AAU logo

AAU Håndbogen

Vedtægt for Aalborg Universitet

Regler for den selvejende institution Aalborg Universitet

Publiceret: 16.01.2018 (Sidst ændret: 04.10.2018)

Print som pdf

Indhold

I medfør af lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 27. februar 2018, fastsættes:

 

Kapitel 1. Formål

§ 1 Aalborg Universitet har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for sine fagområder. Universitetet skal sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning, uddannelse og videnssamarbejde, foretage en løbende strategisk udvælgelse, prioritering og udvikling af sine forsknings- og uddannelsesmæssige fagområder og udbrede kendskab til videnskabens metoder og resultater. Uddannelserne er baseret i universitetets model for problembaseret læring.

Stk. 2 Aalborg Universitet har forskningsfrihed. Universitetet skal værne om universitetets og den enkeltes forskningsfrihed og om videnskabsetikken.

Stk. 3 Aalborg Universitet skal samarbejde med det omgivende samfund og bidrage til udvikling af det internationale samarbejde. Universitetets forsknings- og uddannelsesresultater skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet. Universitetet skal som central viden- og kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat.

 

Organisation

 § 2 Aalborg Universitets forskning og uddannelse organiseres i fakulteter, ph.d.-skoler og institutter. Retningslinjer og rammer for universitetets organisation fastlægges af bestyrelsen efter indstilling fra rektor.

 

Kapitel 2. Bestyrelsen

§ 3 Bestyrelsen er øverste myndighed for universitetet og har ansvaret for den overordnede og strategiske ledelse af universitetet. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for, at universitetet bedriver forskning og giver forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for sine fagområder m.v. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for, at universitetets forskning og uddannelser udvikles løbende. Bestyrelsen skal forvalte universitetets midler effektivt og til størst mulig gavn for samfundet.
 

§ 4 Der tilstræbes den størst mulige åbenhed om bestyrelsens virke. Bestyrelsens møder og materiale hertil er således offentlige, medmindre det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt, bl.a. af hensyn til enkeltpersoner eller kontraktforhandlinger, findes nødvendigt at behandle en sag for lukkede døre eller undtage materialet fra offentligheden.
 

§ 5 Bestyrelsen har bl.a. følgende opgaver:

1) at fastlægge universitetets organisation efter indstilling fra rektor

2) at indgå en strategisk rammekontrakt med ministeren

3) at ansætte rektor, jf. § 31

4) at ansætte prorektor(er) og universitetsdirektør efter indstilling fra rektor, jf. § 30, nr. 4

5) at lægge rammerne for samspillet mellem bestyrelsen og rektor

6) at godkende universitetets overordnede strategi og mål efter indstilling fra rektor

7) at oprette og nedlægge fakulteter

8) at godkende universitetets budget og overordnede budgetprincipper efter indstilling fra rektor og at underskrive årsregnskabet

9) at fastsætte regler om valg af interne medlemmer til bestyrelsen efter indstilling fra rektor

10) at sikre der er medbestemmelse og medinddragelse af medarbejdere og studerende i væsentlige beslutninger.

Stk. 2 Bestyrelsesformanden disponerer over fast ejendom sammen med et medlem af bestyrelsen. Bestyrelsen kan til rektor delegere kompetencen til at indgå aftaler om lejemål og fremleje.
 

§ 6 Bestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden.
 

§ 7 Bestyrelsen sammensættes af 6 eksterne og 5 interne medlemmer.

Stk. 2 Medlemmerne skal tilsammen have erfaring og indsigt i forskning, forskningsbaseret uddannelse, vidensformidling, vidensudveksling og myndighedsbetjening med henblik på at kunne varetage den overordnede og strategiske ledelse af universitetet.

 

Bestyrelsens interne medlemmer

§ 8 De interne bestyrelsesmedlemmer vælges således:

1) 2 medlemmer af og blandt det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende

2) 2 medlemmer af og blandt de studerende

3) 1 medlem af og blandt det teknisk-administrative personale.

Stk. 2 Medlemmer valgt af og blandt universitetets personale vælges for 4 år med mulighed for genvalg. Medlemmer valgt af og blandt de studerende vælges for 2 år med forskudt valg og med mulighed for genvalg.

Stk. 3 De interne medlemmer skal virke for fremme af Aalborg Universitets interesser og skal bringe de videnskabelige medarbejderes, de teknisk-administrative medarbejderes og de studerendes perspektiv ind i bestyrelsens opgavevaretagelse, jf. § 3.

 

Bestyrelsens eksterne medlemmer

§ 9 De eksterne medlemmer udpeges i deres personlige egenskab. De må ikke repræsentere særlige interesser, men skal virke for fremme af Aalborg Universitets interesser, jf. § 3.

Stk. 2 De eksterne medlemmers kompetencer skal tilsammen afspejle universitetets opgaver. De eksterne medlemmer skal tilsammen have indsigt i forskning, forskningsbaseret uddannelse, ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber. De eksterne medlemmer skal have en kandidatuddannelse eller en uddannelse på tilsvarende niveau, og mindst ét af de eksterne medlemmer skal have erfaring som anerkendt forsker.

Stk. 3 Der skal blandt de eksterne medlemmer være en afbalanceret repræsentation i forhold til sektorer, det regionale og det nationale.
 

§ 10 Bestyrelsesformanden skal opfylde kompetencekravene til eksterne medlemmer af bestyrelsen og skal herudover have strategisk ledelseserfaring fra en stor virksomhed eller organisation samt væsentlig indsigt i samfundsmæssige forhold.
 

§ 11 De eksterne medlemmer og bestyrelsesformanden udpeges for en periode på 4 år og kan genudpeges én gang.
 

