QlikView - Forskningsansøgning
Gode råd i forbindelse med anvendelse af rapporten
Publiceret: 29.04.2021 (Sidst ændret: 29.04.2021)
Print som pdfIndhold
Hvilke data indeholder rapporten
Rapporten indeholder data fra den nye forskningsansøgningssag i Workzone. Det betyder at den medtager økonomi og ansøgningsdetaljer fra de 2 faner ”ansøgning” og ”AAU økonomi” samt de generelle sagsoplysninger, som sagstitel, sagsnummer, primær part, ansvarligenhed mv. Der bliver ikke medtaget oplysninger fra de udgåede felter der tidligere har været anvendt til AdmForskPro.
Sikkerhedsmodellen
Adgangen til data i rapporten bygger på nøjagtigt samme sikkerhedsmodel som i Workzone, så har man adgang til sagen i workzone vil man som bruger også kunne se data på den pågældende sag i Qlikview (forudsat at man er oprettet som Qlikview bruger). Det betyder samtidigt at det kun er muligt at se data for de sager man har adgang til via indblik, og kun dem.
For at data dog kommer ind i Qlikviewrapporten kræver det at der er sat instituttets projektindblik på sagerne. Hvis der f.eks. oprettet en forskningsansøgningssag med et indblik udelukkende bestående af en forsker og en forskningsstøttemedarbejder, vil denne sag dermed ikke kunne ses i Qlikview.
Anvendelse af rapporten
Rapporten indeholder 4 faner:
Oversigt, Succesrater, Ansøgte bevillinger og medfinansiering samt detaljer
Oversigt
Oversigt indeholder 3 grafer samt 4 KPI nøgletal. Derudover er det muligt at foretage valg af afsendelsesår, hovedområde samt enhed, derudover gælder det som i det øvrige Qlikview miljø at når du som bruger klikker på noget fortages et valg, det gælder både grafer og tabeller.
Herudover er der er et link til vejledning samt hvornår data i rapporten senest er opdateret.
Graferne viser fra øverst til nederst
Antal afsendte ansøgninger fordelt på enhed i organisationen, hvor det er muligt at gå fra hovedområde til institut til administrativt tj. sted.
Antal afsendte ansøgninger fordelt på bevillingsformål, og der fra er det muligt at bore videre ned til bevillingsgiver - program - virkemiddel.
Succesraterne i forhold til antal sager fordelt på bevillingsformål, og der fra er det muligt at bore videre ned til bevillingsgiver - program - virkemiddel.
Herudover viser de 4 KPI
- De totale antal afsendte ansøgninger (forudsætter, at der er inkluderet ”ja” i feltet for om ansøgningen er sendt)
- Antal afsendte ansøgninger der er kommet svar på
- Den samlede succesrate på antal ansøgninger
- Succesraten i kroner der viser hvor mange kroner der er bevilget i forhold hvor mange kroner der er ansøgt
Succesrater
Fanen indeholder de samme valgmuligheder/oplysninger i venstre side som oversigtsfanen. Herudover er vist 2 grafer samt en tabel.
Graferne viser succesraterne fordelt på organisation og bevillingsgiver.
Tabellen viser hvor mange kroner der er kommet afslag for og det er muligt at udvide tabellen ved at trykke på det lille kryds for derved at gå videre ned og se f.eks. bevillingsgivere pr. organisatorisk enhed.
Ansøgte bevillinger og medfinansiering
Fanen indeholder 4 tabeller
- Beløb på afsendte ansøgninger hvor der endnu ikke er kommet svar
- Beløb i forventet medfinansiering på ansøgninger hvor der endnu ikke er kommet svar
- Antal ansøgninger for alle afsendte ansøgninger fordelt i størrelsesgrupper af ansøgt beløb
- Det samlede ansøgte beløb fordelt i størrelsesgrupper af ansøgt beløb
I venstre side er der tilføjet yderligere valgmuligheder i valgboksen, så det f.eks. er muligt at vælge en specifik bevillingsgiver eller andet. Som i Qlikview i øvrigt slår valgene du foretager igennem i de øvrige faner.
Detaljer
Fanen indeholder en samlet tabel med alle oplysninger der hentes ind fra Workzone forskningsansøgningssagen. Herudover er der yderst til højre muligt at gå direkte til den pågældende sag ved at trykke på linket til sagen.
Tryk på linket og følgende boks kommer frem
Tryk på ”yes” og workzone sagen åbnes i den browser du har valgt som standard i windows.
Kontakt og ansvar
Ved spørgsmål til rapporten skriv til Fundraising & Projektledelse funding@@adm.aau.dk & BI-team@adm.aau.dk