV kapitel 19.

 

Arbejdstidsregler for akademikere

Arbejdstidsreglerne følger af fællesoverenskomsten for akademikere.

Der kan ydes merarbejdsgodtgørelse, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  • Merarbejdet skal være pålagt medarbejderen efter særlig ordre. Selvplanlagt flekstid er ikke merarbejde.
  • Merarbejdet skal være af større omfang og have strakt sig over en periode, der normalt ikke må være mindre end 4 uger.
  • For medarbejdere, der modtager rådighedstillæg, kan godtgørelse kun ydes, hvis det samlede merarbejde væsentligt overstiger 20 timer i kvartalet.

Medarbejderen skal skriftligt redegøre for grundlaget for merarbejdet, dets karakter samt timeforbruget. Dette skal ske ved merarbejdets ophør og mindst hvert kvartal.

På baggrund af redegørelsen fastsætter arbejdsgiver efter drøftelse med medarbejder merarbejdets omfang.

Godtgørelse ydes så vidt muligt i form af afspadsering tillagt 50%. Afspadsering bør være afviklet inden udløbet af det kvartal, der ligger umiddelbart efter det tidspunkt, hvor merarbejdets omfang er opgjort. Afspadsering skal varsles overfor medarbejderen med passende varsel, hvilket normalt ikke er mindre end 14 dage.

Følgende grupper har ikke ret til merarbejdsgodtgørelse:

  • Videnskabeligt personale.
  • Specialkonsulenter, chefkonsulenter og chefkonsulenter med personaleledelse, som dog kan ydes et engangsvederlag som honorering af merarbejde.

 

Arbejdstidsregler for ikke-akademisk TAP, dog ikke gartnere

Afgrænsning

Nedenstående er en beskrivelse af reglerne for medarbejdere omfattet af følgende organisationsaftaler:

  • Håndværkere og teknikere.
  • IT-medarbejdere i statens tjeneste.
  • Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere.
  • Rengøringsassistenter, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv.
  • Tekniske funktionærer

For alle de nævnte grupper gælder Statens Arbejdstidsaftale.

Det er alene reglerne for medarbejdere med dagarbejdstid, der er beskrevet. Det vil sige medarbejdere, hvis arbejdstid normalt er placeret i tidsrummet fra kl. 06 til kl. 19 på hverdage.

Normperiode og opgørelse af arbejdstiden

Arbejdstiden beregnes for en periode på 1 måned (normperiode).

Arbejdstiden for perioden beregnes som 7,4 timer x antallet af kalenderdage, ekskl. lørdage, søndage og søgnehelligdage.

Søgnehelligdage er helligdage, der ikke falder på en søndag. Det vil sige skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, St. Bededag, Kristi Himmelfartsdag, 2. pinsedag, juledag, 2. juledag, nytårsdag. Juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag er ikke helligdage.

Den præsterede arbejdstid opgøres således:

  • Arbejdsdage medregnes med tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt, hvor medarbejderen kan forlade arbejdsstedet. Pauser medregnes, hvis de varer mindre end ½ time, og medarbejderen står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet.
  • Dage med ret til fravær med løn, ex. sygedage, afspadsering, feriedage, tjenestefrihed med løn medregnes med det antal timer, medarbejderen skulle have arbejdet den pågældende dag. Hvis der ikke er fastsat et timetal, medregnes for fuldtidsansatte 7,4 timer.
  • Rejsetid i forbindelse med tjenesterejser medregnes, dog højst 13 timer pr. døgn.
  • Rådighedstjeneste i hjemmet medregnes med 1/3 og rådighedstjeneste på arbejdsstedet med ¾.
  • Tilkald med mindre en 24 timers varsel medregnes med mindst 3 timer. Dette gælder dog ikke, hvis arbejdet ligger i umiddelbar tilknytning til det normale arbejde, eller tilkaldet sker som led i rådighedstjeneste.

Ved deltidsansættelse nedsættes arbejdstiden og lønnen forholdsmæssigt.

Over- og merarbejde

Overarbejdsgodtgørelse

Der er tale om overarbejde, hvis den præsterede arbejdstid har oversteget den normale arbejdstid i normperioden. Det er en forudsætning, at arbejdet har været beordret af arbejdsgiver forud for arbejdets udførelse.

De overskydende timer godtgøres med afspadsering eller timeløn i et tilsvarende antal timer tillagt 50%.

Deltidsansatte har først ret til et tillæg på 50%, når arbejdstiden overstiger arbejdstiden for fuldtidsbeskæftigede. Timerne op til fuld tid honoreres med almindelig timeløn eller afspadsering af samme varighed.