§ 12 Udtræder et medlem, herunder bestyrelsesformanden, før vedkommendes funktionsperiode udløber, udpeges et nyt medlem for en periode på 4 år efter reglerne om udpegning af nye medlemmer.

 

Udpegningsorgan

§ 13 Der nedsættes et udpegningsorgan, der udpeger bestyrelsesformanden, jf. dog § 20, stk. 3, og de øvrige eksterne medlemmer på baggrund af indstillinger fra indstillingsorganet.
 

§ 14 Udpegningsorganet sammensættes af:

1) 5 medlemmer fra erhvervsliv, myndigheder og øvrige uddannelsesinstitutioner m.v., der udpeges af rektor efter åbent opslag

2) 1 eksternt bestyrelsesmedlem, der ikke er bestyrelsesformanden, og som udpeges af bestyrelsen

3) 1 repræsentant for de ansatte udpeget af og blandt medlemmer, der repræsenterer det valgte videnskabelige personale, i et af de akademiske råd efter tur. Turnussen for de akademiske råd følger den alfabetiske rækkefølge for fakulteterne, som er følgende: Det Humanistiske Fakultet, Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Tekniske Fakultet for IT og Design. Repræsentanten kan ikke samtidig have sæde i bestyrelsen

4) 1 repræsentant for de studerende udpeget af og blandt studenterrepræsentanterne i Studiemiljørådet. Repræsentanten kan ikke samtidig have sæde i bestyrelsen.

Stk. 2 Medlemmerne fra erhvervsliv, myndigheder og øvrige uddannelsesinstitutioner m.v., jf. stk. 1, nr. 1, udpeges i deres personlige egenskab, skal have indsigt i universitetets opgaver og skal tilsammen leve op til samme kompetencekrav, som stilles til de eksterne medlemmer af bestyrelsen, jf.§ 9, stk. 2. Medlemmerne må ikke være medlemmer af universitetets bestyrelse eller være ansat eller studerende på universitetet.

Stk. 3 Medlemmer, jf. stk. 1, nr. 1-2, udpeges for 4 år med mulighed for genudpegning én gang.

Stk. 4 Medlemmet, jf. stk. 1, nr. 3, udpeges for en periode for 2 år af et af de akademiske råd,jf. stk. 1, nr. 3, 2. pkt., uden mulighed for genudpegning. Udtræder et medlem i utide, vælger det akademiske råd et nyt medlem for den resterende periode.

Stk. 5 Medlemmet, jf. stk. 1, nr. 4, udpeges for 2 år med mulighed for genudpegning én gang.

Stk. 6 Medlemmer af udpegningsorganet kan ikke udpeges som medlemmer af indstillingsorganet.

 

§ 15 Udpegningsorganet vælger en formand blandt medlemmerne, jf. § 14, stk. 1, nr. 1.

Stk. 2 Formanden skal have erfaring med ledelse og bred indsigt i samfundsmæssige forhold.

Stk. 3 Formandens stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed i udpegningsorganet.
 

Indstillingsorgan

§ 16 Der nedsættes et indstillingsorgan, der indstiller bestyrelsesformanden og de øvrige eksterne medlemmer af bestyrelsen til udpegningsorganet.
 

§ 17 Indstillingsorganet sammensættes af:

1) Bestyrelsesformanden, der er formand for indstillingsorganet, jf. dog § 18

2) 1 eksternt bestyrelsesmedlem udpeget af bestyrelsen

3) 1 internt bestyrelsesmedlem udpeget af bestyrelsen

4) 1 repræsentant for Uddannelses- og Forskningsministeriet udpeget af ministeriet

5) 2 eksterne medlemmer udpeget af udpegningsorganet.

Stk. 2 De 2 eksterne medlemmer udpeget af udpegningsorganet udpeges i deres personlige egenskab og kan ikke være medlemmer af udpegningsorganet, universitetets bestyrelse eller være ansatte eller studerende på universitetet.

Stk. 3 Medlemmerne, jf. stk. 1, nr. 2-3 og nr. 5, udpeges for 4 år med mulighed for genudpegning én gang.
 

§ 18 Ved indstilling af en ny bestyrelsesformand udpeger udpegningsorganet en ekstern midlertidig formand for indstillingsorganet. 

Stk. 2 Den midlertidige formand udpeges i sin personlige egenskab og kan ikke være medlem af udpegningsorganet, universitetets bestyrelse eller være ansat eller studerende på universitetet.

Stk. 3 Den midlertidige formand skal opfylde betingelserne til en formand for bestyrelsen, jf. § 10.

 

Udpegningsproces

§ 19 Medmindre der er tale om genudpegning af et eksternt medlem, herunder bestyrelsesformanden, fastlægger indstillingsorganet, hvilke kvalifikationer det eksterne medlem skal opfylde.

Stk. 2 Det ledige, eksterne mandat, herunder ny bestyrelsesformand, offentliggøres i et opslag på universitetets hjemmeside med angivelse af de kvalifikationer, kandidaten skal opfylde, samt en beskrivelse af procedure for indstilling og udpegning.
 

§ 20 Indstillingsorganet vurderer de indkomne forslag til kandidater, udarbejder en begrundet indstilling og indstiller for hvert ledigt mandat mindst to kvalificerede kandidater. Indstillingsorganet bør tilstræbe, at der indstilles lige mange mænd og kvinder, så udpegningsorganet har mulighed for at tilstræbe en ligelig sammensætning af mænd og kvinder blandt de eksterne medlemmer af bestyrelsen, jf. stk. 2.

Stk. 2 Udpegningsorganet træffer på baggrund af indstillingerne fra indstillingsorganet beslutning om det kommende bestyrelsesmedlem. Udpegningsorganet skal tilstræbe, at der blandt de eksterne medlemmer af bestyrelsen er en ligelig sammensætning af mænd og kvinder, jf. principperne i ligestillingsloven.

