Ramme for principper for problembaseret læring
Publiceret: 08.12.2021 (Sidst ændret: 08.12.2021)
Print som pdfFormål og afgrænsning
Dette rammedokument er en del af Aalborg Universitets (AAU) kvalitetssystem på uddannelsesområdet. I dokumentet beskrives rammerne for kvalitetsarbejdet for kvalitetsområde 3 ”Principper for problembaseret læring” i kvalitetssystemet.
AAU’s principper for problembaseret læring (PBL) giver studerende redskaber til selvstændigt at tilegne sig viden, færdigheder og kompetencer på et højt fagligt niveau.
AAU skal følge udviklingen og selv sætte nye standarder for, hvad nye typer studerende, nye ansatte, ændrede fysiske rammer, nye teknologier mv. betyder for AAU’s PBL-principper.
For dette kvalitetsområde er målsætningerne [1], der er defineret i “Kvalitetspolitik for uddannelsesområdet”, operationaliseret i nedenstående standarder, der definerer, hvad der er tilfredsstillende kvalitet, og hvordan målsætninger opfyldes.
Målsætninger for ”3. Principper for problembaseret læring” kan ses i sammenhæng med de øvrige kvalitetsområders målsætninger i ”Kvalitetspolitik for uddannelsesområdet”.
De specifikke krav til udførelsen af kvalitetsarbejdet er i AAU’s kvalitetssystem defineret i procedurer.
Fodnote
[1] Se opbygningen af målhierarkiet i AAU’s kvalitetssystem i afsnit 5 i "Ramme for principper for problembaseret læring".
Overordnede rammer
De overordnede rammer og målsætninger er givet i "Kvalitetspolitik for uddannelsesområdet".
Kontakt og ansvar
REVISION
Ansvaret for udvikling, evaluering og revidering af AAU’s kvalitetssystem påhviler Rådet for Kvalitetssikring og -udvikling.
KONTAKT
Ved spørgsmål til indholdet kan Kvalitet og Analyse kontaktes via kvalitet@adm.aau.dk.
AAU sagsnr. 2021-412-01916 AAU Kvalitetssystem 2021