Medarbejdere, der selv har afgørende indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og arbejdstidens placering, eller hvis normale arbejde i øvrigt ikke er kontrollabelt, har ikke ret til overarbejdsgodtgørelse. Som eksempler kan nævnes:

  • Medarbejdere med ledelsesbeføjelser, som har det overordnede ansvar for at lede og fordele arbejdet for andre.
  • Medarbejdere, der i væsentligt omfang selv tilrettelægger deres arbejdstid og arbejdsform. Det vil sige, at det ikke er fastlagt, hvor og hvornår en række af arbejdsopgaverne skal udføres. Det afgørende er, at arbejdsydelsen præsteres eller ”resultatet” leveres inden for de tidsrammer, der er fastsat af ledelsen.
  • Medarbejdere, der i deres daglige arbejde ikke umiddelbart er underlagt ledelsesinstrukser fra en overordnet medarbejder på arbejdspladsen, og hvis arbejdstid heller ikke på anden måde er direkte kontrollabel.

Til disse kan der i stedet ydes merarbejdsgodtgørelse i form af afspadsering eller godtgørelse.

Merarbejdsgodtgørelse

Medarbejdere, der er undtaget fra reglerne om overarbejdsgodtgørelse, kan honoreres med medarbejdsgodtgørelse i form af afspadsering eller betaling, hvis den præsterede arbejdstid har oversteget den normale arbejdstid i normperioden.

Godtgørelsen fastsættes af arbejdsgiver efter drøftelse med den enkelte. Ved fastsættelsen indgår såvel en kvantitativ som en kvalitativ vurdering af merarbejdet, herunder merarbejdets omfang, den præsterede indsats og resultatet heraf.

Afspadsering af over- og merarbejde

Afspadsering af over- og merarbejde skal afvikles inden for 3 måneder efter normperiodens afslutning. Afspadseringen kan dog efter aftale udskydes i op til 1 år efter normperiodens udløb.

Afspadseringstidspunktet kan fastlægges af leder og skal varsles mindst 80 timer, før den skal påbegyndes.

Ulempegodtgørelse

Der gives et ulempetillæg på 25% af timelønnen pr. arbejdstime, der efter ordre placeres i følgende tidsrum:

  • Hverdage: Fra kl. 17-06 (inkl. mandag morgen).
  • Weekender: Fra lørdag kl. 00 til søndag kl. 24.
  • Søgnehelligdage: Fra kl. 00 til kl. 24.
  • Grundlovsdag: Fra kl. 12 til kl. 24.
  • Juleaftensdag: Fra kl. 14 til kl. 24.

Tillægget udbetales for det konkrete antal minutter og ikke pr. påbegyndt ½ time. Tillægget kan efter aftale konverteres til afspadsering.

Der ydes ikke ulempegodtgørelse ved selvplanlagt flekstid.

Weekendgodtgørelse

Weekendgodtgørelse ydes for arbejde, der efter ordre udføres i tidsrummet fra lørdag kl. 00 til søndag kl. 24 og på søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 24.

Søgnehelligdage er skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, St. Bededag, Kristi Himmelfartsdag, 2. pinsedag, juledag, 2. juledag, nytårsdag. Juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag er ikke helligdage.

For alle timer ydes enten afspadsering i et tilsvarende antal timer med et tillæg på 50%, timeløn med et tillæg på 50% eller en kombination heraf.

Der ydes både ulempetillæg og weekendgodtgørelse.

Der ydes ikke weekendgodtgørelse ved selvplanlagt flekstid.

Overblik over kombination mellem ulempetillæg og weekendgodtgørelse

Skemaet giver et overblik over kombinationen mellem ulempetillæg og weekendgodtgørelse.

Pålagt arbejde udført Mandag – fredag Lørdag – søndag
00.00-06.00 Ulempetillæg

Ulempetillæg og weekendgodtgørelse

 

06.00-17.00 Almindeligt arbejde
17.00-24.00 Ulempetillæg

 

 

 

Om der skal gives godtgørelse for over- eller merarbejde kan først afgøres efter udløbet af måneden, da arbejdstiden opgøres indenfor en normperiode på en måned.

Eksempler

Eksempel 1: En medarbejder har normalt fri kl. 16 på en hverdag. Vedkommende bliver pålagt at arbejde indtil kl. 20.

  Overarbejde Ulempegodtgørelse

Fuldtidsansat. 

Der er ikke givet tilsvarende frihed indenfor normperioden, og den præsterede arbejdstid for perioden overskrides derfor med 4 timer.

 

4 timers afspadsering + 50% = 6 timers afspadsering

eller 4 x timeløn + 50% = 6 timers løn

eller en kombination af afspadsering og betaling.

Tillæg for tiden kl. 17-20 = 3 x 25% af timelønnen.

Fuldtidsansat.

Der er givet tilsvarende frihed (4 timer) indenfor normperioden.

Ingen overarbejde. Tillæg for tiden kl. 17-20 = 3 x 25% af timelønnen.

Deltidsansat.