Stk. 3 For så vidt angår bestyrelsesformanden udpeger udpegningsorganet én kandidat til ministerens godkendelse.

Stk. 4 Indstillingsorganet og udpegningsorganet skal påse, at de eksterne medlemmer opfylder betingelserne i § 9, og at formanden i tillæg hertil opfylder betingelserne i § 10.

 

Formand og næstformand

§ 21 Bestyrelsesformanden har det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen af bestyrelsens arbejde.

Stk. 2 Bestyrelsesformanden er på universitetets vegne ansvarlig for den strategiske dialog med uddannelses- og forskningsministeren.
 

§ 22 Bestyrelsen vælger en næstformand blandt de eksterne bestyrelsesmedlemmer. Næstformanden vælges for 2 år ad gangen.

 

Kapitel 3. Daglig ledelse

§ 23 Universitetets øverste daglige ledelse varetages af rektor, jf. § 26.

Stk. 2 Ledere på alle niveauer skal sikre, at der sker reel, effektiv inddragelse af medarbejdere og studerende i væsentlige beslutninger og processer.

Stk. 3 Den daglige ledelse på alle niveauer skal medvirke til at sikre den strategiske og langsigtede udvikling af og arbejde med ligestilling og diversitet på Aalborg Universitetet.
 

§ 24 Ved ansættelse af videnskabelige ledere (rektor, prorektor(er), dekaner, prodekaner og institutledere) nedsættes et rådgivende ansættelsesudvalg, der har til opgave samlet at vurdere kvalifikationerne hos ansøgerne og føre samtale med udvalgte ansøgere. Udvalget nedsættes med repræsentation af det videnskabelige personale, det teknisk-administrative personale og de studerende.

Stk. 2 Udpegning af en eller flere repræsentanter for det videnskabelige personale, det teknisk-administrative personale eller de studerende, jf. stk. 1, kan undlades, hvis ansættelsesudvalgets formand finder dette særligt begrundet.

Stk. 3 Afskedigelse sker efter gældende regler.
 

§ 25 Videnskabelige ledere skal være anerkendte forskere, hvorfor det kræves, at en ansøger til en stilling som videnskabelig leder er på mindst lektor- eller seniorforskerniveau og gennem en årrække på videnskabeligt plan aktivt har beskæftiget sig med forskning.

Stk. 2 Er en ansøger ikke tidligere af et sagkyndigt udvalg blevet bedømt som kvalificeret til en stilling på tilstrækkeligt niveau, nedsætter den ansættende enhed et udvalg til at bedømme, om ansøgerens videnskabelige aktivitet og produktion kan kvalificere ansøgeren som anerkendt forsker. Udvalget skal nedsættes på en sådan måde, at det besidder samme kompetencer som et sagkyndigt bedømmelsesudvalg.

 

Rektor

§ 26 Rektor har det daglige ansvar for universitetets forskning, uddannelse og videnssamarbejde og varetager den daglige ledelse af universitetet inden for de rammer, som bestyrelsen har fastlagt. Den øvrige ledelse varetager deres opgaver efter bemyndigelse fra rektor.
 

§ 27 Rektor har pligt til at orientere bestyrelsen om sager af usædvanlig art eller stor betydning for universitetet.
 

§ 28 Rektor repræsenterer universitetet udadtil og udtaler sig på universitetets vegne.
 

§ 29 Rektor kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver. Dog må det videnskabelige personale ikke over længere tid pålægges opgaver i hele deres arbejdstid, således at de reelt fratages deres forskningsfrihed.

Stk. 2 Det videnskabelige personale kan forske frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer i den tid, hvor de ikke er pålagt opgaver.
 

§ 30 Rektor har bl.a. følgende opgaver:

1) at udarbejde forslag til bestyrelsen om universitetets langsigtede virksomhed og mål

2) at udarbejde forslag til bestyrelsen om universitetets organisation og herefter fastlægge universitetets interne organisering inden for de rammer, som bestyrelsen har fastlagt

3) at tegne universitetet med undtagelse af dispositioner over fast ejendom

4) at indstille ansættelse og afskedigelse af prorektor(er) og universitetsdirektør til bestyrelsen

5) at ansætte en dekan for hvert fakultet, jf. § 47

6) at forhandle og godkende alle eksterne samarbejder, der vedrører universitetet som helhed

7) at træffe afgørelse i alle sager, der ikke ved lov, vedtægt eller delegation er henlagt til andre

8) at fastsætte regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende

9) at nedsætte et akademisk råd for hvert fakultet. Rektor kan i særlige tilfælde opløse akademisk råd eller overtage akademisk råds opgaver, jf. § 75, stk. 2

10) at indstille universitetets budget og overordnede budgetprincipper til bestyrelsens godkendelse og underskrive årsrapporten

11) efter delegation fra bestyrelsen at indgå en rammeaftale med relevante ministerier om varetagelse af myndighedsopgaver

12) at oprette og nedlægge institutter efter indstilling fra dekanen. Såfremt en institutmæssig ændring har større strategisk betydning, orienteres bestyrelsen om den påtænkte ændring

13) efter indstilling fra dekanen at nedsætte et rådgivende udvalg for AAU SBi og godkende et kommissorium herfor

14) at nedsætte et praksisudvalg og fastlægge retningslinjer for behandling af sager om brud på god videnskabelig praksis

15) at fastsætte regler om valg til universitetets kollegiale organer, jf. kap. 4, og indstille til bestyrelsen om regler om valg til bestyrelsen til bestyrelsens godkendelse

16) at fastsætte universitetets regler for permanente meritankenævn

17) efter indstilling fra dekanerne at fastsætte universitetets regler for nedsættelse af bedømmelsesudvalg til bedømmelse af ansøgere til videnskabelige stillinger

18) efter indstilling fra dekanerne at fastsætte universitetets regler for nedsættelse af bedømmelsesudvalg til bedømmelse af kandidater til titlerne adjungeret professor og adjungeret lektor

19) at fastsætte en standardforretningsorden for universitetets kollegiale organer.
 

§ 31 Rektor ansættes og afskediges af bestyrelsen.

Stk. 2 Ansættelse af rektor sker efter indstilling fra et af bestyrelsen nedsat ansættelsesudvalg, jf. § 24, med bestyrelsesformanden eller et andet eksternt bestyrelsesmedlem som formand. Ansættelsesudvalget indstiller højest to ansøgere til bestyrelsens beslutning.

Stk. 3 Rektor ansættes for en af bestyrelsen fastsat tidsbegrænset periode med mulighed for forlængelse.
 

§ 32 Rektor skal være anerkendt forsker inden for et af universitetets fagområder og have indsigt i uddannelsessektoren.

Stk. 2 Rektor skal have evner for og erfaring med ledelse og organisering af uddannelses- og forskningsmiljøer, have undervisningserfaring, have indsigt i nationale og internationale universitetsforhold og i et universitets virke og samspil med det omgivende samfund.

 

Prorektor

§ 33 Prorektor refererer til rektor og bistår denne i den daglige ledelse.

Stk. 2 Prorektor fungerer som rektors stedfortræder, hvis rektor er fraværende eller på anden vis forhindret i at handle. Ansættes mere end en prorektor, træffes nærmere aftale mellem rektor og prorektorerne om udøvelsen af stedfortræderfunktionen.

Stk. 3 Rektor kan delegere ansvaret for bestemte sagsområder til prorektor.
 

§ 34 Ansættelse og afskedigelse af prorektor sker efter indstilling fra rektor til bestyrelsens beslutning.

Stk. 2 Til vurdering af ansøgere nedsætter rektor et ansættelsesudvalg, jf. § 24, med rektor som formand.

Stk. 3 Rektor indstiller én ansøger til bestyrelsens beslutning.

Stk. 4 Prorektor ansættes for en af rektor fastsat tidsbegrænset periode med mulighed for forlængelse.
 

§ 35 Prorektor skal være anerkendt forsker inden for et af universitetets fagområder og have indsigt i uddannelsessektoren.

Stk. 2 Prorektor skal have evner for og erfaring med ledelse og organisering af uddannelses- og forskningsmiljøer, have undervisningserfaring, have indsigt i nationale og internationale universitetsforhold og i et universitets virke og samspil med det omgivende samfund.

 

Universitetsdirektør

§ 36 Universitetsdirektøren refererer til rektor og bistår denne i den daglige ledelse. Universitetsdirektøren virker til støtte for såvel rektor som universitetet med henblik på at understøtte forskning og uddannelse.

Stk. 2 Hvis såvel rektor som prorektor(er) er forhindret i at handle, fungerer universitetsdirektøren som rektors stedfortræder, indtil bestyrelsen har konstitueret en rektor.
 

§ 37 Med reference til rektor varetager universitetsdirektøren ledelsen af universitetets fællesadministrative enheder. Universitetsdirektøren repræsenterer de fællesadministrative enheder udadtil og udtaler sig om disses forhold.

Stk. 2 Universitetsdirektøren repræsenterer endvidere universitetet over for andre offentlige myndigheder i administrative spørgsmål, der har principiel betydning for universitetets virke.
 

§ 38 Ansættelse og afskedigelse af universitetsdirektøren sker efter indstilling fra rektor til bestyrelsens beslutning.

Stk. 2 Til vurdering af ansøgere nedsætter rektor et ansættelsesudvalg med rektor som formand og med repræsentation af medarbejdere og ledelse fra enheder under universitetsdirektøren samt én dekan.

Stk. 3 Rektor indstiller én kandidat til bestyrelsens beslutning.
 

§ 39 Universitetsdirektøren skal have evner for og erfaring med administrativ ledelse på højeste niveau.

 

Direktion

§ 40 Rektor nedsætter en direktion bestående af rektor, prorektor(er), universitetsdirektør, dekaner samt andre personer efter rektors nærmere bestemmelse.
 

§ 41 Rektor leder direktionen og uddelegerer arbejdsopgaver og ansvar til dens medlemmer.

 

Dekaner

§ 42 Med reference til rektor varetager dekanen ledelsen af fakultetet, repræsenterer fakultetet udadtil og udtaler sig på fakultetets vegne.
 

§ 43 Dekanen sikrer sammenhængen, kvaliteten og den strategiske udvikling af fakultetets forskning, uddannelse, vidensformidling og myndighedsopgaver.
 

§ 44 Dekanen kan ansætte op til to prodekaner, som godkendes af rektor. Rektor kan dog godkende, at der ansættes mere end to.

Stk. 2 Prodekanen ansættes for en af rektor fastsat tidsbegrænset periode med mulighed for forlængelse.
 

§ 45 Dekanen kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver. Dog må det videnskabelige personale ikke over længere tid pålægges opgaver i hele deres arbejdstid, således at de reelt fratages deres forskningsfrihed.

Stk. 2 Det videnskabelige personale kan forske frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer i den tid, hvor de ikke er pålagt opgaver.
 