Der er ikke givet tilsvarende frihed indenfor normperioden. Arbejdstiden overstiger ikke fuldtidsnormen.

4 timers afspadsering

eller 4 x timeløn.

Tillæg for tiden kl. 17-20 = 3 x 25% af timelønnen.

Deltidsansat.

Der er givet tilsvarende frihed (4 timer) indenfor normperioden.

Ingen overarbejde. Tillæg for tiden kl. 17-20 = 3 x 25% af timelønnen.

 

Eksempel 2: En fuldtidsansat medarbejder bliver pålagt at arbejde lørdag fra kl. 10-14.

  Weekendgodtgørelse Ulempegodtgørelse

Der er ikke givet tilsvarende frihed indenfor normperioden.

Den præsterede arbejdstid for perioden overskrides derfor med 4 timer.

 

4 timers afspadsering + 50% = 6 timers afspadsering

eller 4 x timeløn + 50% = 6 timers løn

eller en kombination af afspadsering og betaling.

Tillæg for tiden kl. 10-14 = 4 x 25% af timelønnen.
Der er givet tilsvarende frihed (4 timer) indenfor normperioden. 50% af 4 timer = 2 timers afspadsering eller 2 timers løn. Tillæg for tiden kl. 10-14 = 4 x 25% af timelønnen.

 

Arbejdstidsregler for gartnere

Arbejdstidsreglerne findes i organisationsaftalen for gartnere.

Arbejdstiden beregnes for en periode på 4 uger (normperiode).

Der er tale om overarbejde, hvis den præsterede arbejdstid har oversteget den normale arbejdstid i normperioden. Det er en forudsætning, at arbejdet har været beordret af arbejdsgiver forud for arbejdets udførelse.

De overskydende timer godtgøres med afspadsering eller timeløn i et tilsvarende antal timer tillagt 50%. Afspadsering skal ske indenfor 3 måneder efter dets udførelse.

Forlængelse af arbejdstiden skal varsles dagen forud. For manglende varsel ud over en time ydes et tillæg på 9,70 kr.

Som betaling for tilkald uden vagt ydes en mindstebetaling for 3 timer.

Gartnere har ikke krav på ulempegodtgørelse eller weekendgodtgørelse.

Formål og afgrænsning

Formålet er at give et overblik over de arbejdstidsregler, der er fastsat i fællesoverenskomster, organisationsaftaler og Statens Arbejdstidsaftale. 

Overordnede rammer

Der henvises til de relevante fællesoverenskomster og organisationsaftaler. 

Kontakt og ansvar

Har du spørgsmål til ovenstående kan du kontakte specialkonsulent ved HR Specialistcentret Camilla Skjødt Jakobsen, enten på mail csj@adm.aau.dk eller på telefon 9940 3943

Søg i AAU håndbogen

Målgruppe

  • Det Humanistiske Fakultet
  • Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet
  • Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
  • Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
  • Ansatte på AAU
  • Det Tekniske Fakultet for IT og Design
  • Fælles Service
  • Institutter
  • Skoler
  • Studienævn

Kategori

  • Fysiske forhold
  • Bolig til udenlandske studerende og ansatte
  • Byggeri og bygningsdrift
  • Fysisk arbejdsmiljø
  • Lejemål
  • Lokaler
  • Miljø
  • Sikkerhed
  • Udendørs arealer
  • Organisation
  • Forsikring
  • GDPR
  • Journalisering
  • Strategi og udvikling
  • Styrelsesspørgsmål
  • Styrende organer
  • Personale
  • Ansættelse
  • Arbejdsmiljø
  • Barsel
  • Ferie
  • Fratrædelse
  • Internationale medarbejdere
  • Kompetenceudvikling
  • Krænkende adfærd
  • Løn
  • Personalepolitik
  • Rekruttering
  • Samarbejde
  • Sygdom
  • Kommunikation
  • Design og logo
  • Intern kommunikation
  • Markedsføring
  • PR og presse
  • Sprog og oversættelse
  • Forskning
  • Forskningsregistrering i VBN
  • Input fra fakulteterne
  • Ph.d.
  • Økonomi
  • Anlæg
  • Bogholderi
  • Budget
  • e-handel
  • eforms
  • Indkøb
  • Projektøkonomi
  • Prophix
  • Qlikview
  • Regnskab
  • Rejser
  • RES
  • RUS2
  • Statistik
  • Økonomistyring
  • Uddannelse
  • Hjemmesider om uddannelse
  • Internationalisering
  • Klager dispensationer og disciplinære foranstaltninger
  • Kvalitetssikring og akkreditering
  • Optagelse orlov og udmeldelse
  • Undervisning eksamen og merit
  • IT
  • Hjemmesider
  • IT - diverse
  • IT Services
  • Scanpas-vejledninger

Type

  • Politik
  • Procedure
  • Regel
  • Et godt råd