§ 46 Dekanen har bl.a. følgende opgaver:

1) at fastlægge fakultetets strategier inden for rammerne af universitetets overordnede strategier

2) at fastlægge fakultetets budgetmodel under hensyn til universitetets overordnede budgetprincipper

3) at oprette en ph.d.-skole på fakultetet og udpege en ph.d.-skoleleder, jf. § 66

4) at indstille oprettelse og nedlæggelse af institutter til rektor

5) at ansætte en institutleder for hvert institut, jf. § 58

6) at godkende udpegningen af viceinstitutledere

7) at nedsætte studienævn og ph.d.-udvalg og godkende formænd for studienævn samt formand og næstformand for ph.d.-udvalget. Dekanen kan i særlige tilfælde opløse ph.d.-udvalg og studienævn eller overtage disses opgaver

8) at udpege og afsætte studieledere efter indstilling fra det eller de berørte studienævn, jf. § 69

9) at fastlægge fakultetets budget inden for rammerne af universitetets budget og budgetprincipper

10) at godkende budget for ph.d.-skolen efter indstilling fra ph.d.-skolelederen og budget for institutterne efter indstilling fra institutlederne

11) at fastsætte regler for udpegning af ph.d.-vejledere og øvrige regler vedr. tilrettelæggelse og gennemførelse af ph.d.-uddannelsen

12) at godkende studieordninger efter forslag fra studienævnene

13) efter drøftelse med ph.d.-skolelederen at igangsætte evalueringer, herunder internationale evalueringer, af ph.d.-skolens aktiviteter og følge op på evalueringerne med inddragelse af ph.d.-udvalget

14) at nedsætte meritankenævn

15) at indstille sammensætningen af bedømmelsesudvalg til bedømmelse af ansøgere til videnskabelige stillinger til akademisk råds godkendelse samt i samarbejde med de øvrige dekaner at indstille universitetets samlede regler for nedsættelse af bedømmelsesudvalg til rektor

16) at indstille sammensætningen af bedømmelsesudvalg til bedømmelse af kandidater til titlerne adjungeret professor og adjungeret lektor til akademisk råds godkendelse samt i samarbejde med de øvrige dekaner at indstille universitetets samlede regler for nedsættelse af bedømmelsesudvalg til rektor.
 

§ 47 Dekanen ansættes af rektor for en af rektor fastsat tidsbegrænset periode med mulighed for forlængelse.

Stk. 2 Til vurdering af ansøgere nedsætter rektor et bredt repræsenteret ansættelsesudvalg, jf. § 24, med rektor som formand.
 

§ 48 Dekanen skal være anerkendt forsker inden for et af fakultetets fagområder og have erfaring med og indsigt i uddannelse og ledelse, have ledelsesevner, undervisningserfaring og erfaring med et universitets samspil med det omgivende samfund.

 

Prodekan

§ 49 Prodekanen refererer til dekanen og bistår denne i den daglige ledelse af fakultetet. Dekanen kan delegere ansvaret for bestemte sagsområder til prodekanen.
 

§ 50 Prodekanen fungerer som dekanens stedfortræder, hvis dekanen er fraværende eller på anden vis forhindret i at handle. Ansættes mere end én prodekan, træffes nærmere aftale mellem dekan og prodekaner om udøvelsen af stedfortræderfunktionen.
 

§ 51 Prodekanen ansættes af dekanen for en af rektor fastsat tidsbegrænset periode med mulighed for forlængelse. Prodekanen godkendes af rektor.

Stk. 2 Til vurdering af ansøgere nedsætter dekanen et ansættelsesudvalg, jf. § 24, med dekanen som formand.
 

§ 52 Prodekanen skal være anerkendt forsker inden for et af fakultetets fagområder og have erfaring med og indsigt i uddannelse og ledelse, have ledelsesevner, undervisningserfaring og erfaring med et universitets samspil med det omgivende samfund.

 

Institutledere

§ 53 Med reference til dekanen varetager institutlederen ledelsen af instituttet, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver. Institutlederen repræsenterer instituttet udadtil og udtaler sig på instituttets vegne.
 

§ 54 Institutlederen sikrer sammenhæng, kvalitet og strategisk udvikling i instituttets forskning, uddannelse, vidensformidling og evt. myndighedsbetjening.
 

§ 55 Institutlederen kan udpege op til to viceinstitutledere, som godkendes af dekanen. Dekanen kan dog godkende, at der udpeges mere end to. Udpegningen sker for en af institutlederen fastsat tidsbegrænset periode med mulighed for forlængelse.
 

§ 56 Institutlederen kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver. Dog må det videnskabelige personale ikke over længere tid pålægges opgaver i hele deres arbejdstid, således at de reelt fratages deres forskningsfrihed.

Stk. 2 Det videnskabelige personale kan forske frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer i den tid, hvor de ikke er pålagt opgaver.
 

§ 57 Institutlederen har bl.a. følgende opgaver:

1) at fastlægge instituttets strategier inden for rammerne af fakultetets og universitetets overordnede strategi

2) at fastlægge instituttets budget inden for rammerne af såvel fakultetets som universitetets overordnede budget og budgetprincipper

3) at sikre relevant undervisning på instituttets uddannelser og levere relevant undervisning til andre institutters uddannelser

4) at sikre, at undervisningen formidles på bedst muligt måde fagligt, pædagogisk og didaktisk

5) at sikre løbende evaluering af instituttets uddannelser og undervisning og opfølgning herpå

6) at sikre udmøntningen af universitetets overordnede kvalitetssikringssystem på instituttets uddannelser

7) at nedsætte et eller flere aftagerpaneler efter høring af instituttets studienævn og sikre, at instituttets uddannelser er omfattet af et eller flere aftagerpaneler, jf. § 94

8) at sikre sekretariatsbetjening af studienævn, herunder bistand til udarbejdelse af forslag til studieordninger samt forberedelse af studienævnenes afgørelsessager.
 

§ 58 Institutlederen ansættes af dekanen for en af dekanen fastsat tidsbegrænset periode med mulighed for forlængelse.

Stk. 2 Til vurdering af ansøgere nedsætter dekanen et ansættelsesudvalg, jf. § 24, med dekanen som formand.
 

§ 59 Institutlederen skal være anerkendt forsker med indsigt i instituttets faglige område, have ledelsesevner og undervisningserfaring.

 

Viceinstitutledere

§ 60 Viceinstitutlederen refererer til institutlederen og bistår institutlederen i den daglige ledelse af instituttet. Institutlederen kan delegere ansvaret for bestemte sagsområder til viceinstitutlederen.
 

§ 61 Viceinstitutlederen fungerer som stedfortræder, hvis institutlederen er fraværende eller på anden vis forhindret i at handle. Udpeges mere end én viceinstitutleder, træffes nærmere aftale mellem institutleder og viceinstitutledere om udøvelsen af stedfortræderfunktionen.
 

§ 62 Viceinstitutlederen udpeges af institutlederen og godkendes af dekanen. Rektor orienteres om udpegningen.
 

§ 63 Viceinstitutlederen skal være anerkendt forsker med indsigt i instituttets faglige område, have ledelsesevner og undervisningserfaring.
 

Ph.d.-skoleledere

§ 64 Med reference til dekanen varetager ph.d.-skolelederen ledelsen af ph.d.-skolen. Ph.d.-skolelederen repræsenterer ph.d.-skolen udadtil og udtaler sig om ph.d.-skolens forhold.
 

§ 65 Ph.d.-skolelederen har bl.a. følgende opgaver:

1) at udpege ph.d.-vejledere og godkende ph.d.-stude­rende i samarbejde med det relevante institut

2) at indstille ph.d.-skolens budget til dekanens godkendelse

3) at forestå planlægningen af skolens uddannelsesaktiviteter og løbende evalueringer heraf med inddragelse af ph.d.-udvalget og afgive indstilling til dekanen om opfølgning på evalueringer.
 

§ 66 Dekanen udpeger og afsætter ph.d.-skolelederen. Udpegningen sker for en af dekanen fastsat tidsbegrænset periode med mulighed for forlængelse.
 

§ 67 Ph.d.-skolelederen skal være anerkendt forsker og have erfaring med og indsigt i ph.d.-uddannelse samt indsigt i ledelse.

 

Studieledere

§ 68 Studielederen har med reference til institutlederen bl.a. følgende opgaver:

1) at rekvirere relevant undervisning og medvirke til løbende evaluering af uddannelser, undervisning og opfølgning herpå

2) i samarbejde med de berørte studienævn at forestå den praktiske planlægning og tilrettelæggelse af undervisning, af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen

3) at godkende opgaveformulering og afleveringstidspunkt for kandidatspecialet samt i tilknytning hertil en plan for vejledningen af den studerende
 

§ 69 Dekanen udpeger og afsætter studielederen efter indstilling fra det eller de berørte studienævn. Studielederen udpeges for en af dekanen fastsat tidsbegrænset periode med mulighed for forlængelse.

Stk. 2 Dekanen kan afvise kandidater, som ikke har de nødvendige kvalifikationer til at varetage hvervet som studieleder, kan foretage et selvstændigt valg blandt flere indstillede kandidater og kan i forbindelse med udpegningen af en studieleder se bort fra indstillingen fra enkelte studienævn.
 

§ 70 Studielederen skal være anerkendt forsker med indsigt i de berørte studienævns faglige område, have ledelsesevner og undervisningserfaring.

 

Kapitel 4. Kollegiale organer

Akademisk råd

§ 71 For at sikre de videnskabelige medarbejderes og de studerendes indflydelse i faglige og akademiske forhold nedsættes et akademisk råd for hvert fakultet, jf. § 30, stk. 1, nr. 9.
 

§ 72 Akademisk råd har ansvar for at udvikle og vedligeholde en høj akademisk standard på fakultetet.
 

§ 73 Akademisk råd rådgiver dekanen om akademiske forhold, som dekanen forelægger og kan endvidere udtale sig om akademiske forhold af betydning for fakultetets virksomhed, som rådet finder relevant.

Stk. 2 Akademisk råd har bl.a. følgende opgaver:

1) at rådgive dekanen om fakultetets strategiske forhold

2) at rådgive dekanen om fakultetets budget og budgetprincipper

3) at rådgive dekanen om strategiske forsknings- og uddannelsesområder og planer for vidensudveksling

4) at rådgive dekanen om kvalitetssikring og udvikling af fakultetets forskningsmiljø, uddannelser, ph.d.-uddannelser og den forskningsbaserede undervisning

5) efter indstilling fra dekanen at godkende sammensætningen af bedømmelsesudvalg til bedømmelse af ansøgere til videnskabelige stillinger samt at rådgive dekanen om principper herfor

6) efter indstilling fra dekanen at godkende sammensætningen af bedømmelsesudvalg til bedømmelse af kandidater til titlerne adjungeret professor og adjungeret lektor samt at rådgive dekanen om principperne herfor

7) at tildele ph.d.- og doktorgrader

8) at fastsætte retningslinjer til fremme af god videnskabelig praksis.
 

§ 74 Akademisk råd sammensættes af 15 eller 8 medlemmer efter dekanens bestemmelse. Dekanen er født medlem af rådet. De resterende medlemmer vælges af og blandt det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og vælges af og blandt de studerende i forholdet 5:2. Repræsentanter for det videnskabelige personale vælges for 4 år ad gangen, og repræsentanter for de studerende vælges for 1 år ad gangen.
 

§ 75 Medlemmerne vælger en formand af sin midte.

Stk. 2 Rektor kan i særlige tilfælde opløse akademisk råd og/eller overtage akademisk råds opgaver.
 

§ 76 Akademisk råd fastsætter selv sin forretningsorden inden for rammerne af den standardforretningsorden, der fastsættes af rektor.

 

Institutråd

§ 77 For at sikre de videnskabelige medarbejderes og de studerendes indflydelse i instituttets faglige og akademiske forhold nedsætter institutlederen et institutråd for instituttet.
 

§ 78 Institutrådet har til opgave at drøfte og rådgive instituttets ledelse om forhold af relevans for instituttets forskning, uddannelse, vidensformidling og evt. myndighedsbetjening.
 

§ 79 Institutrådet rådgiver institutlederen om forhold, som institutlederen forelægger og kan endvidere udtale sig om forhold af betydning for instituttets virksomhed, som rådet finder relevant.

Stk. 2 Institutrådet har bl.a. følgende opgaver:

1) at rådgive institutlederen om instituttets strategiske forhold

2) at rådgive institutlederen om instituttets budget
 

§ 80 Institutrådet sammensættes af et af institutlederen fastsat antal medlemmer, dog ikke over 13. Institutlederen er født medlem af og formand for rådet. De øvrige medlemmer vælges af og blandt det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, af og blandt det teknisk-administrative personale samt af og blandt de studerende i forholdet 2:1:1. Repræsentanterne for det videnskabelige og det teknisk-administrative personale vælges for 4 år ad gangen, og repræsentanterne for de studerende vælges for 1 år ad gangen.
 

§ 81 Institutrådet fastsætter selv sin forretningsorden inden for rammerne af den standardforretningsorden, der fastsættes af rektor.
 

Ph.d.-udvalg

§ 82 For at sikre de studerendes og de videnskabelige medarbejderes indflydelse på de faglige og akademiske forhold på ph.d.-uddannelsen nedsættes et ph.d.-udvalg for ph.d.-skolen, jf. § 46, stk. 1, nr. 7.
 

§ 83 Ph.d.-udvalget rådgiver ph.d.-skolelederen om forhold, som ph.d.-skolelederen forelægger og kan endvidere udtale sig om forhold af betydning for ph.d.-skolens virksomhed, som udvalget finder relevant.

Stk. 2 Ph.d.-udvalget har bl.a. følgende opgaver:

1) at indstille sammensætningen af bedømmelsesudvalg til dekanen

2) at godkende ph.d.-kurser

3) at udarbejde forslag til interne retningslinjer for ph.d.- skolen, herunder ph.d.-vejledning, til ph.d.-skolelederen

4) at udtale sig om evaluering af ph.d.-uddannelse og -vejledning, herunder internationale evalueringer af ph.d.-skolerne, til ph.d.-skolelederen

5) at godkende ansøgninger om merit, herunder forhåndsmerit, og om dispensation.
 

§ 84 Et ph.d.-udvalg består af et af dekanen fastsat antal medlemmer, dog ikke under 6 og ikke over 14. To af medlemmerne vælges af og blandt de ph.d.-studerende, mens de øvrige medlemmer vælges af og blandt det videnskabelige personale. Repræsentanterne for det videnskabelige personale vælges for 4 år ad gangen, og repræsentanterne for de ph.d.-studerende vælges for 1 år ad gangen.

Stk. 2 Formand og næstformand godkendes af dekanen efter indstilling fra ph.d.-udvalget. Formanden indstilles blandt ph.d.-udvalgets videnskabelige medlemmer og næstformanden blandt ph.d.-udvalgets ph.d.-studerende.

Stk. 3 Dekanen kan i særlige tilfælde opløse ph.d.-udvalg og/eller overtage ph.d.-udvalgets opgaver.
 

§ 85 Ph.d.-udvalget fastsætter sin forretningsorden inden for rammerne af den standardforretningsorden, der fastsættes af rektor.

 

Studienævn

§ 86 For at sikre de studerendes og de videnskabelige medarbejderes medbestemmelse på og medinddragelse i forhold vedrørende uddannelse og undervisning nedsætter dekanen et eller flere studienævn, der omfatter en eller flere uddannelser eller uddannelsesdele.
 

§ 87 Studienævnet har til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning.
 

§ 88 Studienævnet udtaler sig om forhold, som universitetets daglige ledelse forelægger og kan endvidere udtale sig om forhold af betydning for de relevante institutters virksomhed, som nævnet finder relevant.


§ 89 Studienævnet har bl.a. følgende opgaver:

1) at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle studiets uddannelse og undervisning og påse institutleders opfølgning på uddannelses- og undervisningsevalueringer

2) at udarbejde forslag til studieordning og ændringer heri

3) at godkende plan for tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, og i samarbejde med studielederen at forestå den praktiske tilrettelæggelse heraf

4) at godkende ansøgninger om merit, herunder forhåndsmerit, og om dispensation

5) at afgive indstilling om studieleder i overensstemmelse med § 69

6) at drøfte henvendelser vedrørende eventuelle uhensigtsmæssigheder i undervisningen og at videregive information og eventuelle anbefalinger til institutleder herom.
 

§ 90 Et studienævn består af et af dekanen fastsat antal medlemmer, dog ikke under 4 og ikke over 12. Medlemmerne vælges af og blandt det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og af og blandt de studerende i forholdet 1:1. Repræsentanterne for det videnskabelige personale vælges for 4 år ad gangen, og repræsentanterne for de studerende vælges for 1 år ad gangen.
 

§ 91 Studienævnet vælger af sin midte en formand blandt det videnskabelige personale og en næstformand blandt de studerende. Valg af formand skal godkendes af dekanen, jf. § 46, stk. 1, nr. 7.
 

§ 92 Dekanen kan i særlige tilfælde opløse studienævn og/eller overtage studienævnets opgaver, jf. § 46, stk. 1, nr. 7.
 

§ 93 Studienævnet fastsætter sin forretningsorden inden for rammerne af den standardforretningsorden, der fastsættes af rektor.

 

Kapitel 5. Rådgivende organer

Aftagerpaneler

§ 94 For hvert institut nedsætter institutlederen et eller flere aftagerpaneler efter høring af instituttets studienævn. Dekanen kan som supplement nedsætte et aftagerpanel på fakultetsniveau.
 

§ 95 Aftagerpanelet har til opgave at afgive udtalelse og stille forslag til universitetet om alle spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet, og skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som universitetet forelægger.
 

§ 96 Institutlederen sikrer dialog om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet og inddrager aftagerpanelet ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer.
 

§ 97 Aftagerpanelerne sammensættes af eksterne medlemmer, som tilsammen skal have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til.

 

Rådgivende udvalg for AAU SBi

§ 98 Rektor nedsætter et rådgivende udvalg for AAU SBi efter indstilling fra dekanen.

Stk. 2 Det rådgivende udvalg for AAU SBi har til opgave inden for universitetets strategiske rammer at sikre, at instituttets strategi og overordnede prioritering af opgaver, herunder myndighedsopgaver, tilgodeser samfundets interesser. Rektor godkender et kommissorium efter indstilling fra dekanen.

 

Kapitel 6. Valg

§ 99 Rektor fastsætter regler for valg til universitetets styrende organer. Bestyrelsen orienteres om ændringer.

Stk. 2 Regler om valg til bestyrelsen fastsættes af bestyrelsen efter indstilling fra rektor.

 

Kapitel 7. Status, hjemsted og værneting

§ 100 Aalborg Universitet er en statsfinansieret selvejende institution inden for den offentlige forvaltning under tilsyn af uddannelses- og forskningsministeren.

Stk. 2 Universitetets hjemsted og værneting er Aalborg Kommune.

 

Kapitel 8. Regnskab og revision

§ 101 Universitetets regnskabsår er finansåret.
 

§ 102 Regnskabet aflægges efter bekendtgørelse om tilskud og revision m.v. ved universiteterne. Regnskabet underskrives af bestyrelsen, rektor og universitetsdirektøren.

Stk. 2 Regnskabet revideres af rigsrevisor.
 

§ 103 Bestyrelsen antager en statsautoriseret institutionsrevisor til løbende gennemgang og kontrol af regnskaberne og til rådgivning og vejledning af bestyrelsen og den daglige ledelse i økonomiske og andre spørgsmål. Rigsrevisionen og ministeren underrettes om antagelse og afskedigelse af institutionsrevisor samt om årsagen til revisorskift.

Kapitel 9. Ikrafttrædelse og ændring af vedtægten

§ 104 Bestyrelsen udarbejder efter høring på universitetet vedtægt for Aalborg Universitet og ændringer hertil, som godkendes af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte efter bemyndigelse i henhold til bekg. nr. 1574 af 15. december 2017 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.

Stk. 2 Vedtægtsændringer, som er en konsekvens af ændret lovgivning, eller konsekvensrettelser som følger af beslutninger, der allerede er truffet af bestyrelsen, sendes ikke i høring.

Stk. 3 Vedtægten træder i kraft ved Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøttes godkendelse.

Godkendt af bestyrelsen den 17. september 2018

Oprindelse, baggrund og historik

Vedtægten er underskrevet af bestyrelsesformanden for Aalborg Universitets bestyrelse, Lene Espersen, den 17. september 2018.


Vedtægten er herefter godkendt af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte den 24. september 2018.

Formål og afgrænsning

Vedtægten beskriver Aalborg Universitets overordnede formål og fastlægger strukturen for universitetets ledelse og øvrige organisation. Vedtægten fastlægger desuden regler for valg til bestyrelse, akademisk råd, studienævn samt overordnede regler for regnskab. Vedtægten indeholder nærmere regler for universitetets virke.

Overordnede rammer

Vedtægten er fastsat i medfør af lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 27. februar 2018.

Kontakt og ansvar

For spørgsmål eller lign. bedes du kontakte Rektorsekretariatet.

Søg i AAU håndbogen

Målgruppe

  • Det Humanistiske Fakultet
  • Det Ingeniør- og Naturvidenskabelife Fakultet
  • Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
  • Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
  • Ansatte på AAU
  • Det Tekniske Fakultet for IT og Design
  • Fælles Service
  • Institutter
  • Skoler
  • Studienævn

Kategori

  • Fysiske forhold
  • Bolig til udenlandske studerende og ansatte
  • Byggeri og bygningsdrift
  • Fysisk arbejdsmiljø
  • Lejemål
  • Lokaler
  • Miljø
  • Sikkerhed
  • Udendørs arealer
  • Organisation
  • Forsikring
  • Strategi og udvikling
  • Styrelsesspørgsmål
  • Styrende organer
  • Personale
  • Ansættelse
  • Arbejdsmiljø
  • Barsel
  • Ferie
  • Fratrædelse
  • Internationale medarbejdere
  • Kompetenceudvikling
  • Samarbejde
  • Sygdom
  • Kommunikation
  • Design og logo
  • Intern kommunikation
  • Markedsføring
  • PR og presse
  • Sprog og oversættelse
  • Forskning
  • Forskningsregistrering i VBN
  • Input fra fakulteterne
  • Ph.d.
  • Økonomi
  • Anlæg
  • Bogholderi
  • Budget
  • e-handel
  • Indkøb
  • Projektøkonomi
  • Prophix
  • Qlikview
  • Regnskab
  • Rejser
  • RES
  • RUS2
  • Statistik
  • Økonomistyring
  • Uddannelse
  • Hjemmesider om uddannelse
  • Internationalisering
  • Klager dispensationer og disciplinære foranstaltninger
  • Kvalitetssikring og akkreditering
  • Optagelse orlov og udmeldelse
  • Undervisning eksamen og merit
  • IT
  • Hjemmesider
  • IT - diverse
  • IT Services
  • Scanpas-vejledninger

Type

  • Politik
  • Procedure
  • Regel
  • Et godt råd